Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-100/

Små glimt

julerød neglelak

♡ har købt den perfekte julerøde neglelak – really red fra Essie ♡

Julestemningen breder sig dag for dag herhjemme og i weekenden fik vi juletræ i stuen.

Vi har ellers ikke tradition for at få juletræ ind før højst en uges tid op til juleaften. Men på tilskuerrækkerne til lørdagens fodboldstævne hvor Johan og Julie spillede, kom vi til at tale om juletræer, juleforberedelser, gaveindkøb og den slags decemberhyggeligheder – og så lod jeg mig inspirere af de andre, og besluttede at vi skulle da også have juletræ i stuen ‘allerede’ nu … og hvor er der altså bare ekstra julehyggeligt herhjemme med det fine træ, pyntet med hjemmelavet, gammelt, nyt og hyggeligt pynt! Mine børn var naturligvis fluks med på ideen.

Har I mon juletræ i stuen nu, eller har tradition for at vente til et bestemt tidspunkt?

Jeg kan huske, at hjemme hos mine bedsteforældre, der var det altid min bedstefar, der pyntede træet for lukkede døre den 23. om aftenen.
Juleaften den 24. december efter julemiddagen blev dørene til stuen igen lukket, så tændte min bedstefar julelysene, mens vi ventede spændt i køkkenet – og helt højtideligt og magisk blev dørene så åbnet og vi fik lov at komme ind og se det smukke strålende juletræ.

P.S. Der er saltkaramel sauce videomin youtube kanal i dag til alle jer der har været så søde at ønske jer den opskrift på video :)

julehygge

♡ Julehyggelæsning, hjemmebagte børnepyntede småkager og kaffe ♡

Johan og Julie har en kæmpe stak Anders And blade, hvor nogle er helt tilbage fra 60´erne. Læst adskillige gange gennem årene og gået i arv i familien.

Det er i øvrigt også en super julegaveide!
Johan fik et abonnement i julegave sidste år, og for et par måneder siden forlængede vi abonnementet selv. Hver lørdag er der et nyt blad i postkassen og det er virkelig et kæmpe hit. juletræ

♡ juletræ og julehygge ♡ nissehjem

♡ vores nisser bor i træstammen under trappen i år ♡
blomster

♡ ugens fine buket, som jeg køber hos Bloomon i 14. dages abonnement ♡ aarhus central foodmarket

♡ frokost og hygge med Martin på Aarhus Central Food Market i fredags ♡

klejner

Jeg ønsker jer alle sammen en hyggelig og rigtig glædelig jul ♡

Vi skal holde juleaften herhjemme, sammen med mine forældre. Og derudover holder vi også julebrunch den 24. december med dansen om juletræ, gavegivning og hygge om formiddagen med min søster, svoger og niecer. Jeg holder et par enkelte dejlige julefridage fra Valdemarsro, sammen med min familie – med alt hvad sådan en lille juleferie indebærer af juleaften, julefrokoster, middagslure, langsom morgenmad, en hel dag i nattøj med julefilm og den slags hyggelige ting. .

18 kommentarer
  • Stine skrev:
    12. december 2016 kl. 10:32

    Vi får altid juletræet ind til 1. søndag i advent. Tradition stammer fra dengang, vi ikke selv holdt juleaften – så havde vi jo lang tid til at glæde os over træet.
    Nu, hvor vi selv er begyndt at holde juleaften, tager vi stadig træet ind første adventssøndag, men er nødt til at købe et nyt inden juleaften – der er jo ikke meget ved at gå rundt om sådan en vissen pind :)

    Apropro juleaften – kan du ikke komme op med ideer til snacks til vores pre-dinner drink denne aften? Min kæreste har fødselsdag d. 24. december, så vi starter altid juleaften med et glas bobler, når gæsterne kommer, så det bliver lidt festligt, men jeg mangler gode ideer til en lille ting, der kan hapses til glasset :)

    • Ann-Christine skrev:
      12. december 2016 kl. 12:10

      Hej Stine,
      Hvor hyggeligt med så tidligt et træ! Jeg er også ret spændt på om vores holder helt til jul, håber det kan gå når vi har en juletræsfod der kan fyldes med vand.
      Mht før juleaftenssnacks – så tænker jeg at forslagene i starten af dette indlæg fint kan bruges til juleaften også. Sådan lidt festligt og hyggeligt til et glas bobler.
      Kh AC

  • Marina / cand.mor skrev:
    12. december 2016 kl. 11:15

    Jeg glæder mig også helt vildt, til vi får juletræ i stuen, men ærligt talt bliver jeg ved med at udskyde det, for jeg gruer virkelig for, hvordan det skal gå med hende lillesøster på ikke engang halvandet, der bare er i ALT herhjemme og så absolut ikke tager et nej for et nej :D

    • Ann-Christine skrev:
      12. december 2016 kl. 12:13

      Vi sad også her til morgen og snakkede om dengang vi boede i København og Johan og Julie var i den størrelse. Vores træ var knap en meter og blev væltet mange, mange gange den jul :D
      Nu er det så tilgengæld vores kat Molly, som synes det er mægtigt at vi har et stort træ, fyldt med hvad hun betragter som kattelegetøj ;)

  • Camilla skrev:
    12. december 2016 kl. 11:43

    Vi er helt nye på holde-egen-jul fronten – og har i mange år boet i udlandet, hvor der kun var plastik træer.
    I år tager vi sammen med familie ud og fælder et træ selv – og pynter det den 23 om aftenen. Med rigtige stearinlys og et brandtæppe og en spand vand ved siden af.
    Vi har et “Bo Bedre” agtigt træ helt uden blade – ungerne fandt det i skoven (det ligner et lillejuletræ) og det har stået pyntet med en del julepynt siden 1. dec. Så det ryger ud den 23 hehe.

    • Ann-Christine skrev:
      12. december 2016 kl. 12:15

      Hvor lyder det altsammen hyggeligt!
      Jeg kan også rigtig godt lide ideen med et mindre træ med god luft mellem grenene og pyntet med julepynt i hele december og så et ‘rigtigt’ juletræ til selve juleaften. Det kan være det bliver en løsning til næste år, så vi kan komme endnu tidligere fra start end vi har været i år ;)

  • Mutti skrev:
    12. december 2016 kl. 12:19

    Jeg synes det er herligt med juletræ i stuen i så god tid! Her har det tit ventet til den 23 eller nogen gange først på selve dagen. Og så er der jo også så mange andre ting at gøre. Men så har jeg til gengæld ladet det stå lige ind til Helligtrekonger d. 6/1 Det gjorde mine forældre også!

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 10:05

      Jeg synes virkelig også det er hyggeligt at I har juletræet stående til helligtrekonger
      – ofte så får jeg selv sådan en oprydningstrang mellem jul og nytår, og så ryger det ud der ;)

  • Nanna skrev:
    12. december 2016 kl. 13:32

    Juletræet er SÅ hyggeligt og skaber den der helt, helt særlige stemning. Jeg ELSKER at gå og “lure” ind af folks vinduer, og se de smykke træer, når jeg går aftentur med hunden i juledagene ;-) Normaltvis er jeg altså ikke vindues-lurer, meeeen kan ikke dy mig i juledagen.. Ha, ha!
    Men hjemme hos os kommer det ikke ind før d. 23/12. Nu er et rigtigt juletræ i min optik så også en rødgran, så det ville nok også være urealistisk at sætte det ind nu, hvis det skal stå med nåle, når vi når den 24/12 ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 10:04

      Ej, men det kan jeg da bare så godt følge dig i. Vildt hyggeligt at se alle de mørke huse lyst op indefra af fine juletræer og julestemning.
      Hvor hvor fint som du fortæller med rødgran – det ved jeg at der også er meget store traditioner for i mange familier at det skal være en bestemt gran år efter år. Det har vi ikke som sådan nogen tradition for herhjemme. Men jeg synes det er mægtig hyggeligt med alle de faste ting der går igen år efter år.
      Kh AC

  • Henriette skrev:
    12. december 2016 kl. 15:17

    Her fælder vi altid træet d 22 december, som er min mands fødselsdag. Og det bliver pyntet d 23 om eftermiddagen/aftenen inden der er risengrød til aftensmad. Alle må til gengæld deltage i pyntningen :)

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 10:00

      Hvor lyder det hyggeligt! Og fælles pyntning er altså så skønt og hyggeligt :)

  • Rikke skrev:
    12. december 2016 kl. 20:02

    Hvilken str. buket har du abonnement på ? Overvejer nemlig, at bestille…

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 09:53

      Jeg har faktisk lige nu på både small og medium størrelsen- den på billedet her er small og den i dette indlæg er medium – som er perfekt i størrelsen, da jeg havde den flotte store vase, som ellers aldrig bliver brugt og den passer så fint ind i køkkenet.
      Er så glad for de leveringer – for hver 14 dag når der kommer nye buketter, så kan jeg ofte stadig bruge en del blomster fra de gamle buketter, som stadig er friske. Dem klipper jeg til og anretter i små vaser til badeværelset, gangen, kontor osv. Virkelig en skøn hverdagsluksus.

      • Marie skrev:
        28. maj 2017 kl. 21:04

        Er det stadig Bloomon du får buketter fra? Jeg synes de blomster man ser i dine billeder er så fine – ofte meget harmoniske i farverne. Jeg har selv haft Bloomon-abonnement i et halvt år nu, og synes ikke jeg opnår helt samme effekt, men måske er det et spørgsmål om at jeg ikke får dem arrangeret godt nok.

        Og ellers tak for masser af skøn inspiration og feel-good her på bloggen ;)

        Mvh
        Marie

        • Ann-Christine skrev:
          28. maj 2017 kl. 22:48

          Ja, det er derfra stadig – og jeg er for langt de fleste ganges vedkommende rigtig glad for både buket, farvevalg og form. Indimellem er der farver som slet ikke er mig, men så har jeg blot delt dem i mange små buketter, som har fungere rigtig fint.
          Hvilket størrelse får du mon? Jeg mener at den jeg har købt er str medium. Måske det er der forskellen er?!
          Og tusind tak for din søde hilsen. Det er dejligt at høre ♡
          Kh AC

  • Rikke skrev:
    12. december 2016 kl. 22:12

    Her hos mig tager vi juletræet ind omkring den 22. eller 23. december. Det er altid en helt magisk oplevelse for børnene – og for os at se børnenes reaktion. Jeg elsker virkelig den oplevelse.

    Hvor er det smart du har tapet nissedøren fast med fin tape – vores dør har det med at falde ned, og det er altså lidt irriterende at se på.
    kh Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 09:46

      Dét er altså også hyggeligt og helt magisk med sådan et pyntet juletræ.
      Den stemning det giver er bare helt noget særligt!
      Vi var i den gamle by i fredags og der læste jeg en lille historie for børnene om det første juletræ i Danmark, hvor folk stimlede sammen og kiggede ind af vinduerne til den ‘skøre’ familie der havde hentet et grantræ ind i stuen og pyntet det til jul. Synes det er helt fantastisk hvordan sådan en handling har spredt sig til hele landet i løbet af ret kort tid (lidt lige som nissedørene, jo egentligt)

      Julehilsner
      Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.