Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/morgenstart/

Morgenstart med gyldent safranbrød på luciadag

lusekatte_lucia

Jeg glæder mig sådan til i morgen tidlig, også selv vækkeuret lige netop den dag ringer lige et kvarters tid før normalt. Det er nemlig godmorgenlyden af luciadag, hvor jeg har koldhævet dej i køleskabet til lune nybagte luciabrød, som vi skal spise til morgenmad. Varme og med koldt smør til, et blødkogt æg og en kop kaffe – og varm chokolade til Johan og Julie.

Det er sådan en lille ting – men det er virkelig enormt hyggeligt og særligt at vågne op til gyldne safranbrød i flotte mønstre.

I dag rører jeg denne dej sammen på koldhævede luciabrød – den er nemlig dejlig, når man gerne vil bage de fine brød fra morgenstunden Og faktisk skal vi til julemorgenmadsarrangement i Johan og Julies klasse i morgen formiddag – så jeg bager en ekstra stor portion, så der er rigeligt af gyldne luciabrød til at have med til morgenbordet der også.

Alternativt er opskriften på luciaboller uden marcipan også dejlig og disse lidt grovere lussekatte er også fantastiske.

Skal I spise luciabrød i morgen? 

lucia

4 kommentarer
  • Maria skrev:
    12. december 2016 kl. 18:10

    Et lidt sjovt sammentraf, sad lige og tænkte om der mon fandtes en opskrift på koldt hævet luciaboller og vupti ?. Super fedt ??. Din skal klart prøves?

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 09:55

      Perfekt! Jeg håber de bliver gode :) Jeg har selv bagt en dobbeltportion af dem her til morgen til børnenes klasse.
      Hyggeligste start på dagen :)

  • Nicoline skrev:
    12. december 2016 kl. 21:10

    Min datter har fødselsdag i morgen. Vores “lille Lucia pige” fylder 15år. Så herhjemme er luciadag = fødselsdag, og i mange år skulle hun være i skole 7.30 og gøre klar til at deltage luciaoptog med koret. Så luciabrød har været svært at passe ind i programmet, men vi har tit bagt dem i weekenden tæt på luciadag, og tænker også de skal på programmet på lørdag.
    I morgen har datteren bestilt jordbæris til morgenmad. Lyder måske lidt sært, men det er egentlig bare en tyk smoothie af frosne jordbær, skyr, vanille og lidt fløde kørt lækker i foodprocesseren. Vi kalder det sund is. Hvis en sådan findes ? Lækker luksus på ens fødselsdag.
    Dejlig luciadag til jer.

    PS. Tak for saltkaramel videoen kan se at jeg ikke har været tålmodig nok med at koge klumperne ud. Så det er vidst bare at prøve igen?

    • Ann-Christine skrev:
      13. december 2016 kl. 09:48

      Nårh, hvor super hyggeligt! Og sådan en sund jordbæris er også et hit herhjemme om sommeren til eftermiddagssnack. Det er lækkert!
      Stort tillykke med din datters fødselsdag i dag, håber I får en rigtig dejlig dag.
      Julehilsner fra
      Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.