Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/mozartkugler/

Mozartkugler

Marcipan og nougat er uimodståeligt lækkert i konfektskålen og her får du min opskrift på fantastiske mozartkugler, som er lavet af en sprød hasselnød, omgivet først af blød nougat og dernæst af marcipan. Trillet til runde kugler og overtrukket med sprød mørk chokolade.

Jeg pynter Mozartkugler med finthakkede hasselnødder, med kakaonibs og med tørrede lyserøde blomster og guldstøv. Man kan også pynte med frysetørrede bær, andet spiseligt glitter, en halv kaffebønne eller bare lade dem være helt som de er, i al sin enkelhed.

Prøv også: lækker opskrift på rocky road >>

PT60M

Mozartkugler

Tid i alt60 min.
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed4 uger
Antal20 stk.
Ingredienser
  • 20 hasselnødder
  • 125 g nougat
  • 200 g marcipan
  • 200 g mørk chokolade, tempereret
  • Pynt
  • 20 g hasselnødder, finthakket
  • 1 spsk kakaonibs
  • 1 knivspids guldglimmer, spiseligt
  • tørrede blomster
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Rist hasselnødderne på en pande under omrøring, til hinderne sprækker og bliver nemt at gnide af. Kom de varme hasselnødder i et rent klæde og gnid hinderne af.

Skær marcipanen i 20 lige store stykker. Tryk dem flade og form en lille skål. Fyld nougat og hasselnød i midten og luk marcipanen omkring og tril en rund kugle.

Dyp alle marcipankuglerne i tempereret mørk chokolade og stil dem på et stykke bagepapir. Drys med pynt inden de tørre.

Pynt
kakaonibs, tørrede blomster, guldstøv, hakkede hasselnødder