Mit kontor lige nu. Med udsigt til småregn og blågrå himmel, men også med tændte stearinlys og en varm kom te lige om lidt.
Jeg synes det er super smart med e-bøger til rejser og når jeg er på farten. Men når jeg rigtig skal hyggelæse, så foretrækker jeg helt klart papirudgaven.
Har nogen af jer i øvrigt læst bøger af Philippa Gregory? Jeg faldt tilfældigvis over dem på biblioketet, og synes de så interessante ud. Jeg har dog ikke hørt om hendes bøger tidligere.
Julie og Johan er vilde med heste og finder på alle mulige fine navne til dem vi møder på vores vej. Jeg synes da også denne, som vi mødte på vores vej til Hopballe Mølle, var en særlig smuk en af slagsen.
Jeg drømmer i øjeblikket om sol, sommer, og lysere dage og aftener.
Og så blender jeg persille, avocado og spinat i mine smoothies. Sammen med masser ingefær og en frossen banan, så smager det forrygende.
Lidt små glimt med lidt af der, hvor jeg er lige nu og lidt af det, som jeg drømmer om lige nu.
Jeg har planer om, at Julie og jeg skal have en god og nærende suppe på de sidste fond til vores frokost. Hun er hjemme i dag og ligger på sofaen med lidt feber og hoste. Varm kamillete med honning, en tegnefilm og god suppe til frokost, kan forhåbentlig snart få hende på toppen igen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Jeg skriver til dig, angående bøgerne af Philippa Gregory. Kan det passe at det ikke er alle der fås på dansk? Der er en triologi om Tudor dynastiet, der på engelsk hedder : The Constant Princess, The Other Boleyn Girl samt The Boleyn Inheritance. – Hvad hedder de på dansk, hvis de fås på dansk?
Det er længe siden jeg læste dem og kan ikke huske om jeg læste dem du nævner – men prøv at tjekke på saxo eller på biblioteket, hvis de er der på dansk er det de to steder jeg ville undersøge det nærmere :)
Kh AC
Tusinde tak for tippet med bøgerne, er helt opslugt :) og skal allerede reservere nr. 2 , for 1 eren er da snart læst – selv mens der røres i risengrøden kan der læses :)
Har du læst “Jordens Søjler” og “Uendelige Verden”? Hvis ikke, så vil det også lige være noget for dig :)
Kh Sarah – der lige fik udvidet sin “To read” liste gevaldigt….
Hvor er det dejligt at høre!
Det er så skønt at dele gode læseoplevelser :) – og det er endnu mere fedt, når man falder over en ny god forfatter, som har så mange bøger bag sig.
Jeg har læst Jordens Søjler og den var fantastisk. Tror Uendelige Verden skal på min sommerlæseliste, den havde jeg da helt glemt.
Tusinde tak for hjælpen :), har nu reserveret Den hvide Dronning. Det er bare så fedt når man finder en ny forfatter, og elsker virkelig historiske slægtsromaner. Håber der her er mange timers underholdning :). Har sagt til manden at nu mangler jeg bare en liggestol til terrassen når jeg skal ligge højgravid og hvalagtig i den dejlige sommer, og læse bøger :).
Selvom jeg synes “og bjergene gav genlyd” skuffede, så skal du da læse den alligevel :). Kunne jo være du havde en anden mening.
Kh Sarah
Det var så lidt – jeg håber du bliver begejstret :) Og det kunnne da bare lige mangle med liggestol og så servering af iskold myntete ;)
Jeg har også stadig ‘og bjergene gav genlyd på listen’ den har bare ikke så høj prioritet, nu hvor jeg er helt opslugt af det 15. århundrede ;)
Kh AC