Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-32/

Hoi An i små glimt

A14_7170Vi har de sidste 4 dage boet på et ret specielt sted. Vi blev ret så begejstrede, da vi fandt en billig bungalow på et lille resort midt mellem strand og den gamle by i Hoi An. Vi var også ret begejstrede, da vi ankom til stedet, for selv om vi var de eneste der boede der (hvilket i sig selv var ret specielt) og selv om der var lidt smånusset på værelset, på den hengemte måde, hvor skufferne fx ikke havde set en klud i mindst et års tid, så var rammerne ellers ret fine. Omgivelserne var smukke, poolen var god, indretningsstilen var fin, og de enkelte ansatte der var, var søde. Men bortset fra det, så var det generelt bare sjusket drevet.

Hele stedet trængte til en rigtig kærlig hånd. Med ganske små midler, lidt omsorg, og lidt  ‘her gør vi os umage-holdning’ så ville det resort være helt booket og et rent ferieparadis.

Der skulle så lidt til for at skabe en forvandling fra ‘underligt tomt resort’ til et ‘tophyggeligt og her drømmer vi om at bo på vores ferie-resort’! Og således brugte vi det meste af en dag på at drømme om at købe stedet og skabe det vidunderlige feriested, som omgivelserne indbød til … Tilføje nogle nye lampeskærme, tekstiler og fugtsugere på værelserne (der var pænt fugtigt aka småklamt) spille hyggelig dæmpet musik i restauranten. En lille receptionskiosk, hvor man kunne købe snacks, forfriskninger og lækker kaffe. Lave yogaundervisning om morgenen på den store græsplæne bag poolområdet, indrette en lækker lille legeplads til børnefamilierne. Have et super skøn menukort med et lille, men delikat mix af udvalgte vietnamesiske retter og internationale retter – så ville jeg lave maden og Martin kunne servere cocktails og hygge om gæsterne … Åh, ja og alle dem vi holder af, ville naturligvis synes det var så fantastisk en ide, at de også flyttede hertil ;)

Jeg synes, det er så fantastisk at visualisere den slags drømme. Og hvem ved, måske bliver vi engang udenlandsdanskere på et lille resort i Vietnam ♥

kort-spil

Og nu til lidt andre små glimt fra den sidste uges tid …

Vi har spillet en del sorteper i løbet af de sidste uger, og da vi forleden sad på en kaffebar med en pakke spillekort på bordet udvidede vi repertoiret ved at lære Johan og Julie at spille 31. Det er et hit! Og så er det nemt altid at have en pakke kort med i tasken til hyggepauser på kaffebarer, stranden og på det værelse vi bor på.

polenta-fritter

– Vi har spist de lækreste polentafritter, som fluks blev tilføjet til min ‘To Cook’ liste –
mojito

– Mojito, iste og iskaffe er mine favorit sommerdrinks-

– jeg er særligt vild med at sæsonen bliver lang for vores vedkommende i år –
burger-med-spejlaeg

– Toplækker Aussie burger på en cafe i Hoi An –

scooter-med-blomster

– Vild med de gule nytårsblomster, som pynter i gaderne og på scooterne –

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




10 kommentarer
  • Susanne skrev:
    23. februar 2015 kl. 09:12

    Lyder som en god idé, vi skal nok booke et værelse eller 2. Ja det er ærgeligt at se det syne hen, når man selv kan se muligheder.

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2015 kl. 15:26

      Det lyder fantastisk :)
      Jeg er sikker på at det vil være en lærerig oplevelse at drive sådan et sted ;)

  • Mutti skrev:
    23. februar 2015 kl. 09:28

    En rigtig fin fortælling om hvordan i måske kunne skabe jeres eget resort! Jeg er ikke i tvivl om at det ville blive et drømmeagtig dejligt sted! Og hvis jeres familie blev indraget også.. ( Der bliver garanteret nok at se til ) Så fortsætter jeg en visualisering om, hvad man så kunne byde ind med for at tjene der og få kost og logi som betaling :-)

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2015 kl. 15:28

      Du ville elske det – og der er såmænd nok at gå i gang med. Så du ville ikke komme til at kede dig ;)

  • Dorte skrev:
    23. februar 2015 kl. 09:49

    Skønt med jeres drømme – og ja, hvem ved om det en dag bliver virkelighed. Vi er også en rigtig spille familie og har altid kort med på rejser. Lige nu bliver det ikke til så meget med de mange små børn vi har, men ellers har UNO været et stort hit, da mine 2 ældste var noget yngre.

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2015 kl. 15:30

      Det er bare så hyggeligt :) vi får så mange gode grin over sådan et spil sammen

  • tina Nymann skrev:
    23. februar 2015 kl. 13:22

    Er det påskeliljer eller ligner det bare ret meget???

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2015 kl. 15:34

      Jeg kan godt se at det ligner lidt på billedet. Men det er ikke påskelijler, mere ala en krysantemum

  • Charlotte skrev:
    23. februar 2015 kl. 15:27

    Først og fremmest – åh den Mojito – kunne jeg godt drikke – hvor ser den læskende ud.

    Er det ikke en drøm mange mennesker går og har. Sælge det hele og starte noget nyt op, ude i de fjerne himmelstrøg.

    Jeg drømmer selv om et lille Bed & breakfast, i en lille pragtfuld by på Sicilien, der hedder Tre Fontane. Men det er nok uvisheden og alt det man har her hjemme der bremser mig lidt. For min svigerfamilie bor der nede – så vi har jo netværk. Men det er nok mere det at, skulle forlade min far og min store søn.

    • Ann-Christine skrev:
      23. februar 2015 kl. 15:42

      Jo, det tror jeg mange godt kan lide at lege med tanken om :)
      For mig er denne drøm mest for sjov. Lige nu ihvertfald, for der er så meget andet, som jeg hellere vil lige nu.
      Din drøm lyder i øvrigt ret dejlig :)