Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-60/

Små glimt

dessert-sota-sushi♡ Den her dessert ♡

Lørdag aften var jeg alene hjemme med børnene og jeg havde sådan lyst til rigtig at forkæle os. Rigtig hjemmehyggeaften på den afslappende måde. Energiniveauet var ærlig talt en smule under middel der i lørdags – det dagen derpå, efter en ualmindelig sjov fest med dans, musik, karaoke og sjov til langt ud på natten hos gode venner i det nordjyske.

Så lørdag eftermiddag kørte vi ind og hentede luksus sushi hos byens bedste Sota Sushi. Vi toppede forkælelsen med også at købe to vidunderligt fristende desserter til deling. Og så dækkede jeg det fineste festlige bord med høje glas, pæne servietter, lys på bordet, friske blomster og sådan i det hele taget gjorde det hele lidt ekstra fint. Så hyggeligt!

Desserten var en avocadomousse med hvid chokolade og en brownie, den første var en så himmelsk mundfuld, at jeg vist snart må lave noget inspireret deraf i eget køkken. Johan og Julie var dog mest begejstret for brownien, som virkelig også var god.

Sota-Sushi

♡ sushi sushi sushi ♡

Johan og Julie spiste adskillige hosimaki og det var sådan et helt hyggeligt festmåltid.

Og efter vi havde skålet adskillige gange i hindbærbrus og ingefær sodavand, og ikke kunne klemme mere sushi i os, så puttede jeg børnene og derefter selv på hovedet i seng med en film på iPad´en.

kastanjer

♡ Kastanjer ♡

Søndag var med et helt andet energi niveau – helt på toppen og i haven det meste af dagen.

Brugte en stor del af dagen på at fjerne fliser og flytte rundt på krydderurter og rabarber. Væk fra de bede som skal nedlægges og hen i nye midlertidigt oprettede jordbunkebede, hvor de forhåbentlig overlever vinteren, indtil de til foråret skal plantes i nye højbede.

Og Johan og Julie var med en klassekammerat henne ved det gode kastanjetræ og samlede adskillige kastanjer, som resten af dagen og i morgen blev forvandlet til dyr og opfindsomt nyt legetøj.

noter♡ Der er flere end mig herhjemme der er vilde med fine noter og papirdims ♡

tromborg-lip-cure♡ Bløde læber i efteråret ♡

Jeg købte denne Lip Cure fra Tromborg sidste weekend, efter at have prøvet min søsters for nogle uger siden. Mere en creme til læberne end en balm, drøj i brug og den virker.

 Varm anbefaling herfra!

hjemmelavet-kattelegetoj

♡ Kreahygge ♡

I kreahjørnet og lave fint DIY kattelegetøj – vi er ret sikre på at PomPom´er er lige noget for vores Molly killing.

morgenmad

♡ Varm og varmende morgenmad ♡

Den her varm og varmende morgenmad har jeg lige nydt her til morgen. Vildt lækker og bedre start på min mandag, kunne jeg næppe ønske mig. I får opskriften på bloggen i morgen – den er også toplækker som nem aftensmad.

13 kommentarer
  • Corporate Mor skrev:
    26. oktober 2015 kl. 09:37

    Det lyder som en skøn weekend!

    Jeg havde selv fornøjelsen af, at blive fejret af mine yndlingsdamer i lørdags. Havde i den forbindelse lavet en fantastisk brownie med hindbær mousse på toppen. Man går aldrig helt galt i byen med en brownie ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      26. oktober 2015 kl. 09:46

      Nej, det gør man virkelig bare ikke :)
      Lyder som en skøn skøn lørdag du har haft også!

  • Rikke skrev:
    26. oktober 2015 kl. 12:10

    Sikke en dejlig weekend, og dejlige billeder.

    Det avokadomousse lyder altså virkelig spændende, personligt elsker jeg avokado og kan spise dem morgen middag og aften. Men som dessert har jeg ikke prøvet dem :-) er det en opskrift du tænker på, at lege med og dele med os andre?

    Smukke kastanjer, dem går man aldrig galt i byen med :-) God mandag. KH Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      28. oktober 2015 kl. 12:41

      Hej Rikke,
      Ja, det kan du tro jeg gerne vil – har tænkt på den dessert flere gange, så må se om jeg kan lave noget godt med avocado og hvid chokolade i forening snart :)
      Rigtig dejlig dag til dig
      Kh AC

  • 26. oktober 2015 kl. 13:36

    Hvor ser det hyggeligt ud – kastanjefest går bare aldrig af mode, uanset hvor gammel man bliver (:

    – Anne

    • Ann-Christine skrev:
      28. oktober 2015 kl. 12:42

      Kastanjer er bare et evigt hit :)

  • 26. oktober 2015 kl. 15:06

    Lyder som en skøn weekend. Det er bare hyggeligt med de der gør-det-selv-projekter. De der pompom’er har jeg lavet en del af som barn. Har dog aldrig prøvet at bruge det som legetøj. Jeg syr dog også selv katnipposer til vores, og de fik en helt ny i weekenden. Så kan man se kattene køre på ansigtet hen over gulvet på dem og være fjollede :D

    • Ann-Christine skrev:
      28. oktober 2015 kl. 12:43

      Jeg har også købt katteurt til legetøjet, men synes bare Molly kigger underligt på mig, når jeg har åbnet bøtten og sat hen til hende – så jeg er lidt spændt på om hun bare er helt ligeglad med den slags ;)

      • 31. oktober 2015 kl. 04:58

        Hvis hun ikke lige hopper på det, er det sandsynligvis pga. hendes alder. Det er min erfaring (og andres), at killinger ikke reagerer nær lige så meget – hvis overhovedet – på katnip og baldrian (dråber, som kan købes og puttes på legetøj, hvilket får katten til at gå bananas :D). Killinger kan godt lide lette ting, de kan bære rundt eller nemt daske med f.eks. et stykke pels eller en kugle af sammenkrøllet madpapir. Kast madpapirbolden hen ad gulvet, og hun vil sandsynligvis stryge efter den :)

        • Ann-Christine skrev:
          1. november 2015 kl. 20:20

          Hvor er du sød lige at give lidt fif. Mange tak for det – det har nemlig undret os at hun hverken reagere på baldrian eller katnip.
          Hun er heller ikke udpræget pjattet med sig kradsebræt, men ret vild med sofaen og vores træstubbe … det øver vi lige lidt, hvilket jo ville være nemmere, hvis hun synes det duftede dejligt. Nu bærer vi hende bare derud til kradsebrættet på væggen i gangen.
          Madpapirkugler er nu testet – stort hit, lige som hun er ellevild med kastanjer.

          • 9. november 2015 kl. 16:23

            Dejligt, at papirkuglen var et hit :) Mht. kradsen i sofaen virker det nogle gange at stille kradsetræet i nærheden. Vi har f.eks. en kradsepæl stående bag vores, dog har vores katte aldrig kradset i sofaen med vilje. Men det lyder som en god plan at bære hende til kradsetræet, når hun har gang i sofaen. Tænker, at det måske også kan handle om, at hun ikke har træet tilgængeligt, hvor hun mest er, og derfor bliver hun uartig på sofaen. Når hun bliver større, kan hun sikkert lokkes til at bruge kradsetræet med hjælp fra baldrian. Det hjælper dog ikke meget lige nu ;)

  • Ulla skrev:
    27. oktober 2015 kl. 07:22

    Er lidt vild med din saks. Hvor kan man få fat i en sådan. Nyder stadigvæk din blog hver dag. Benytter mig af dine opskrifter og nyder dine flotte billeder. Sort sol billederne var helt fantastiske.
    Kh Ulla

    • Ann-Christine skrev:
      28. oktober 2015 kl. 12:50

      Jeg tror måske de har den i Hay butikken i Aarhus – men kan faktisk ikke helt huske hvor jeg har denne her fra :)
      Og tusind tak for de søde ord, det er jeg glad for :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.