Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-88/

Små glimt – og noget om mikroeventyr

Svinkløv badehotel
♡ At køre en omvej for at spise frokost på Svinkløv badehotel ♡

Micro eventyr er et tema, der har været en del oppe at vende her på vores lille matrikel den seneste uges tid. Mikroeventyr er en måde til, at få mange flere små eventyrer ind i vores hverdag, weekender og liv i det hele taget – det behøver nemlig ikke at være spor besværligt, omstændigt eller dyrt.

Mest af alt er det en ændring af vaner, der skal til for at flere mikroeventyr finder sted.

Den sidste uge har været fuld af dem. Mikroeventyr. Små og store oplevelser. Martin og jeg har aftalt at det er en af de ting vi herhjemme vil have masser af fokus på sommeren over – for at indøve vanen, til hverdagen starter igen til august med et nyt skole år.

Det var efter en snak i forrige uge, om hverdags mikro eventyr, med Morten, at han sendte mig linket til denne video. Wow … Prøv lige at se den! Jeg blev noget så inspireret til at gøre bare en  smule af det – bare på det plan, der passer ind i vores familie- og hverdagsliv.

Her er lidt mikroeventyr glimt fra vores uge …

sove udenfor
♡ At sove udendørs under åben himmel – det bliver man aldrig for lille eller for gammel til ♡
date aften i haven
♡ at lege mini biograf med Netflix, chips, dyner og chokoladeøl i haven ♡
doverodde
♡ at besøge et rart sted med gode minder fra en ferie for længe, længe siden ♡
Thy Is
♡ at dele to is på en bænk med udsigt til smuk natur og blå himmel ♡
lagkage
♡ at spise en lagkage, man har drømt om længe ♡
Doverodde købmandsbutik
♡ at besøge en fin gammel købmandsbutik og købe souvenirs til sine elsklinger ♡
fjerblomst

♡ at stoppe op ved en grøftekant for at undre sig over små spøjse fjer(?) blomster ♡

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Katrine:
    30. juni 2016 kl. 12:21

    Super fin og inspirerende video! Jeg er rigtig meget til den slags mikroeventyr og drømmer gerne om det, men er ikke altid lige god til at få det ført ud i livet. Men nu skal det være! Og det er jo oplagt, når man har små børn og armbevægelserne ikke behøve være så store. Vi har faktisk allerede planer om at lave bål og snobrød og sove i telt i haven i weekenden med vores datter på knap 3. Lad det blive starten på masser af mikroeventyr;) Tak for inspirationen!

    • Ann-Christine:
      30. juni 2016 kl. 22:11

      Jubii, hvor fantastisk! Det lyder simpelthen så fedt og jeg er vild med at vi er så mange med længsel efter fine mikroeventyr, der også griber bolden og gør noget ved det.
      Jeg bliver så inspireret af din hilsen også – det er dejligt at vi kan inspirere hinanden :)
      Kh AC

  • Anna Christine:
    29. juni 2016 kl. 09:07

    Jeg så videoen igår aftes, og siden da har den spøgt i baghovedet. Jeg blev så inspireret, og jeg har bare lyst til at tage på minieventyr NU! .. men jeg mangler helt klart inspiration. Jeg ser kun begrænsninger: ingen bil, ingen have og livet på SU. Jeg håber, at du vil dele flere af jeres minieventyr her henover sommeren, så jeg kan snuppe nogle af dine gode ideer :)

    • Ann-Christine:
      29. juni 2016 kl. 13:32

      Ej, hvor er det altså dejligt at høre at den video fanger – jeg er også selv topmotiveret og inspireret til mange mikroeventyr.
      Et hurtigt tip – der er en app der hedder ‘Shelter’ her kan man simpelthen se shelter tæt på en selv.
      Det er en nem, billig og enkel måde at komme afsted på mikro eventyr og en mulighed som vi skal udforske herhjemme i løbet af sommeren :) Jeg skal gerne dele mange flere tips og ideer snart.
      Kh AC

  • PiaKC:
    28. juni 2016 kl. 22:48

    Tak for dette fine indlæg :)
    Jeg bliver altid i vildt godt humør, af dine fine små glimt <3
    Og ikke mindst inspireret! Jeg vil straks gå i gang med at planlægge næste mini-eventyr :)

    • Ann-Christine:
      29. juni 2016 kl. 13:28

      Hvor er det dejligt at høre! Det er jeg glad for, kan du tro :)
      Og rigtig god fornøjelse med dit næste mikroeventyr :)

      • Piakc:
        2. juli 2016 kl. 17:10

        Vi har hermed planlagt vores næste microeventyr:
        På “vildt-safari” i klosterheden, til solopgang, bare min kæreste og mig, og så vil vi tage morgenkaffen med og nyde i det fri <3!

        • Ann-Christine:
          4. juli 2016 kl. 16:08

          Ej, hvor fantastisk!
          Det lyder bare så hyggeligt og rart.
          I går aftes tog vi dyner og masser af puder med ud i haven og så så vi EM på computeren under åben himmel. Julie og jeg besluttede os for at sove i haven, og det er virkelig bare de der små ting der er så særligt hyggelige :)
          Rigtig god tur og dejligt mikro eventyr til jer
          Kh AC

  • Vis alle 31 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.