Da jeg smuttede ud af døren i morges for at træne, sov hele familien stadig (det er virkelig en sjælden begivenhed, at der soves længe herhjemme!). Da jeg kom hjem igen, havde de spist morgenmad. Jeg anrettede derfor lige en hurtig og meget lækker morgenmad til mig selv, som jeg sidder og nyder nu sammen med blog og avisen. Luksus! Jeg elsker, når vi alle spiser morgenmad sammen, men jeg elsker altså også at spise alene, mens de andre pusler rundt, leger og hygger. Om lidt et bad, og så tager vi alle til Mad I Ridehuset.
Perfekt søndag ♥ -og jeg håber også, at jeres bliver skøn!
P.S I morgen trækker jeg lod om skønne kogebøger, I kan stadig nå at være med i lodtrækningen lige her. Jeg har ikke været ved computeren fredag og lørdag, så er lidt bagud med at svare på kommentarer, det vil jeg hygge mig med i aften :)