Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/valdemarsro-youtube/

Første opskriftsvideo på Valdemarsro Youtube

Ann-Christine Hellerup Brandt
Jeg har længe gerne ville udvide min blog med en mulighed, for at vise både ældre og nye opskrifter på små film til jer.
Ved nogle opskrifter er det nemlig bare rigtig fint, at jeg lige kan invitere jer med ind i køkkenet og vise hvordan fx en glutentest ser ud,  hvornår en dej er æltet færdig og ellers også bare give små tips til hurtig og nem madlavning osv. Foruden opskrifter, så har jeg også planer om at lave en video med vores kommende haveprojekt – og måske en del små videoer hen over året hvor jeg tager jer med ud i min have også.

Det er jo virkelig et helt nyt område jeg bevæger mig ind på her, så jeg er lidt spændt på det – men jeg har også glædet mig meget til at inviterer jer indenfor på min Valdemarsro youtube kanal.

Bag kameraet står min fantastiske mand, Martin og det er også ham der har brugt mange lange aftener på at lære at redigere film og få det hele gjort pænt. Vi øver os sammen, lærer enormt meget nyt ved det her og har det så sjovt med det.

Youtube videoerne er således en udvidelse af Valdemarsro.dk, som vi er sammen om at lave – og det gør det jo altså bare ekstra hyggeligt at lave de små film.

valdemarsro-nybagte-boller

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Louise:
    13. april 2017 kl. 23:43

    Har netop rørt en omgang dej sammen, så der er nybagte boller til en dejlig, langsom langfredag-morgen – på den rare måde :-)
    Jeg har simpelthen slugt de fleste af dine videoer råt – hvor er de bare super fine og brugbare. Især når det kommer til bagning, hvor der er forskellige tips og teknikker at hente. Elsker simpelthen at nørde æltning, hævning, gluten osv.
    Og så lige et spørgsmål helt ved siden af: hvor er den fine træ-urtepotteskjuler, hvor der står krydderurter i, fra? Altså den man kan se i videoen?
    Dejlig påske til dig
    Kh. Louise

    • Ann-Christine:
      14. april 2017 kl. 12:27

      Hej Louise,
      Hvor er det dejligt at høre at du har glæde af og finder inspiration ved mine videoer! Tusind tak for den søde hilsen!
      Krydderurteholderne er fra Ikea og jeg tror de stadig har dem. De er virkelig fine og anvendelige :)
      Rigtig dejlig påske til dig, med morgenbordshyggestunder, nybagte boller og andet rart :)
      Kh AC

  • Kirsten Sørensen:
    26. marts 2016 kl. 16:57

    Dejligt med live demonstration. Jeg fik en aha oplevelse med dejrullen. Det fungerer mega godt. Jeg vil da også prøve tricket med hævning i frysepose. Jeg fortyndede noget af min rugsurdej. det virker også fortrindeligt.

    • Ann-Christine:
      26. marts 2016 kl. 22:38

      Hvor dejligt at høre – det er jo virkelig så fint at kunne vise en opskrift som denne i mere end ord og billeder.
      Tak for din dejlige hilsen
      Kh AC

  • Joan:
    21. marts 2016 kl. 09:18

    Hejsa – tillykke med videoen! undre mig over din surdej er så tynd – er den altid det eller ?
    sjovt du ikke bruger dejkrogen til din røremaskine – det har jeg altid gjort og får altid et godt resultat. Men måske skulle jeg prøve din opstilling :-)
    Hyggelig blog, her kan man altid finde inspiration og ideer. tak

    • Ann-Christine:
      21. marts 2016 kl. 10:32

      Hej Joan,
      Mange tak, også for de søde ord om bloggen :)
      Ja, jeg bruger en tynd surdej til mine hvedebrød og boller, synes den er så dejlig nem at vedligeholde og man får alle de gode mælkesyrebakterier – har skrevet om det tidligere her: http://www.valdemarsro.dk/surdej-saadan-laver-man-sin-egen-surdej-nemt-og-enkelt/
      Men man kan også sagtens have en tykkere surdej, det er nok lige en smagssag og hvad der fungere for en.
      Og jeg må da også have prøvet dejkrogen næste gang – fik rådet om at bruge rullen til de tunge deje her, og det fungerede jo bare upåklageligt – så jeg kom aldrig videre til at bruge krogen også :) Men det skal da testes bedre af :)
      Kh AC

  • Vis alle 28 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.