Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bedste-restauranter-i-aarhus/

Bedste restauranter i Aarhus – mine favoritter

restaurant et

Aarhus er et overflødighedshorn af de bedste spisesteder, vi kan ønske os her i byen og der er så mange flere steder, end de nævnte, som også kunne have været med på min liste over de bedste restauranter i Aarhus.

Jeg har først skrevet alle de skønne steder ned, hvor jeg har spist her i byen – der var en del – og derefter valgt 10 særligt gode steder ud, som jeg synes byder på noget særligt for enhver smag, stil og pengepung.

 

Her får I mit bud på de 10 bedste restauranter i Aarhus

Restaurant ET, Mindegade 8, 8000 Aarhus C
En af de favoritter vi vender tilbage til igen og igen, lige som så mange andre århusianere. Restaurant ET har fået nye lokaler og jeg har været forbi knap en håndfuld gange allerede. Maden er fuldstændig lige så fantastisk som altid, – lækre råvarer, godt håndværk, klassisk og god kvalitet. Betjeningen er også altid helt i top, søde og opmærksomme tjenere og et sted hvor man altid føler sig set og velkommen.

Bistro LeBleu, Irma Pedersens Gade 84, 8000 Aarhus C
Jeg er vild med indretningen! Det er simpelthen så hyggeligt, charmerende og gennemtænkt. Lidt anderledes end så mange andre steder i Aarhus, og helt perfekt fransk bistro. Maden er virkelig lækker, klassisk fransk bistro og betjeningen er virkelig sød, nærværende og personlig.

Atelier 33, M. P. Bruuns Gade 33, Aarhus
Hyggelig og delikat fransk restaurant, som emmer af passion for den gode smag. Hold nu op, det smager godt! Jeg har bestilt noget nyt hver gang jeg har været der og bliver meget glad hver gang. Stemningen er god, servicen er i top, priserne er enormt rimelige og stedet får en varm anbefaling fra mig. Det er en af mine top favoritter.

Cafe Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus C
Her kan vi altid virkelig godt lide at komme, uanset om det er til frokost, en varm kakao ved juletid eller til aftensmad. Det er her vi går hen inden en teaterforestilling eller for en uformel og hyggelig fransk café stemning. Der er ofte mange mennesker på den helt hyggelige måde. På Casablanca kan man få alt fra en hurtig drink eller kaffe til lækre østers, en tarte flambee eller sadiner på godt brød eller lækre tunge retter og en god burger alt efter årstiden. Menukortet skiftes løbende, så der er ofte noget nyt at prøve af og betjeningen er altid super sød og nærværende.

Melværk – Møllehatten 32, Risskov
Jeg er vild med pizzaerne hos Melværk, som laver de lækreste gourmetpizzaer. Der er også hyggelig stemning, virkelig sød betjening, og menukortet er smalt, men velvalgt. Kvaliteten på pizzaerne er helt i top og det er turen værd at tage det lille smut væk fra bymidten for at spise de bedste pizzaer i byen.

Frederikshøj, Oddervej 19-21, Aarhus C
Ekstravagant og helt enestående madoplevelse med gastronomi på stjernehøjt plan. Service og oplevelsen er helt speciel og rammerne er sat for en særlig aften. Vi har været der i april 2017 og igen i efteråret 2025. begge gange valgte vi at gå all in på både mad og vin og det var fabelagtigt! Uden tvivl den største michelin-madoplevelse, jeg har haft. Maden og vinen er naturligvis helt vidunderlig, men derudover er alle derinde simpelthen så søde, opmærksomme og helt i øjenhøjde, at man bare føler sig virkelig godt tilpas og kan nyde en enestående oplevelse.

Klassisk 65 – jægergårdsgade 65, Aarhus 
Stemningen på Klassisk 65 er hyggelig, afslappet og rar. Man føler sig hjertelig velkommen, altid. Maden er lækker, klassisk fransk og langt de fleste gange jeg har spist der har jeg bestilt deres tatar + creme brulee til dessert (perfekt menu!) – menukortet byder på enkel og lækker fransk bistro køkken og kvaliteten er helt i top.

Sota Sushi – Vestergade 48, Aarhus C
Jeg synes det er den bedste sushi i byen, og både deres sushimenuer og sashimi er helt fantatisk og så har de et godt udvalg af tilbehørsretter, sticks og andre lækkerier. Vi har haft vores børne med herind flere gange og dette er Julies favorit.

Restaurant Mellemrum, Fredens Torv 2, Aarhus C
Vi har spist der flere gange og vi går altid glade derfra. Maden, lokalerne og stemningen skaber tilsammen basis for en virkelig god aften. Det er ganske enkelt virkelig god mad, fyldt med god smag og altid dejligt inspirerende at spise her, uanset om man vælger en 3 eller 4 retters menu – eller går all in og snupper den helt store. Og så er her bare altid en virkelig god og hyggelig stemning – de er i øvrigt også super gode til selskaber og mad ud af huset. Det har vi selv brugt en enkelt gang.

Mefisto, Volden 28, Aarhus C
Mefisto er en rigtig Aarhus-klassiker. Restauranten byder på nogle af de skønneste fiskeretter, man kan ønske sig – perfekt til både frokost og aften. Vi har spist der flere gange og det er en sand fornøjelse hver gang – jeg vælger altid en ret med fisk, for det er Mefisto virkelig gode til. Om sommeren kan man sidde ude i en hyggelige gårdhave.

 

I dette indlæg har jeg fokuseret udelukkende på restaurantsoplevelser – og derfor er skønne steder som Aarhus Streetfood og lignende fantastiske street-/fastfood steder ikke med – det laver jeg til gengæld en anden seperat guide til snart.
Der er desuden kun restauranter med, hvor jeg selv har spist, så selv om jeg er sikker på at flere vil være spot on (fx Gastrome) så er de altså ikke med (endnu …).

Del endelig løs af jeres favoritter også!
Det er så fint, når vi kan inspirere hinanden og måske kender I nogle særlige skønne steder, som jeg helt har overset og bare må prøve. Find flere af mine tips til Aarhus her – og guide til Aarhus bedste kaffebarer her

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

35 kommentarer
  • Rie:
    17. juli 2024 kl. 17:38

    Tak for din fine liste 😊

    Jeg er disse dage i Aarhus med mand og børn på hhv 11 og 14 år. Da vi for få år siden lagde vejen forbi, spiste vi på Langhoff & Juul, hvilket var et stort hit for os alle. Det var børnenes første oplevelse med at tjenerne fortalte dem, hvad der var på tallerkenerne og oven i købet med glæde besvarede deres nysgerrige spørgsmål.

    Denne gang spiste vi på Kalas, der havde en rigtig hyggelig atmosfære, og virkelig skøn mad. Hvergang tjenerne spurgte, om alt var som det skulle være, fik de svarer fra sønnike på 11: “det er virkelig godt!”. Jeg elsker bare, at vi voksne kan få skøn mad og samtidig give næste generation en rigtig god madoplevelse.

    Begge kan varmt anbefales 😊

    • Ann-Christine:
      23. juli 2024 kl. 14:43

      Hvor er det dejligt! Mange tusind tak for din søde hilsen og fine tip om Kalas. Det er altid dejligt med gode anbefalinger, og jeg er helt enig – det er SÅ hyggeligt at give videre til sine børn og dele gode mad- og spiseoplevelser i familien.
      Rigtig god sommer til jer
      Kh Ann-Christine

  • Jeppe:
    3. juni 2022 kl. 15:18

    Prøv Brasseri Belll i Frederiks(gågade. Favoritsted gennem mange år for min tidligere svigermor og et stort hit hos både mine nu voksne børn og jeg.
    Carpaccio (den bedste jeg hidtil har fået i Århus) til forret og boeuf bourguignon til hovedret. De kalder det deres signatur ret, og det er en himmerigsmundfuld. For mig bliver det ikke meget bedre.
    jeg bori Århus C, så jeg har været der nogle gange :-)

    Tak for dit website og dine kogebøger – det er meget brugt og dine versioner er rigtit gode.

  • Anja:
    1. maj 2022 kl. 14:05

    Tak for din skønne side. Er der en opdateret favoritliste undervejs her 5 år efter den første. Tænker du har gode in-put til et kulinarisk smut til Aarhus🤩

    • Ann-Christine:
      3. maj 2022 kl. 09:20

      Ahh ja, det står på min to do. Det skal jeg gerne lige få set på inden så længe :)
      Tak for din søde hilsen
      Kh Ann-Christine

  • Vis alle 35 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.