Æggemuffins med squash og tomater


Æggemuffins med squash, tomater og basilikum er en lækker hapser, som er virkelig nem at lave og smager super skønt.
De små lækre æggemuffins kan varieres med groftrevet ost, feta skåret i små tern eller smuldret og de er også virkelig gode med finthakket sprødstegt bacon eller chorizo i tern.
De er skønne i madpakkerne, til en hurtig morgenmad, frokost, på et brunchbord eller til en buffet.
Prøv også: flere gode madpakke opskrifter her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 12 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æggemuffins med squash og tomater
- 1 løg, finthakket
- 1 tsk olivenolie
- 7 æg
- 0,50 dl vand
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld frisk basilikum, finthakket
- 300 g squash
- 24 cherrytomater
- 1 tsk smør, til at smøre formene med
- Til servering
- 0,50 håndfuld frisk basilikum
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Sauter de finthakkede løg på en pande i en smule olie, til de er bløde.
Pisk æggene sammen med vand, salt og peber og rør groftrevet squash, finthakket basilikum og de sauterede løg i blandingen og kom derefter det hele i smurte muffinsforme.
Læg to cherrytomater på toppen af hver æggemuffin.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 12 minutter. Lad dem køle af på en rist.
Drys hver æggemuffins med finthakket basilikum inden servering.
Kan serveres lune eller kolde (er også gode i madpakken)
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for endnu en gang en fin opskrift. Min datter på 9 måneder elsker disse muffins og kan sagtens spise dem selv pga. den bløde konsistens. Jeg laver dem uden salt og med tørret basilikum til hende. Samt presser væden ud af squashen.
En anden favorit er de koldthævede boller som lykkes hver gang – også uden salt hvis min datter skal spise af dem.
Hvor er det dejligt at høre! Mange tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemeldingen på opskriften.
Kh Ann-Christine
Fantastisk opskrift. Jeg har nu lavet den tre gange – men selvom jeg smører formen sidder de fast i formen. Jeg har også prøvet med muffinforme i papir, men der klister de sig også fast. Nogen gode idéer?
Hej Sanne
Jeg tror det kommer helt an på formen ved denne opskrift. Jeg bruger gerne den jeg har med bedst slip-let til disse muffins. Den er fra Le Creuset.
Ellers kan du smøre med smør og drysse formen derefter med lidt mel, så skulle de slippe nemmere.
Kh Ann-Christine
Jeg synes absolut IKKE de kan fryses. Har netop i dag serveret en ladning for nogle brunchgæster. Har lavet dem før og serveret samme dag. De var perfekte. Det var portionen i dag også, da jeg bagte dem for for nogle dage siden (prøvesmagte en). Men dem som jeg serverede i dag efter at de har været frosset, det var bestemt ikke nogen kulinarisk oplevelse. Totalt smattede og ‘trælse’. Tænker umiddelbart, at det må være squashen der driller ?!?! næste gang kommer de i hvert fald ikke i fryseren
Godt du skriver det! Det er hermed ændret, jeg var ellers sikker på det ville gå glimrende.
Kh Ann-Christine