Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ailias-sang-ilka-tampke/

Boganbefaling: Ailias Sang og Albions datter af Ilka Tampke

ailias sang
For snart længe siden delte jeg en boganbefaling på en lidt anderledes bog, nemlig i Fantasy genren, som lidt har fået et ry for at være ungdomslitteratur. Det er jeg nu ikke helt enig i at det behøver at være, for der er da bestemt bøger i den genre som jeg også falder pladask for og som jeg synes er virkelig spændende, interessante, fængende og bestemt læseværdige – uanset læserens alder.

Jeg holder af variation i min læsning generelt, for jeg synes det får de enkelte bøger til at fremstå mere unikke og jeg løber ikke træt i en genre eller oplever helt så mange bristede forventninger, som i de perioder hvor jeg ikke læser så varieret.

De sidste to uger har disse to bøger fascineret mig og tryllebundet mig. Forfatteren Ilka Tampke har skrevet Albions datter og Ailias Sang.

Ailias sang bog

Fortællingen finder sted i den britiske jernalder, hvor den romerske invasion er i fuld gang og truer kulturen, traditionerne og religionen.

Selv om bogen hører under fantasy genren, så kan man som læser, levende forestille sig livet i en lille landsbysamfund for omkring 2000 år siden. Der er mange historiske elementer fra fortællingen, som rent faktisk har fundet sted.

Ailia er forældreløs og hittebarn. Hun vokser op og viser særlige evner for det spirituelle, fortællinger og for urter. Man følger Ailias historie ind i det spirituelle univers, i historiens gang og hvordan hun vokser og bliver stærkere mens hun finder sin rolle i det ret barske liv.

Bogen har i enkelte få øjeblikke det med at blive en smule for hokus pokus for min smag …  – men det kan jeg nu fint se ud over, for det samlede billede er virkelig interessant at læse og en medrivende historie.

En varm anbefaling herfra!

Er I mon i gang med nogle spændende bøger i øjeblikket? 

Selv glæder jeg mig enormt meget til at læse den næste i serien om De syv søstre og til den nye Sara Blædel bog, som begge udkommer her i november. 

albions datter

19 kommentarer
  • Christina skrev:
    16. oktober 2019 kl. 19:48

    Kære AC. Tak for boganbefalingen, altid godt med inspiration. Det er jo højsæson for at læse bøger, der findes vist ikke noget hyggeligere? Jeg er i gang med “Planen” af Morten Pape, den er dejlig lang og virkelig virkelig velskrevet.

    • Ann-Christine skrev:
      16. oktober 2019 kl. 20:05

      Virkelig så dejligt med boglæsningssæson, der er så mange jeg glæder mig til og det er altid virkelig værdsat med skønne anbefalinger den anden vej også, så tusind tak for det :)

  • Trine Schøn Nielsen skrev:
    17. oktober 2019 kl. 07:50

    Slugte de 7 søstre serien i sommerferien så venter spændt på den næste… har lige læst Nora af Merete Pryds Helle som var meget smuk….nu er jeg igang med noget helt andet; nemlig Morten Albæk Et liv en tid et menneske

    • Ann-Christine skrev:
      17. oktober 2019 kl. 12:49

      Det bliver så dejligt til november, når den næste bog i serien kommer. – og tak for fine tips den anden vej, dem har jeg endnu til gode at læse :)

  • Gitte skrev:
    17. oktober 2019 kl. 08:03

    Måske jeg skal prøve at bevæge mig ind i fantasygenren. Disse bøger lyder i hvert fald rigtig spændende.

    Lige nu er jeg i gang med at læse “En uretfærdig tid” af Gertrud Tinning. En virkelig velskrevet bog, som jeg har meget svært ved at lægge fra mig.

    • Ann-Christine skrev:
      17. oktober 2019 kl. 12:52

      Den måtte jeg straks lige google, og hvor lyder den også virkelig virkelig god! Tak for tippet, den er købt hjem nu :)

  • Mette Christiansen skrev:
    17. oktober 2019 kl. 09:32

    Jeg har for nogen tid siden læst Folkets Skønhed af Merete Pryds Helle og Sarahs Nøgle. Begge fantastiske men også barske bøger.

    • Ann-Christine skrev:
      17. oktober 2019 kl. 12:53

      Helt enig! Virkelig skønne bøger – særligt Sarahs Nøgle faldt jeg pladask for, det er en af de bøger jeg ved at jeg bare må genlæse om nogle år
      Kh AC

    • Tanja skrev:
      17. oktober 2019 kl. 11:38

      Når du har læst Folkets skønhed, så læs endelig også “efterfølgeren” “Vi kunne alt”. Den er også rigtig god.

  • Mutti skrev:
    17. oktober 2019 kl. 20:37

    Jeg har lige lånt Lucinda Rileys’ “Kærlighedsbrevet” Og er skrevet op til den næste bog i serien om de 7 søstre. Den glæder jeg mig til, for det er da helt utroligt som de bøger de fanger e’n. “Kærlighedsbrevet” er ingen undtagelse. Man bliver jo “suget” ind i fortællingen.. Som om at man selv er med i alt det der foregår! Det er imponerende godt skrevet.

    • Ann-Christine skrev:
      17. oktober 2019 kl. 22:25

      Ja, det er virkelig fantastisk!
      – og du skal da bare låne dem af mig, når vi ses snart igen. Jeg har lige fået den du mangler, tror jeg ;)

      • Mutti skrev:
        18. oktober 2019 kl. 10:37

        Det er bogen om Electra.. Og jeg vil gerne låne den af dig, hvis ikke biblioteket kommer først ;-) b

        • Ann-Christine skrev:
          18. oktober 2019 kl. 14:10

          Tjek, så er du længere i serien end jeg troede ;) – den har jeg ikke endnu :)

  • Lene skrev:
    18. oktober 2019 kl. 09:33

    Jeg elsker, ligesom dig variation i læsning. Så efter et par krimier læste jeg Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnes Martin-Lugand. En god bog og skøn titel……Kan også anbefale Eleanor Oliphant har det helt fint af Gail Honeyman, tror det lige er noget for dig ?

    • Ann-Christine skrev:
      18. oktober 2019 kl. 14:03

      Åh, hvor fint. Lykkelige mennesker læser og … læste jeg i sommerferien. Den var skøn – og som dig var jeg også helt vild med titlen.
      – og mange tak for tippet med den anden bog, som jeg straks har reserveret på biblioteket.
      Kh AC

  • Pia skrev:
    18. oktober 2019 kl. 10:19

    Jeg har lige slugt den nye krimi “Stille skrig” på en dag. Den var super god med et hint af filosofi, men uden det blir for meget. kh Pia

    • Ann-Christine skrev:
      18. oktober 2019 kl. 14:07

      Uhh, den lyder spændende. Har fluks skrevet den på min læseliste :)
      Tak for tippet
      Kh AC

  • Caroline skrev:
    22. november 2019 kl. 17:56

    Hvor er det flotte stel fra? :O

    • Ann-Christine skrev:
      23. november 2019 kl. 07:43

      Det har jeg selv malet hos Creative Space her i Aarhus, på en hyggedag sammen med min søster :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.