Sidste sløjfe er definitivt bundet på Tearling triologien nu og sikke en overraskende og virkelig fin afslutning ♡
Jeg har tidligere omtalt og anbefalet de to første i Tearling serien her – en anderledes genre, end jeg normalt læser og jeg er netop blevet færdig med den sidste i rækken, Tearlings skæbne og den er fantastisk.
Overraskende, helt og aldeles uforudsigelig til sidste side og slutter fuldstændig perfekt.
Uanset om man er til fantasy eller ej, vil jeg anbefale denne triologi – den er velskrevet og skildre et dystopiske samfund, der er meget tankevækkende og interessant – også ift vores verden.
I bund og grund er det ikke en bogs genre der er afgørende for mig. Det er den følelses og flow jeg oplever, når jeg læser. Bliver jeg hvirvlet ind i fortællingen, opslugt og fanget. Kan jeg næsten ikke vente med at læse videre og må lige tage et kapitel mere – når jeg føler at jeg får en god oplevelse.
Det er herligt forfriskende indimellem at læse noget lidt anderledes end jeg plejer – og jeg holder altså meget af at variere min læsning med blandt andet krimi, klassikere og nu er jeg også gået lidt på opdagelse i fantasygenren med denne serie, som varmt kan anbefales.
Fornyligt har jeg i øvrigt også læst de to første af Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten, nu vi taler fantasy. Den tredje bog i serien om Ravnenes Hvisken er vist netop udkommet. Den glæder jeg mig meget til at læse.
Hvilke bøger læser I lige nu – og læser I også indimellem en bog fra fantasy genren?
Jeg læser normalt ikke fantasy (eller ‘ungdoms litteratur’), men jeg har f.eks. læst alle tre bind i Hunger Games og de kan altså også noget. Jeg var positivt overrasket. Kh. Birgitte
Mon ikke det holder en del voksne væk fra genren, at fantasy er ‘puttet ind’ i kategorien Ungdomslitteratur …? Jeg læste en interessant artikel om netop dette for noget tid siden (nu kan jeg desværre ikke lige google den frem igen).
Jeg har ikke læst Hunger Games, men set filmene og har da helt lyst til også at læse bøgerne nu – er i øvrigt næsten sikker på, at hvis du synes om de bøger så vil du også kunne lide disse :)
Kh AC
Jeg har endnu ikke læst noget fra fantasy – normalt ikke en genre som siger mig noget. Men hvem ved om det bliver det næste :-)
Jeg har lige læst “Kastajnemanden” af Søren Sveistrup – en af de bedste krimier til dato! Den er sindssyg spændende -og kastanjemænd får en helt anden “betydning” fremover. Den kan varmt anbefales.
Uhh, den har jeg haft kig på – men har også tænkt om den ville forstyrre min rolige nattesøvn for meget ;) – er den meget grum og detaljeret i beskrivelserne, eller hvordan?
Jeg har læst andre krimier, som var beskrevet mere voldsomt i detaljerne end denne her. Men den er bare godt skrevet – og så indgår de barnlige kastanjemænd som noget centralt i historien, gør bare den fangede mig
Mange tak for link og fin anbefaling! Jeg tør vist godt at læse den, og må hellere få den reserveret på biblioteket fluks :)
Den er virkelig god og jeg læste hele triologien ud fra din anbefaling. Var i gang med den sidste da min fødsel blev sat igang. Fik at vide jeg skulle regne med et par dage på hospitalet imens og glædede mig til at ligge og læse. Babyen kom dog meget tidligere og jeg fik ikke læst den færdig. Var dog så grebet af jeg læste den da han var et par uger gammel. Følte mig som total overskudsmor fordi jeg læste en bog?
Der er rigtigmwget godt fantasy/science fiction derude. En klassiker er julian Maysdet pliocæne eksil.
Hvor dejligt ♡ Jeg synes virkelig også det var den vildeste luksus-mor tid, da jeg havde små babyer at nyde lidt sjælden læsetid indimellem.
Tak for din fine anbefaling, den vil jeg helt sikkert se nærmere på :)
Kh AC
Jeg læser normalt ikke fantasy, men måske det skal have chancen en dag. Jeg læser “Et lille liv”, en moppedreng på små 800 sider, men den er fantastisk. En barsk og velskrevet historie.
Den har jeg netop reserveret på biblioteket, så nu glæder jeg mig ekstra meget til den efter din anbefaling.
Jeg kan anbefale Josefine Ottesen. Hun skriver simpelthen nogle super gode fantasy fortællinger. Især krystalhjertet – som indeholder alle tre bøger i serien om Mira, hvor den nyeste udgave er henvendt til voksne læsere :)
Jeg er også fan af Josefine Ottesen – min søn har fornyligt læst en del af hendes bøger og det er ikke så længe siden vi var til et foredrag med hende på Dokk1.
For snart længe siden læste jeg krystalhjertet og mindes også at jeg var meget begejstret for den – det var vist før, at jeg tænkte nærmere over at genrebestemme den type bøger, som fantasy. Tror da jeg skal have genlæst den snart. Mange tak for at minde mig om den :)
Kh AC
Åh! Jeg elsker den triologi. Jeg elsker også genren, selvom den vist mest går under Y/A litteratur. Jeg kan anbefale Six of Crows, af Leigh Bardugo. Den er fremragende!
Mange tak for anbefalingen – den vil jeg bestemt kigge nærmere på :)
Jeg er også, mod forventning, blevet grebet af fantasy. Diana Gabaldons “Den engelske Kvinde”, handler om en kvinde der pludselig befinder sig 200 år tilbage i tiden. Det er en mageløs fortælling om krig og kærlighed. Den tager udgangspunkt i det skotske højland, men fortsætter rundt i Europa. Den er på Netflix som serie, hvor den hedder “Outlander”. Den kan anbefales, både som film og bog.
Jeg har hørt så meget godt om den serie, og vidste ikke at den var baseret på en bog – men nu har jeg da mest lyst til at læse bogen først. Mange tak for det fine tip!
En trist og våd helligdag…hvad er så bedre end at sidde med stearinlys, kaffe og en bog??
Har kastet mig over første del af tearling trilogien og hvor er den altså bare skide god.. og så selvom jeg ikke er til fantasy litt.
Hvor er det godt at høre. Jeg var virkelig også positivt overrasket og blev hvirvlet ind i det eventyrlige univers – mod forventning. – og det er jeg virkelig vild med når det sker :)
God læselyst til dig.
Kh AC