Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bruxelles-mini-guide-til-ferie-med-boern/

Bruxelles – mini guide

stifindere

I vores første ferieuge stod der Belgien i kalenderen. Først tre overnatninger i Bruxelles, så en enkelt i Brügge, som jeg kommer tilbage til i et helt indlæg for sig selv på et senere tidspunkt (fantastisk smuk by!) og derefter køretur tilbage til Danmark igen.

Martin stod bag en stor del af planlægningen af turen, som var en ‘kør selv’ ferie, og både på vej til Belgien og på vej hjem igen, skiftedes vi til at køre om aftenen og hele natten. Vi sparede dermed både to overnatninger og en masse tid. Den tabte nattesøvn blev også hurtigt indhentet, ved at gå tidligt i seng samtidig med Johan og Julie på hotellet om aftenen.

Vi havde tre hele dage i Bruxelles og det var faktisk ret perfekt til at nå at se og opleve de ting vi gerne ville, og samtidig tage os god tid og nyde ferie, storbylivet og hinanden. Bruxelles overraskede mig virkelig positivt! Jeg vidste, at jeg kunne se frem til en ferie med blandede glimt af chokolade, pommes frites, tegneserier og EU. Jeg vidste ikke, at jeg også ville opleve en stille storby med nærmest parisisk charme, med flotte gamle bygninger, små snoede smalle veje, fine butikker, skønne spisesteder.

Læs også: Spis godt i bruxelles

i-bruxelles-guide-med-boern

Bruxelles er ideel som feriested i sommerferien. Hotelpriserne bliver dumpet, og det lader til at byen bliver forladt af en stor del af de arbejdende i EU kommision, parlamentet og måske også bare en stor del af byen beboere i det hele taget.

park-bruxelles

En af byens største parker var park de cinquantenaire (jubelpark), som ligger tæt på EU området. Smuk og fin, med store græsarealer og grønne skyggeområder og vi besøgte desuden Leopoldpark, samt et par stykker mere. Fine grønne oaser i byen og så håbede vi at spotte en legeplads eller to til et par timers aktiv leg.

bruxelles-ferie

bruxelles-guide

bruxelles_guide

eu-kommisionen-bruxelles

Området omkring EU kommisionen og EU parlamentet er næsten et must når man er i Bruxelles – om ikke andet, så fordi verdens bedste pommes frites sted ligger tæt på, men det kommer jeg lige tilbage til i et senere indlæg. Vi besøgte samtidig også EU parlamentarium, som er åbent og gratis for alle. Her fik vi udleveret høretelefoner og skærm, indstillet på vores eget sprog og kunne gå på opdagelse i EU´s historie. Et besøg værd og Johan og Julie synes faktisk også det var ret sjovt at være med til.

bruxelles_2

valdemarsro_tegninger

Malebøger og farveblyanter i tasken til cafebesøg og ventetider på restauranter – det er et hit! Johan og Julie er på det seneste faldet pladask for at tegne og elsker virkelig den lille pause, hvor de bare kan fordybe sig i at tegne. Martin og jeg kan samtidig snakke, drikke kaffe og tage os lidt ekstra god tid til den slags, som de ellers tidligere var lidt utålmodige omkring.

i-bruxelles

manneken-pis

Manniken Pis … måske et af de mest kendte turistattraktioner i Bruxelles. Lille dreng der tisser. Lidt som at se den lille havfrue, han skal lige ses og så er der faktisk ret så hyggeligt i bylivet i gaderne omkring + et væld af chokoladeforretninger.

bruxelles

moof

Johan og Julie var vilde med Moof Museet, hvor de studerede smølfelandskaber, kiggede på figurer fra kendte og ukendte tegneserier, spillede spil og så en lille film. Det var en fest og de ville gerne tilbage dertil senere på dagen.

I stedet tog vi forbi Comic Strip Center, men det var desværre lidt en skuffelse for de to små størrelser, som synes det var det mest kedelige på hele turen. Jeg kan godt forstå dem – det er ikke umiddelbart et sted for deres alder, men mere henvendt til voksne og måske også 9-10 årige tegneserieentusiaster. Er man afsted med mindre børn, så er Moof klart at foretrække.

tegneserieruten

I Bruxelles kan man gå tegneserieruten, som tager en med rundt på en fin gåtur i centrum, hvor man flere steder kan spotte finurlige vægtegninger med de kendte Tintin, Smølfer, Asterix osv. – det var et stort hit for Johan og Julie, som ofte fik øje på dem før vi selv gjorde.

atomkraft-bruxelles

Vi kørte forbi Atomium, et ret imponerende bygningsværk, som man godt kan komme op i – vi nøjes dog med at se det var jorden.

hotel-bruxelles

Vi havde booket tre overnatninger gennem Hotels.com på det firestjernede Thon Hotel Bristol Stephanie, og boede super godt, rimelig centralt, sov alle fire i gode senge på ét værelse – for lidt under 1400 kr i alt (!) for tre nætter uden morgenmad.

Johan og Julie siger om Bruxelles: 

Hvad var det bedste?

  • Moof tegneseriemuseet er SÅ sejt!
  • Super gode pommes frites
  • Det var sjovt at lede efter tegneserie-tegninger på husene i byen.
  • Vi spiste is hver dag

Hvad var knap så sjovt?

  • Der var ikke nok legepladser (vi fandt faktisk ikke en eneste, så hvis I kender et hemligt godt sted, så tip endelig i kommentarfeltet)
  • Comedy Strip Center var vildt kedeligt. (og enig, det var ikke lige på fem-årigt niveau, men mere et sted for lidt ældre tegneserie-entusiaster)
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




27 kommentarer
  • Tanja Maria skrev:
    21. juli 2014 kl. 09:28

    Det lyder til at I har haft en super skøn tur, AC.
    Bruxelles står også sammen med Antwerp højt på listen over kommende rejsemål!
    Altid dejligt med inspiration!

    Kh,
    Tanja

    • Ann-Christine skrev:
      23. juli 2014 kl. 07:56

      Det havde vi, virkelig dejlig og flottere by end jeg havde forventet :)
      Antwerp står også højt på vores liste nu.
      Kh AC

      • Ove skrev:
        23. juli 2014 kl. 20:44

        Antwerpen :-)

  • Louise B skrev:
    21. juli 2014 kl. 13:30

    Det lyder rigtig dejligt (:
    Må vi høre mere om chokoladen? :P Det lyder altså også bare lækkert!

    • Ann-Christine skrev:
      23. juli 2014 kl. 08:03

      Spiseguide er snart på vej ;) -og alene chokoladen er bestemt værd at rejse til Bruxelles for!

  • Jannie skrev:
    21. juli 2014 kl. 14:26

    Skønne billeder :) Bruxelles må på listen over vores storbyferier. Vi har været i Berlin i år, 2 dage. Det var også helt perfekt. Kombineret med camping bagefter. Det fungerede rigtig godt. Paris næste år, og så kunne Bruxelles være oplagt. Tak for dejlig inspiration og lækre opskrifter :)

    • Ann-Christine skrev:
      23. juli 2014 kl. 08:07

      Hvor lyder det hyggeligt med camping ferie og varm anbefaling herfra til Bruxelles.
      Vi har aldrig prøvet camping, men Johan og Julie er begyndt at spørge efter om vi ikke engang skal på campingferie, så jeg tænker at det skal da prøves inden for de næste par år!
      Kh Ann-Christine

  • Melina skrev:
    21. juli 2014 kl. 19:21

    Hejsa

    Her en side om hvor man kan finde nogle legepladser i Bruxelles
    http://www.brussels.be/artdet.cfm?id=4661&

    Håber at du kan bruge det næste gang :)

    Kh

    Melina

    • Ann-Christine skrev:
      23. juli 2014 kl. 08:11

      Tusind tak, Melina – og hvis der er nogle der læser med, som skal på de kanter med børn, så er det link så fint!
      Kh AC

  • Simone skrev:
    21. juli 2014 kl. 19:34

    Det lyder til i har haft en rigtig dejlig tur :) Skønne billeder.

    • Ann-Christine skrev:
      23. juli 2014 kl. 08:21

      Tusind tak :)

  • Sandra skrev:
    22. juli 2014 kl. 08:13

    Det lyder til, I har haft en skøn tur til Bruxelles, som er en af mine ynglings storbyer. Jeg har boet dernede for 20 år siden – puh ha – er det virkeligt så langt tid siden ;-)
    Fin guide du har lavet – min mand og jeg planlægger også en tur med vores børn – 5 og 10 år til efterårsferien.

    • Ann-Christine skrev:
      23. juli 2014 kl. 08:24

      Mange tak og jeg er også fan af byen nu :)
      Hvor lyder det dejligt med en efterårstur, og fedt at komme tilbage til byen efter at have boet der. Jeg kunne godt forestille mig, at det var en dejlig by at bo i.

  • Mor skrev:
    23. juli 2014 kl. 10:52

    Tak for den gode oplevelse du her gengiver fra jeres ferie! Det må ha’ været rigtig spændende at opleve!

    • Ann-Christine skrev:
      26. juli 2014 kl. 11:30

      Meget – vi må have jer med engang ;)

  • Mor skrev:
    27. juli 2014 kl. 21:50

    Ihh ja gerne! Så kunne jeg snart blive klar! :-)

    • Ann-Christine skrev:
      29. juli 2014 kl. 09:47

      Jubii ;)

  • Joan skrev:
    28. juli 2014 kl. 20:42

    Vi har lige boet en uge på Thon Hotel Bristol Stephanie :) Fantastisk sted og skøøøn by.

    • Ann-Christine skrev:
      29. juli 2014 kl. 09:49

      Ej, hvor fint! Og hvor er det dejligt at høre at I også havde et godt ophold og en god ferie i den smukke by

  • Mia skrev:
    29. juli 2014 kl. 12:07

    Jeg glæder mig til indlægget om Brügge, som virkelig er en særdeles herlig by !

    • Ann-Christine skrev:
      30. juli 2014 kl. 09:39

      Jeg må lige se om jeg kan få det skrevet færdigt i dag, så det kommer på i denne uge :)

  • Nicoline skrev:
    30. juli 2014 kl. 23:22

    Halløj
    Har også være på ferie i Belgien i år. Var også i Bruxelles.
    Kan dig varmt anbefale atomiumen. Det var en kæmpe oplevelse for mine børn på 8 og 12. Men vil helt sikkert også være et hit hos de mindste.
    Smuk udsigt. Spændende lille museum om historien bag. Og fantastisk lys/lyd show i den ene kuppel.
    Alene rulletrapperne mellem de forskellige kupler var en fed oplevelse.
    Så gå endelig ikke glip af atomiumen hvis du kommer forbi Bruxelles. Med eller uden børn.

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:26

      Vi var lige derude forbi, og nu fortryder jeg lidt at vi ikke tog den oplevelse med – men så er der bare endnu en god grund til at skal tilbage en anden gang :)
      Tak for tippet!

  • Pernille skrev:
    23. maj 2016 kl. 21:23

    Jeg boede i Bruxelles i nogle år (og kommer der flere gange om året), så det er som mit andet hjem. Præcis den parisiske stemning savner jeg! Til de, som gerne vil nyde Bruxelles uden børn, kan jeg anbefale restaurant Le Fourneau på Place Sainte-Catherine. Hvis man er vild med chokolade er det et MUST at besøge Pierre Marcolini; haute couture inden for chokolade. Vælg endelig butikken med 2. etager på Petit Sablon. Sablon er i øvrigt et virkelig dejligt sted at opholde sig lørdag formiddag med en kaffe og croissant i solen, særligt omkring Square de Petit Sablon.
    Boede med barn i Bruxelles og desværre er byen ikke særlig børnevenlig, så må melde pas på gode legepladser. Jeg brugte primært Parc Cinquantinaire, Parc Royal samt Bois de la Cambre (som jo blot er parker, men af og til er der en lille legeplads).

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2016 kl. 11:42

      Dejlige tips til en dejlig by!
      Mange tak for at dele :)

  • Søren skrev:
    2. november 2018 kl. 15:56

    Kom faktisk bare forbi på grund af æggekagen…

    Men – næste gang, så smut sydpå til Wallonien.

    Lej et privat hus til samme pris eller lavere, som et sommerhus i DK.

    Haverne i Annevoie eller Chateau de Freyr.
    Eurospace center, Godefroid de Bouillons borg og citadellet i enten Dinant eller Namur må være et hit hos ungerne.
    Køretur op langs Meuse og drej af og kør op langs Semois.
    Besøg evt krigsmuseet i Bastogne eller grotterne i Han sur Less.

    Det sydlige Belgien er stærkt undervurderet. Check evt. http://www.opt.be.

    Smutter igen. Skal lave æggekage ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      5. november 2018 kl. 08:38

      Mange tak for tippet, det er altid så skønt med gode rejsetips og vi skal helt sikkert til Belgien igen :)
      Håber det blev en skøn æggekage ;)
      Kh AC