Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele denne DIY og gaven med de fine gratis labels, som er specialdesignet til jer, der læser med her på Valdemarsro ♡
Det ser nemlig så fint og lækkert ud i køkkenskuffen eller på hylderne, og jeg nyder selv, når indholdet i skufferne er overskueligt og pænt.
Vi har lavet nogle smukke labels helt særligt til jer der læser med her – som I frit kan printe ud derhjemme på jeres eget labelspapir, klippe ud eller udstanse, og sætte på køkkenglas og bøtter med mel, gryn, popcorn, rosiner og andet skønt.
Der er et ark med fortrykte mærkater og et ark med labels, hvor man selv kan skrive på.
Der har været noget langt mellem nye indlæg i DIY kategorien, og det skal der laves om på fremover. Og når jeg så skriver, at vi har lavet de smukke labels, så bunder det simpelthen i et nyt fint teamwork mellem Pernille der står bag GrandStoriesDesign og Valdemarsro.
I får her baggrundshistorien for dette nye samarbejde …
Jeg mødte Pernille på Formland for et par år siden, hvor vi faldt i snak om vores fælles forkærlighed for smukke notesbøger, bogmærker, kalendre og i det hele taget papirdesign.
Pernille er passioneret designer af de fineste papirsting, som matcher min smag fuldstændig – så da hun lancerede sin nye webshop med egne smukke papirsvarer, som jeg er helt vild med, så var jeg hurtig ved tasterne og shoppede (naturligvis) løs af klistermærker, notesbøger, kort og andre fine sager.
Vi startede med at maile lidt sammen (det startede faktisk med et sødt håndskrevet postkort fra Pernille, modtaget i den gode gamle postkasse udenfor og ikke i mailindbakken. Så hyggeligt!) og siden mødtes vi til kaffe, hvor vi lige dele snakkede om det at være selvstændig og iværksætter, værdien af at leve tæt på en smuk natur og samtidig lagde vi fine planer om et samarbejde med fine printable designs til DIY kategorien her på bloggen.
Sammen får vi ideerne, og så står Pernille for design, mens jeg fotograferer, skriver og deler – altsammen vil blive delt i en række fine indlæg til jer ♡
Jeg kan så godt lide, når jeg nemt og hurtigt kan få overblikket over, hvad vi har i køkkenskufferne – og at der samtidig ser forholdsvis ordentligt og pænt ud når jeg åbner skufferne.
I årevis har jeg brugt henkogningsglas til opbevaring og det fungerer rigtig godt. Disse labels kan fint bruges på andre opbevaringsbøtter og glas og ser også fine ud på siden af et glas, hvis man har dem stående på en hylde.
Vi har lavet to varianter til jer. En fortrykt label og en man selv kan skrive på.
I kan hente dem her:
Vejledning:
Brug labelspapir i A4 størrelse. Det kan købes i mange boghandlere, krea-butikker, online, kontortilbehørsbutikker mv. Klip eller udstans mærkaterne og klister dem på glas eller opbevaringsbeholdere. De er nemme at få af ved vask og holder sig pæne i lang tid.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tusind tak,
Jeg er lige flyttet og fra at have krydderierne i en skuffe skal de stå fremme så nu skal ny labels på selve glasset og ikke på låget! Hilsen Yurika
Hej
Jeg synes en dag imellem dine skønne opskrifter, at jeg så et link til et godt sted at købe krydderier? Vh Signe
Hej Ann-Christine
Hvor er de bare flotte, tak for det!
Hvor køber du dit labelpapir? Jeg har ledt og googlet, men jeg synes det er en anelse svært at finde.
Venlig hilsen Cecilie
Det er dejligt at høre ♡
Jeg har købt det i en kontorbutik eller i en velassorteret boghandel. Tror måske også man kan være heldig at finde noget i den stil hos Panduro eller andre hobbybutikker.
Kh AC