Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/guide-til-sicilien/

Guide til Sicilien

sicilien guide valdemarsroDet er efterhånden ved at være forrige efterår, hvor vi har på en dejlig ferie i Sicilien, som vi tog til i bil efter nogle skønne dage i Rom. Som jeg skrev om i mit indlæg med rejsebeskrivelse og guide til Rom, så havde jeg gemt indlægget til foråret, men så ramte corona verden og jeg ‘gemte’ lidt på indlægget noget tid endnu. Og som verden lukkede ned og corona trak ud så blev det skubbet foran. Men nu skal det deles, Vi kan rejse lidt ud igen, hvis vi har lyst og mulighed for det og om ikke andet, så kan det måske være til inspiration til fremtidige rejser og oplevelser …

Sicilien er langt større, end man regner med når man ser på kortet over øen, og på vores ferie oplevede vi den østlige del. Vi havde planer om både at dase rundt, slappe af og have god tid og lige dele ud på ture, udflugter og oplevelser. Med den balance passer det glimrende at nå omkring det halve af øen på en uges tid.

sicilien guide valdemarsro

Sicilien er en smuk og frodig vulkan ø, hvor man mange steder fra øen kan se ind mod Etna, den aktive vulkan, som sender hvide røgstriber op mod himlen og som da også viste en smule temperament, da vi skulle hjem til Danmark igen, for den dag var flyene i det meste af det sydlige Europa forsinket pga øget vulkanstøv fra netop Etna.

sicilien guide valdemarsro

Kom rundt og oplev Sicilien
Vi tog færgen over til Messina og boede privat i en lejlighed i Catania, som vi havde lånt under vores ferie på Sicilien. Vi havde lejet en bil i Rom og den beholdte vi til at køre rundt op opleve Sicilien i, så vi havde den hele ugen, til vi afleverede den i lufthavnen på Sicilien.

Det kan varmt anbefales at leje en bil, for selv om Sicilien måske ser ret lille ud på kortet, så når man ikke omkring øen på en uge og det kan derfor være en god ide at vælge nogle særlige områder ud, hvor man har lidt mere tid.

Et lille tip er i øvrigt, ikke at vælge en alt for stor bil at køre i, da gaderne i byerne er små og smalle, fyldt med det ene skarpe hårnålesving efter det andet. Vi tog på små  opdagelsesture, hvor vi blot kørte lidt på må og få rundt til små byer og steder, og vi tog på mere planlagte udflugter til byer som Taormina og Siracusa.

sicilien guide valdemarsro

Spis godt på Sicilien

Siciliens køkken er virkelig lækkert og man spiser godt her! Uanset om man vælger pasta, fisk, eller andet, så er der meget lækker mad at opleve. Vi prøvede lidt af hvert og i det salte køkken vil jeg som sådan mest af alt anbefale at gå lidt på opdagelse og prøve både fisk, pasta og andet godt.

På Sicilien er der en udpræget sød tand og særligt to sicilianske specialiteter som vi var begejstrede for og prøvede adskillige gange

  • Cannoli – en specialitet fra Sicilien med sprøde sammenrullede kiks serveret med iskold sød ricotta.
  • Granite – is baseret på vand, kaffe/chokolade/frisk frugtsaft og sukker. Frosset og krystalliseret ala slushice og nydes i selskab med en luftig briochebolle til morgenmad.

Spisesteder og restauranter, som vi har prøvet og kan anbefale:

  • Siracusa – NonnAngé Bakery &Coffee, Adresse: Corso Umberto 50. Morgenmad, hyggelig stemning, lækre pandekager.
  • Taormina – Bam Bar, Via di Giovanni 45. De er kendt for den lækreste granite og brioche og det smager virkelig også godt. Frisklavet og med forskellige varianter hver dag.
  • Catania – Pasticceria Savia, Via Etnea 300. Lækre canoli, granite og brioche og med mulighed for at sidde udenfor og følge livet.
  • Modica – Locanda del Colonnello, Via Blandini 9, skøn og lidt eksklusiv resaturant, hvor vi nød en skøn frokost. Her kommer vi gerne tilbage for at prøve deres aftenmenu.
  • Randazzo – Restaurante da Antonio, Contrada Calderara SS. 120. Skøn restaurant indrettet i en gammel mølle på Etnas nordside. Her fik vi en virkelig lækker frokost på vores køretur rundt om Etna. Kommer vi tilbage til Sicilien igen, kunne jeg drømme om at bo her en dag eller to. I Randazzo området dyrkes også nogle af de bedste vine fra Sicilien.

sicilien guide valdemarsro

Pistacienødder er en skøn delikatesse og flittigt brugt i det sicilienske dessertkøkken. Man dyrker mange pistacienødder på Sicilien og de grønne nøddekerner er skønne at købe med hjem fra et af de mange markeder i byerne.

sicilien guide valdemarsro

Taormina – By
Den smukke og temmelig turistede by ligger op ad et bjerg, med stejle trapper og en fantastisk udsigt. Byen er bestemt et besøg værd og vi var ret vilde med stemningen, på trods af en del turister i hovedgaden.

  • Se det gamle Græske Teater i Taormina.  Det ligger i udkanten af Taorminas centrum. Går man op på toppen af teateret og kigger ud har man den fineste udsigt til de smukke gamle ruiner, som er mere end 2300 år, vilkanen Etna og middelhavet i baggrunden.
  • Fra det græske teater kan man gå en lille tur og tage kabelbanen via Luigi Pirandello ned til øen Isola Bella. Det er en god ide at have badetøj, da man kan nyde en forfriskende tur i havet.
  • Nyd skyggerne og stemningen i det lille åndehul ‘Lady Trevelyans have’. Lady Florence Trevelyan var kusine til Dronning Victoria og eftersigende flyttede hun til Taormina som følge af rygter om en affære i det engelske kongehus. Hun blev forelsket i byen, naturen og siden den lokale læge i byen. Giftede sig og dedikerede sin tid til at bygge denne smukke have.
  • Tag de små stier mellem husene væk fra gågaden. Gå lidt på opdagelse og far vild med vilje. Det er en skøn lille by at udforske.

Siracusa

  • Vi kørte hertil om morgenen og havde en hel skøn dag i Siracusa, som er en af de smukkestee byer på Sicilien. Ortigia hedder den charmerende bydel som ligger på en lille ø i byen Siracusa. Et område med små smalle gader og stræder, store fine pladser, smukke cremefarvede bygninger overalt og en herlig fredelig stemning, hvorend man begiver sig hen. Denne dag var Johan guide (*se tip længere nede)
  • På Leonardo Da Vinci og Archimedes museum kan man opleve maskiner, kunst og få et indblik ind i hvordan opfindelserne er blevet til.
  • Vaccaro -Mauceeris marionet teater er et lille fint familieejet dukketeater, som Sicilien har en stolt tradition for og det var en hyggelig oplevelse af se – også selv om vi ikke forstod andet end små brudstykker af det italienske sprog.

Modica

  • Modica er virkelig en smuk og indtagende barokby, med de cremefarvede gyldne bygninger som ligger op af bjergskråningen. En by fyldt med lækre cafeer, afslappet stemning og skønne små veje og stier uden trafik.
  • Vi tog den klassiske åbne turist bus rundt i byen og det var altså en hyggelig rute på 30-45 minutters tid – og fin måde at se byen  og området på.

Catania

  • Vi tog en tidlig formiddag en tur til byens kendte fiskemarked og det var en dejlig oplevelse. Udover fisk er der også grøntboder, man kan købe nødder – husk at købe pistacienødder, som Sicilien er kendt for –  og masser små spisesteder. Der er lidt kaotisk at køre rundt i Catania. Der er meget trafik og det kan være svært at finde en p-plads i by området. Men en tur på markedet er en herlig oplevelse, som varmt kan anbefales videre.

Etna – vulkanen på øen. 

  • Man kan godt tage på vandreture i området omkring Etna. Det kunne vi godt finde på at gøre, hvis vi tager tilbage til Sicilien en anden gang. Men ellers kan man også køre på udflugter i området i bil og stoppe ind hist og her. Det er imponerende hvor frodigt der er flere steder, mens der andre steder er helt sort af vulkanstøv og størknet lava.

Tip til at rejse på Sicilien med børnene – og at rejse i det hele taget med børn +9-10 år. Køb en lille rejseguide, fx købte vi den lille bog om Sicilien fra Politikens turen går til serie. Vi lod Johan og Julie tage en dag hver, hvor de bestemte oplevelserne ud fra bogen. Så læste de op, fortalte og guidede undervejs. Det var ret fint, og blandt andet var vi derfor inde og se et gammeldags dukketeaterstykke på italiensk i Siracusa. En herlig og fin oplevelse, som Martin og jeg nok ikke selv var kommet på.

sicilien guide valdemarsrosicilien guide valdemarsro

Et stop ved en vinplantage ved Etnas frodige og næringsrige vulkanjord. Der bliver lavet en del gode vine i dette område. Her er også granatæbletræer og massevis af pistacietræer

sicilien guide valdemarsro

sicilien guide valdemarsro

Taorminasicilien guide valdemarsro

Taorminasicilien guide valdemarsro

Taormin, det græske amfiteater sicilien guide valdemarsro

Rundt i de små sidegader i Taormina, væk fra hovedgaden sicilien guide valdemarsro sicilien guide valdemarsro

Lady Trevelyans have
sicilien guide valdemarsro
Lady Trevelyans have
sicilien guide valdemarsro

Krydderimarked i Siracusa
sicilien guide valdemarsro

Krydderimarked i Siracusasicilien guide valdemarsro sicilien guide valdemarsro

Siracusasicilien guide valdemarsro sicilien guide valdemarsro

Siracusasicilien guide valdemarsrosicilien guide valdemarsro sicilien guide valdemarsro sicilien guide valdemarsro

Modicasicilien guide valdemarsro

 

21 kommentarer
  • Lis Madsen skrev:
    28. juni 2021 kl. 17:05

    Hej Ann-Christine.
    Wow et dejligt indlæg om jeres tur til Sicilien. Virkelig oplysende og med mange skønne billeder. God guide at have med, hvis man nogensinde skulle dertil. Tak for det👏
    Kh Lis

    • Ann-Christine skrev:
      28. juni 2021 kl. 17:15

      Tusind tak for din søde hilsen, det var også rigtig hyggeligt at skrive det og at se tilbage på den dejlige tur
      Kh Ann-Christine

  • Izabela skrev:
    29. juni 2021 kl. 08:39

    Kære Ann- Christine😊

    Tusind tak for den fine beskrivelse. Jeg elsker Sicilien og selvom der er mange dejlige steder , så vil Sicilien efter min mening altid være lidt dejligere😊

    Vi var selv sidst på Sicilien i sommeren 2019 ,og havde også lejet en bil i de 14 dage vi var der. Det kan varmt anbefales , for der er så mange smukke steder. Vi kommer helt sikkert tilbage.

    Jeg drømmer også om Amalfi kysten, samt Toscana ( især efter at have læst din rejsebeskrivelse derfra).

    I næste uge går turen til Gardasøen, et sted vi også har besøgt før. Jeg ved ikke hvad det er med Italien , men vi bliver ved med at vende tilbage dertil❤️

    Rigtig god sommer til dig og din familie, og tak for denne skønne blog.

    Mange hilsner Izabela

    • Ann-Christine skrev:
      29. juni 2021 kl. 11:39

      Mange tak for din søde hilsen ♡ Italien er virkelig fantastisk – og faktisk har vi endnu aldrig været ved Gardasøen, det må da på listen over kommende ønske rejsemål :)
      Skøn sommer til jer og rigtig god ferie
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  • Grethe Weibel skrev:
    29. juni 2021 kl. 17:42

    Kære AC.
    Tak for den fine “rejse” til Cecilien 🧡
    …og hvor er Julie og Johan dog skudt i vejret…! ❤️💙
    Jeg savner så meget de små “glimt” som var så dejlige at se og læse🦋
    Er de droppet eller kan de mon genoptages? 🙏
    Rigtig god sommer til jer😎
    Knus Grethe 🤗

    • Ann-Christine skrev:
      29. juni 2021 kl. 17:46

      Mange tak for din søde hilsen!
      De små glimt er for nu sat på pause, efter at have skrevet dem i en 10 års tid. I disse år er jeg helt opslugt af at skrive opskrifter og kogebøger – og det brænder jeg simpelthen så meget for ♡
      Så indtil videre er det en pause med små glimt på ubestemt tid, men jeg kan nu sagtens forestille mig at jeg på et tidspunkt igen får den herlige kombination af tid og lyst til at tage dem op igen.
      Rigtig god sommer :)
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  • 4. juli 2021 kl. 20:30

    Det ser helt fortryllende ud! Sådan en tur, ku’ jeg godt trænge til.

    • Ann-Christine skrev:
      5. juli 2021 kl. 12:30

      Det kunne jeg også godt igen ;)

  • Anette Bang Andersen skrev:
    1. marts 2022 kl. 18:46

    Hej.
    Tager det ikke rigtig lang tid at kører fra Rom? Gjorde I stop undervejs ? Vi overvejer turen til sommer.
    Mange hilsner Anette

    • Ann-Christine skrev:
      3. marts 2022 kl. 08:02

      Jo vi gjorde to stop på vejen, for at have god tid til at nyde og have ferie undervejs på rejsen også :)
      Du kan læse om det her: https://www.valdemarsro.dk/guide-til-rom/
      God fornøjelse med rejseplanerne :)
      Kh Ann-Christine

  • Ida skrev:
    9. august 2022 kl. 12:18

    Hvor lyder det dejligt!

    Du skriver, at I var der i oktober. Var det for koldt til at være på stranden og bade?

    • Ann-Christine skrev:
      10. august 2022 kl. 14:09

      Der var dejligt varmt – også i vandet.
      Kh Ann-Christine

  • Rejs Dig Lykkelig skrev:
    22. september 2022 kl. 05:00

    Rigtig fin guide til Sicilien med mange gode billeder! Det ser ud til at være et dejligt sted 😍🇮🇹🍝

  • Irene skrev:
    10. oktober 2023 kl. 08:20

    Så blev det vores tur til at besøge Italien med børn med kort tid til at booke og ingen tid til at planlægge – så TAK! Vildt dejligt med din guide. Den tager vi med os under armen og folder ud, når vi er landet og har fået feriens første cappuccino :)

    Og bare lige så du ved det: Der går ikke en uge, uden vi spiser mad, der er lavet på dine opskrifter, og det er ofte dine kageopskrifter, der er børnenes all-time favoritter (kunne nævne din vidunderlige ølkage med kold smør).
    I weekenden sankede vi æbler, og måtte naturligvis lave din æblecrumble (med en smule mørk chokolade revet ud over, mens den var varm), og resten blev til æblemos, som står på køl og venter på at blive til din gammeldags i næste weekend.

    Så tak for det også – fra hele familien!

    • Ann-Christine skrev:
      12. oktober 2023 kl. 07:55

      Hej Irene
      Mange tusind tak for din søde hilsen, det er jeg virkelig glad for! Så dejligt I har glæde af mine opskrifter ♡
      Jeg håber I får en vidunderlig ferie og mange dejlige oplevelser på Sicilien
      Kh Ann-Christine

  • Annemarie skrev:
    29. januar 2024 kl. 01:08

    Hej
    Tak for en herlig beskrivelse af jeres tur til Sicilien. Min mand og jeg skal derned her i foråret og vi glæder os. Vi overvejer også at leje bil, men er det ikke svært, og også dyrt, at parkere i de forskellige byer?

    Bedste hilsner
    Annemarie

    • Ann-Christine skrev:
      29. januar 2024 kl. 08:14

      Hej Annemarie
      Det kan jeg ikke huske vi oplevede problemer med, udover i centrum af Catania hvor der var ret kaotisk. Priserne på parkering kan jeg desværre ikke huske.
      Rigtig god rejse til jer
      Kh Ann-Christine

  • Bettina skrev:
    3. marts 2024 kl. 10:24

    Hej
    Havde i en fast base på Sicilien ? Eller boede u forskellige steder på den uge ?

    • Ann-Christine skrev:
      3. marts 2024 kl. 11:16

      Vi lånte en lejlighed af en vi kender, der bor på Sicilien :)
      Kh Ann-Christine

      • Bettina skrev:
        3. marts 2024 kl. 18:21

        Tak for svar🤗 hvor på øen boede i?
        Dbh Bettina

        • Ann-Christine skrev:
          4. marts 2024 kl. 09:18

          Vi boede i Catania
          Kh Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.