Jordbær og edamame salat med feta
Enkelt og simpelt edamamebønner med friske jordbær, friskkværnet peber, cremet feta, en smule salt og lime. Herligt og en god måde at bruge jordbær på i det salte køkken og til lækre salater.
Jordbær er nemlig skæppeskønne også til salater. Vendt med lidt rucola og en god balsamico og lidt sort peber.
Friskkværnet peber fremhæver nemlig jordbærsmagen på fineste vis, hvilket også er årsagen til at netop jordbær og rucola, med de pebrede smagsnoter, passer så godt sammen.
Prøv også: opskrift på salat med vandmelon og avocado >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Jordbær og edamame salat med feta
- 350 g pillede edamamebønner
- 150 g jordbær, skåret i kvarte
- 50 g feta
- 0,50 lime, saften herfra
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hæld kogende vand over edamamebønnerne, lad dem stå i vandet et par minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af i en sigte.
Vend edamamebønnerne med jordbær og feta, anret på et fad eller en stor tallerken og smag til med friskkværnet peber, flagesalt og et dryp lime.
Jeg sad netop og ville finde en god fyldig salat, og så popper denne op øverst :) jeg glæder mig til at prøve den
Hvor dejligt! Rigtig god fornøjelse :)
Kh Ann-Christine
Hvilken feta bruger du? :)
Det variere lidt efter hvor jeg handler, men en god økologisk feta, gerne i et helt stykke
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine