Hasselnøddesmør
For noget tid siden smagte jeg for første gang ren hasselnøddesmør – og siden har jeg tænkt flere gange, at det måtte jeg altså virkelig prøve at lave selv. Hvilket jeg så gjorde i sidste uge. Det er super nemt, sundt og fyldt med gode fedtstoffer. Det smager godt og spiser man det fx sammen med en smule honning og en lille bitte humpel hakket mørk chokolade på et stykke nybagt bolle – ja, så er det næsten ala god hjemmelavet nutella.
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hasselnøddesmør
- 120 g hasselnødder
- 1 nip salt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist hasselnøddekernerne på en bageplade i ovnen ved 175 grader omkring 15 minutter.
Tag hasselnødderne ud af ovnen, kom dem i en rent klæde og brug det til at gnide skallerne af i.
Kom de ristede lune hasselnøddekerner i en foodprocessor og kør til hasselnøddesmørret bliver cremet og lækkert.
Det kan godt tage 10 minutter og det er indimellem nødvendigt lige at skrabe kanterne og røre massen sammen i hakkeren.
Lyder da virkelig hyggeligt!
Gad virkelig godt, at komme på besøg hos jer – i mine øre lyder det til at I har forstået begrebet livsnydelse ;)
Det kunne være hyggeligt :)
Vi har nok egentlig på mange måder en ret almindelig hverdag, som vi prøver at fylde med masser af små dejligheder
uhmm!!!!!
Enig :)
Har læst om hjemmelavet nutella på nogle blogs. Så måske skal det testes – og ikke andet så som hjemmelavet hasselnøddesmør. Hvor lang tid tror du det kan holde sig?
Har også leget lidt med tanken om man kunne gøre det samme med mandler – måske jeg skal få begge dele testet i den kommende weekend :-)
Jeg tror godt det kan holde sig et par uger på køl. Man kan sagtens gøre det samme med mandler, det er testet ;)
-hjemmelavet nutella har jeg da forresten også lavet tidigere: http://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-nutella-chokolade-smorepalaeg/
Kære Ann-Christine
Det lyder vældigt interessant med din fordej til honningkager. Er du sød at fortælle lidt mere? Hvordan kan det holde sig helt til december? – Og hvorfor egentlig gemme det så længe?
Vh
Astrid
Jeg har lige opdateret lidt på fremgangsmåden ovenfor i indlægget – jeg er super spændt på det og tror det bliver vældig godt. Honning og mel kan jo i sig selv sagtens holde sig i stuetemperaturer, så jeg tror de to sat sammen skaber en masse magi, som gør sig ret godt i honninghjerter
Kh AC
Så har jeg også fordej til at stå :-)
Vh
Astrid
Super – jeg glæder mig sådan til duften af nybagte honninghjerter :)
Det lyder så lækkert med honningkagedej. Kan du ikke lige uddybe, hvad du gør med dejen, da jeg gerne vil give mig i kast med det?
Jeps, det er fluks opdateret længere oppe i indlægget :)
Uhm, det lyder nemt og lækkert! Jeg elsker nødder i alle afskygninger. Det er gode idéer du har til, hvordan man kan spise det.
Du må have en dejlig hjemmedag med Julie og Johan. :)
Tusind tak :) Vi endte faktisk med at tage en formiddagstur i biografen – med smurte boller, vand og cappuccino. Top hyggeligt :)
Åh, det ser simpelthen så lækkert ud! Elsker alle former for nøddesmør.
God bedring med de to små.
– Anne
Tak – de er heldigvis ikke rigtig syge. Bare lidt hoste, så vi tager en slap af dag og håber at kunne tage det i opløbet med max på hygge- og forkælelseskontoen :)
Mmm det lyder lækkert! Jeg har indtil videre kun lavet en halv syndig mandelsmør med både fløde og hvid chokolade, men jeg er klar til at kaste mig over noget sundere ;)
Her har jeg også fordej til honninghjerter til at stå og hygge sig :)
Halvsyndig chokoladesmør er SÅ lækkert ;)
Det er altså bare så hyggeligt med de små juleforberedelser, allerede nu – jeg kan allerede mærke hvordan juleglæden så småt breder sig
Lækkert! Har flere gange lavet peanutbutter…det er nogenlunde samme fremgangsmetode og godt! Vil da prøve med hasselnødder også!
Jeg har faktisk ikke prøvet at lave peanutbutter selv, men det skal da testes :)
God formiddag :-) Jeg er blevet inspireret af ovenstående og skal i dag sætte fordej til honningkager over. Jeg skal blot høre dig; skal dejen stå mørkt eller kan det fx stå på køkkenbordet? Hav en rigtig god dag i det hyggelige efterårsvejr :-)
Gerne mørkt og ikke for varmt. I et køkkenskab ved gulvet, eller i et køligt soveværelsesskab – det er ideelt. God fornøjelse :)
Ser så lækkert ud, og det er helt sikkert mit næste projekt. Dog skal jeg lige høre: er det nødvendigt at tage skallen af? Jeg har søgt lidt på forskellige opskrifter og alle tager skallen af. Jeg har dog netop i dag lavet mandelsmør, hvor det ikke var nødvendigt at tage skallen af, er der forskel på hasselnødder og mandler? :-)
Det er også et hyggeligt projekt – med et lækkert resultat :)
Nææh, du kan godt lave den med skal – smøret bliver blot mere grynet og jeg synes selv det er bedst uden. Men det er smag og behag, så prøv dig endelig bare frem :)
Mandel og hasselnøddeskal er forskellig, hasselnøddeskallen smager lidt mere bittert, synes jeg :)
Hej
Tak for den nemme opskrift, alle andres er så kompliceret for en ungkarl som mig :-)
jeg har desværre ikke en ovn, men en mikrobølgeovn
jeg fandt dette:
“Ristede nødder
På grund af deres høje fedtindhold, kan de være svære at riste på komfuret eller i ovnen. Giv dem i 30 sekunder, eller til de er ristede og duftende. Prøv også med kokos.”
Om det så virker ved jeg ikke, men vil da prøve det meget snart :-)
Jeg vil så gerne lave nøddesmør , men ingen har indtil nu kunnet fortælle mig hvor kraftig en foodprocessor det kræver – måske du har en ide om det. Jeg har kun været om flere der er brændt sammen i forsøget . Er det antal watt man skal se efter eller hvordan ser Kaan hvor kraftig motoren er?
Håber du kan hjælpe eller kender nogen der kan 🙂🙏
Vh Kristina
I min nye ismaskine er det et hit at lave en mælkeis med hasselnøddesmør. Jeg er vild med nougat-is og på denne måde får jeg et alternativ med mindre fedt og sukker. Det er jo nærmest sundt :)