P-tærter
Hjemmelavede P-tærter med sej fransk nougat, peanuts og et gavmildt lag mørk chokolade.
Yum!
Det smager drøngodt og jeg er ganske enkelt vild med den kombination af sprødt, sejt og sødt.
Jeg bruger saltede peanuts, for det synes jeg giver et godt modspil til alt det søde.
Men det er en smagssag, så vælg endelig selv om du synes det skal være de saltede eller usaltede peanuts.
Prøv også: min opskrift på Oreo cupcakes >>
Arbejdstid 40 min.
Antal 25 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
P-tærter
- Nougatbunden
- 275 g sukker
- 125 g glukosesirup
- 150 g akaciehonning
- 150 g vand
- 2 æggehvide
- 3 spsk flormelis
- Derudover
- 150 g saltede peanuts
- 300 g mørk chokolade
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom sukker, honning, glukosesirup og vand i en gryde og kog op. Lad det koge til det er 150 grader varmt. Mål med et termometer.
Pisk æggehviderne helt stive.
Hæld langsomt den varme sukkerlage i de stiftpiskede æggehvider under konstant piskning. Pisk til massen er lun og luftig og skrab derefter ud på et stykke bagepapir drysset med flormelis. Drys overefladen med flormelis og brug en bagespartel til at glatte nougaten ud. Lad den køle af til næste dag og stik den ud med en rund udstikker form.
Tryk peanuts ned i massen, så de hænger let fast og overtræk derefter med tempereret mørk chokolade.
Mmh, hvor ser det lækkert ud og hvor ville min kæreste elske mig hvis jeg lavede dem!
Desværre er jeg allergisk overfor honning, så kan man bruge noget andet sødende? :-)
Invertsukker er som kunstig honning – det opfører sig på samme måde men smager ikke som honning. Det vil jeg tro du kan tåle :-)
Du undlader bare honning og smider en tsk vaniljepasta i skummet,ikke i sukkerlagen.
Jeg tror faktisk godt at du måske kan bruge glukosesirup i stedet – det er da et forsøg værd :)
UHM, de ser lækre ud! Elsker p-tærter:)
Hvis jeg nu begiver mig ud i at lave dem, kan jeg mon så bruge et stegetermometer til nougaten?
Ja, ik´ :)
Jeg tror godt du kan lave dem lidt på gefühl, men hold endelig godt øje med den, for det er lidt en opskrift som krævet omhu, for at nougaten bliver rigtig god.
Mums, hvor ser det godt ud. Det må afprøves, vi er helt syge med fransk nougat her i huset ;-)
Dét er vi også :)
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Elsker simpelthen dine slikopskrifter :-)
Jeg har altid været fan af p tærter (samt skumbananer), så jeg er simpelthen nød til at prøve denne :-) Opskriften lyder jo ligetil, men kan frygt, at man er “så meget fan” at man ikke kan spise disse “efterligninger” :-) Men kunne være himmelsk, hvis det kunne lade sig gøre :D
/Malene
Du må endelig prøve – jeg synes de er blevet så gode :)
For dælan det ser godt ud!
Ved du om det er muligt at lave p-tærterne af færdiglavet fransk nougat?
Jeg købte en “plade” sidste sommer da jeg var i Frankrig. Men det er helt stift nu, så det er ret svært at spise rå. Mon det hjælper at varme op?
Tja, det ved jeg såmænd ikke om det kan … men det er da et forsøg værd :)
Hej. :-)
Jeg er netop blevet færdig med 4. portion p-tærter. De er syndigt lækre, og sjove at lave. Jeg har brugt dem til værtindegaver de sidste par uger, og de er alle steder faldet i så god jord, at flere har spurgt efter link til opskrift, og mange har bedt mig lave flere af de lækre tærter. :-) Tusind tak for en dejlig opskrift!
Ih, hvor skønt! Det er da virkelig dejligt at høre :)
Hej Ann- Christine
Jeg skal holde navngivning og overvejer til dessert at de skal have en p-tærte, da de får kagebord om eftermiddagen…
Tror du jeg kan fryse dem og tage dem op om eftermiddagen inden?
Evt inden de er pyntet med chokolade?
Hej Johanne,
Det var da en dejlig ide med p-tærter til dessert.
jeg har ikke prøvet at fryse dem selv, så tør ikke helt sige hvordan det vil lykkedes og om den franske nougat bliver anderledes efter frost.
Kh AC
Jeg kaster mig ud i det?Så giver jeg dig svar…
Jeg skal dog lige lærer at lave fransk nougat først☺️
Jeg krydser fingre for at det lykkedes :)
Lyder super lækkert, og noget jeg tror skal laves til min fødselsdag inden længe. Men tænkte hvor længe i forvejen man mon kan lave dem? Holder de sig godt på køl, eller hvordan opbevarer du den? Og hvor længe har du haft den stående?
De kan fint holde sig en uges tid – jeg opbevarer dem i en lufttæt beholder som fx en småkagedåse og ikke på køl.
Kh AC
Hvor længe kan de holde sig?
Skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men jeg vil fint tro 1-2 uger :)
Um, dem får jeg lyst til at lave. Kan man mon putte nougatmassen ned i silicone muffinforme (i stedet for på et stykke bagepapir)? Så er der ikke noget spild, når de skal stikkes ud…🤔
Tak for skønne opskrifter – også når jeg bare liiige skal inspireres :)
Hej. Har prøvet at lave dem, men synes godt nok at jeg var udfordret mht peanuts og chokolden.
Peanuts ville ikke sidde fast på bundene. Hvad plejer du at gøre? Flormelisen giver jo en overflade, der ikke klister.
Jeg overvejede at gi et tyndt lag chokolade ligge peanuts på, køle dem ned og så chokolade oven på.
Smagen er super god
Jeg trykker dem blot lidt ned i den franske nougat masse og når jeg hælder chokoladen over, så får det dem til at sætte fast.
Hvis du dypper dem i chokolade, så kan du alternativt pensle dem med chokolade, drysse med peanuts, og overtrække dem derefter – som du forslår :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Hvor længe kan de holde sig på køl ?
Det kan du se øverst i opskriften – samme sted som tid/mængde mv.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine