Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/oreo-cupcakes/ Cookies og Småkager Cupcakes og Muffins, Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager

Oreo Cupcakes

Oreo Muffins som er virkelig nemme at bage og både saftige og lækre i krummen. De holder sig glimrende friske i 1-2 dage efter de er bagt og kan også fryses ned – uden frostning dog.

Mine børn er vilde med den lækre cremede frostning – men hvis man foretrækker dem med glasur, så kan man fint røre en tyk glasur af flormelis og vand og overtrække dem med glasur i stedet, eller blot spise dem uden pynt.

Prøv også: min opskrift på lækre squash muffins >>

PT45MPT15M10

Oreo muffins

Tid i alt45 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed2 dage
Kan frysesJa
Antal10 stk.
Ingredienser
  • 100 g smør, stuetempereret
  • 125 g marcipan, revet
  • 160 g sukker
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 60 g oreo, knust
  • Pynt og frostning
  • 150 g smør, stuetempereret
  • 150 g flormelis
  • 150 g flødeost, naturel
  • 10 oreo, eller 20 mini oreo
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Pisk smør, marcipan, sukker og vaniljesukker sammen, til det er lyst og luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.

Bland mel, bagepulver og salt sammen og sigt det i dejen. Rør igennem og vend de knuste Oreos i.

Fyld dejen i muffinforme og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter, til de er gennembagte i midten.

Lad kagerne køle af på en rist.

Frosting og pynt
Pisk smør og flormelis sammen, til det er helt hvidt og luftigt. Pisk derefter hurtigt flødeost i. Fyld blandingen i en sprøjtepose med fx en stor stjernetylle og pynt kagerne med frosting og små Oreos.