Æblemuffins
Krydrede saftige æblemuffins er noget af det dejligste at bage i efteråret.
De smager vidunderligt når de er friskbagte og lune og de er også skønne og saftigt lækre dagen efter, ja selv på 2 og 3 dagen er de skønne. Nyd dem som de er, eller server med vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.
Jeg bager dem med en smule fuldkornshvede og hasselnødder, det gør krummen lidt rustik og porrøs, hvilket klæder kagerne utrolig godt efter min mening.
Prøv også: min opskrift på lækre græskarmuffins >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æblemuffins
- 150 g smør, blød og stuetempereret
- 175 g sukker
- 2 æg
- 1 dl yoghurt naturel
- 30 g fuldkornshvedemel
- 100 g hvedemel
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk stødt kanel
- 1,50 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 40 g hasselnødder, finthakkede
- 200 g æble, i små tern
- 1 spsk sukker, til drys
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Pisk smør og sukker sammen, til det er luftigt. Pisk æggene i et ad gangen, til blandingen er helt ensartet. Rør derefter yoghurt og fuldkornsmel i .
Rør hvedemel, kardemomme, kanel, bagepulver og salt sammen og sigt det i dejen. Vend dejen sammen og rør derefter hasselnødder i.
Tilsæt æbletern og vend dem forsigtigt rundt i dejen.
Fyld dejen i muffinforme. Drys med lidt sukker og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter, til de er gennembagte i midten.
Lad de nybagte og varme æblemuffins køle lidt af på en rist, inden de skal spises.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Er det OK at fryse æblemuffins?
Tak for mange gode opskrifter 👍
Hej Inge
mange tak for din søde hilsen. Æblemuffins kan fint fryses.
God fornøjelse og godt nytår
Kh Ann-Christine
Hej, kan man lave dejen dagen og så opbevare den i køleskab til dagen efter, hvor man så bager dem i ovnen?
Hej Sabrina
De skal bages lige umiddelbart efter dejen er rørt sammen.
Kh Ann-Christine
Hej
hvis nu man har en gæst med nødde allergi kan man så godt undlade hasselnødderne ?
Hej Cecilie
Ja, det kan du godt gøre.
Kh Ann-Christine