Gulerodsmuffins med hvid chokoladefrosting


Disse lækre gulerodsmuffins er virkelig et hit.
Saftige i krummen, med virkelig god smag og så er de tilmed ret nemme at bage. De behøver ikke nødvendigvis glasur eller frosting, men jeg synes de er lækre med en frisk flødeost, rørt med smeltet hvid chokolade.
Jeg har efterhånden mange skønne cupcakes og muffins opskrifter samlet, så der er nok at gå på opdagelse i.
Gulerodsmuffins
- 3 æg
- 180 g sukker
- 50 g smør
- 225 g gulerod, skrællede og groftrevede
- 230 g hvedemel
- 1 tsk flagesalt
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- Frosting
- 150 g smør, stuetempereret
- 50 g flormelis
- 150 g flødeost, naturel
- 100 g hvid chokolade
Pisk æg og sukker sammen. Smelt smør ved lav varme og pisk det i skålen med æg og sukker. Tilsæt gulerødder.
Rør mel, salt, bagepulver og kanel sammen i en ren skål og vend det i dejen. Rør den godt sammen.
Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i 17-18 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft.
Test om de er færdige efter 18 minutter ved at stikke fx en tynd strikkepind i en muffin, hvis der er dej på strikkepinden, skal de have lidt længere tid.
Lad dem køle af på en rist, inden frosting kommes på.
Frosting
Pisk smør og flormelis til det er helt hvidt og luftigt. Smelt chokoladen i et vandbad og pisk den i smørcremen. Vend derefter flødeost i og pisk det hurtigt sammen.
Kom på en sprøjtepose med en stjernetyl og pynt kagerne.
NAM! Dem skal jeg da vist snart have bagt, tror jeg…
Uhm, lækkert input med det hvide chokolade i frostingen :-)
Mange hilsner
Birthe
Her prøver jeg at ignorere min lækkersult, og så skriver du sådan et indlæg :-)
Jeg har tilfaeldigvis faaet muffinforme i pakkekalenderen her til morgen. Det maa helt klart vaere et tegn – paa gulerodsmuffins :-)
Øglemor, men altså man bliver afhængig, så er du advaret ;-)
Newyorker, det smager nemlig skønt med den hvide chokolade
Lene, Åhh sorry, det kender jeg godt det dilemma :-D
Fisker & Fernandez, jamen det er da et tegn, der skal bages … :-)
Da jeg boede i Luxembourg kunne man købe de LÆKRESTE gulerødsmuffins. Jeg kunne spise dem som slik. Jeg har ikke rigtig fået kastet mig ud i det der muffinbageri endnu – synes at de får en underlig form. Måske skulle jeg købe en fast muffinform…
Men nu skal det være. Jeg tester om jeg kan. Måske allerede på fredag!
Øj, hvor ser de gode ud.
Jeg er HELT enig i at de må være sunde og lækre. Hi hi.
De skal prøves. Måske man skulle bare nogle og ta med til svigerfamiliejul. Frostingen kan vel puttes på når man kommer derover. Mums.
Hvor lang tid skal de bage, når det er mini muffins ?
Kan de fryses og påføres frosting, når de tøes op ?
Uhmmmmmmmmm, det her slår helt klart de muffins som mine tøser hele tiden ‘bager’ på min iPhone.
Jeg tror de skal se, hvordan det rigtig gøres og når du nu siger det er sundt…. ;-)
KRAM
Lis
Jow da! Det er videnskabeligt bevist, at gulerodsmuffins er meget sunde!
(i hvert fald i den fiktive doktorafhandling, jeg har skrevet om emnet ;-))
De ser superlækre ud!
Vevika, uhm de lyder lækre. Jeg kan varmt anbefale en fast muffinform, det bruger jeg selv og synes også det er svært at få den helt rigtige form uden.
Therese, det er jeg overbevist om at svigerfamilien vil blive glade for :-)
Lis, Kan man bage på iPhone? Uhhh, jeg må altså have sådan én snart ;-)
Og ja, de er sunde, det er de altså – også frostingen …
Piskeriset, jamen så er det jo bevist og jeg er sikker på at den der fiktive doktorafhandling ikke burde være fiktiv :-)
Mums…;))
Bagte dine lækker muffins, til mine kollegaer idag…med stor succes, så de kan også anbefales herfra….;)
Maja B, det er jeg rigtig glad for at høre.
Mmm, de lyder lækre! Ikke mindst frostingen lyder helt fantastisk. MÅ prøves…
Mette, den frosting er skøn og kan virkelig anbefales til kagerne
Skal lige sige uhhhm fra hele den knap så kage glade familie. Tak for en fantastisk opskrift.
Jeg vil dog lige nævne, at en muffindej bliver så meget bedre hvis man starter med at piske æg og sukker til en luftig masse.
Dejligt at høre :) -og ja, du har da helt ret med piskningen. Det plejer jeg også ofte at gøre, dog ikke med denne opskrift (endnu). Men det skal da prøves næste gang. Dejligt med god feedback
Da jeg boede i Luxembourg kunne man købe de LÆKRESTE gulerødsmuffins. Jeg kunne spise dem som slik. Jeg har ikke rigtig fået kastet mig ud i det der muffinbageri endnu – synes at de får en underlig form. Måske skulle jeg købe en fast muffinform…
Men nu skal det være. Jeg tester om jeg kan. Måske allerede på fredag!
+1
Wauw, de ser gode ud! De minder om min søsters svigermors canadiske gulerodskage (hun er canadier), så her er lidt inspiration from over there..
Der er følgende ekstra-ingredienser i de canadiske muffins / kage:
– muskatnød, kanel, brun farin, pekannødder eller valnødder – og ananasstykker.
Tænkte, du måske kunne have lyst til at prøve den variant en dag (jeg kan ikke finde ud af at tage madfotos, men kan godt finde ud af at sætte pris på gulerodskage ;-)
Endnu en forskel er den hvide chokolade i din frosting, den skal jeg helt klart prøve, næste gang jeg laver den canadiske kage!
Tak for chokolade-tippet og en rigtig god blog – og velkommen til Århus :-)
Årh, de lyder lækre. Jeg kan ikke helt forestille mig ananasstykkerne, men det skal vist prøves. Tusind tak for inspiration og tip. Elsker at få den slags gode tips :)
Og tak for velkomsten til byen her, jeg er allerede ret vild med det. Skal blot lige have fundet mine favoritsteder rundt omkring i byen, men det er spændende at gå på opdagelse :)
Hej Ann-Christine!
tak for en kanon lækker blog:)
Vil høre om dine muffins kan tåle at komme i fryseren? Og i så fald, skal de så genvarmes i ovnen eller bare tø op på køkkenbordet?
Mvh Mette
Hej Mette,
Tak for din hyggelige kommentar! :)
Er det pinligt at indrømme at vi altid har spist dem alle sammen …. ;) Jeg har ikke prøvet at fryse dem ned, men det tror jeg sagtens de kan. Jeg ville nok lade dem tø langsomt op, og så lige lune dem i ovnen.
Lad mig endelig høre hvordan det går, så prøver jeg det næste gang
Kh Ann-Christine
Det var så lidt da^^
Hehe nej det er ikke spor pinligt, Ann-Christine! Det er fordi jeg ikke har tid til at bage på den dag hvor de skal bruges! Så jeg blev nødt til at trække i bagetøjet og få noget fra hånden.
Jeg har smidt dem i frysen – selvfølgelig uden frosting på – og skal nok give besked hvordan det går;)
Mvh Mette
Hej Ann-Christine :-)
Har netop taget udgangspunkt i opskriften og brugt den til kage til en børnefødselsdag. Det blev superlækkert, så det fungerer fint at bage den som en stor gulerodskage også. Portionen passer til en alm. springform, selvfølgelig skal man justere bagetiden lidt.
Tusind tak for en dejlig opskrift!
Vh. Bettina
Hej Bettina,
Mange tak for din dejlige hilsen – jeg kommer straks til at tænke på at det vist i det hele taget er alt for lang tid siden jeg har bagt disse muffins ;)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Tror du man kan komme lidt citron i frostingen? Kan godt lide, når det er lidt syrligt :-)
Mvh
Anne
Hej Anne,
Ellers skulle du snuppe denne frosting: http://www.valdemarsro.dk/gulerodskage/
Det er bare uden den hvide chokolade, og den er SÅ lækker og dejlig syrlig sød :)
Kh Ann-Christine
Ja det overvejede jeg også, det lød bare så lækkert med det hvide chokolade og jeg har lige en rest af det liggende – tror du det vil skille, hvis man blander det? :-)
Det lyder også lækkert og mon ikke det vil virke super fint hvis citronen røres i philidelphiaen først, og så sammen med chokoladen bagefter.
Lad mig endelig høre hvordan det bliver :)
Hej igen. Jeg ville bare lige sige, at det var kæmpe succes at blande lidt citron i frostingen – den blev simpelthen så lækker! Så det er hermed givet videre :-)
Mvh Anne
Tak for at du vendte tilbage med tippet – det skal jeg prøve næste gang :)
Hej Valdemarsro.
Tak for en fantastisk blog og lækre opskrifter.
Frostingen skal først på, så snart muffinsene er kolde, ikke? :)
Vh Tine
Hej Tine,
Tusind tak – og jo det skal den, eller bare inden servering.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Ved du hvor mange gram svarer 4-5 store gulerødder cirka til? :-)
jeg vil tro en gulerod vejer omkring 140-150 g cirka :)
Opskriften ser super lækker ud! Jeg har før bagt din gulerodskage, mon kan også her ved muffins kan bytte halvdelen af sukkeret ud med brun farin?? :)
Ja, det kan du sagtens – det vil være lækkert :)
Jeg skal prøve denne lækre opskrift imorgen – dog skal den først serveres på lørdag. Hvordan er det bedst at opbevare den?
Jeg laver frosting lørdag.
Vh Duygu
Jeg vil anbefale at opbevarer dem på køkkenbordet i en lufttæt beholder eller lign, så holder de sig fint friske til i morgen :)
God fornøjelse med dem
kh AC
Tusind tak!
Skal ovnen forvarmes?
Ja, det skal den nemlig :)
De ser virkelig lækre ud!
– men hvis man nu gerne vil undgå hvid chokolade, tror du så, det er muligt at putte mørke chokoladestykker i kagen i stedet for glasuren?
Ja, det vil være rigtig lækkert også :)
Hejsa. Er vilde med dine muffins. Men hvordan passer opskriften hvis jeg skal lave den i en bradepande str.25×30 cm?
Skal bage det imorgen aften (fredag) så håber du kan hjælpe med de forskellige mængder :)
Og glædelig jul ? ?
Hej Dorthe,
Det er dejligt at høre! ♡ Jeg har ikke lavet en beregning på det, men prøv evt at lave dobbeltportion, og hvis der bliver noget i overskud – så er der jo til et par muffins ;)
Denne gulerodskage er lavet i en springform på 20 cm til sammenligning.
Glædelig jul
Kh AC
Hej
Hvilke muffinsforme bruger du?
Enten papirsforme, sat i en fast muffinsform eller blot en smurt fast muffinform. Har to forskellige i samme størrelsen og kan ikke lige huske mærket på dem
Kh Ann-Christine
Er det bare mig eller mangler der noget væske af en art i den her opskrift?
Det er lidt pinligt et spørgsmål, når jeg nu kan se at andre har lavet den uden problemer ?
I øvrigt tak for en virkelig fin blog – min kæreste og jeg er flittige brugere, og ved efterhånden altid hvor inspirationen til aftensmaden skal findes :)
Hej Renee,
Opskriften er helt rigtig :) Væden er i gulerødderne, olie og æg
Tusind tak for din søde hilsen! Det er rigtig dejligt at høre :)
Kh Ann-Christine
Jeg skal lave denne lækre opskrift til mine kolleger imorgen, jeg bliver dog nødt til at bage dem i aften, og da jeg skal cykle til job, tænker jeg at lave frostingen imorgen tidlig og så tagr det med og putte det på kagerne inden servering. Hvordan tror du det vil fungere?:)
Mvh. Marie
Hej Marie,
Ja, det tror jeg kan fungere rigtig fint!
Heldige kollegaer ♡ God fornøjelse med den
Kh AC
Uhm – de er gode, hurtige og nemme at lave! Kan sagtens spises uden frosting!
Dejligt at høre ♡ Tak for din søde tilbagemelding på opskriften
Hej Ann-Christine..
Super god blog du har med massere af lækre opskrifter! ?
Ville man kunne erstatte sukkeret med honning i disse muffins og i så fald med hvor meget?
Hilsen Monique
Det kan du sagtens, mængderne skal generelt være cirka 70 gram honning pr 100 g sukker.
Tusind tak for din søde hilsen og rigtig god fornøjelse med bagningen
Kh AC
Kan jeg bage dem i dag, stille dem i køleskabet og vil de stadig være gode i morgen? :-)
Ja, det vil jeg fint tro – tag dem gerne ud af køleskabet 2 timer inden servering :)
Hej – ser lækre ud. Kan de laves 1-2 dage i forvejen? I så fald hvordan bør de så opbevares?
Det kan de sagtens. Jeg opbevarer dem gerne i en brødkasse eller lign lufttæt beholder.
Kh AC
Har lige lavet de her gulerodsmuffins med min 3 årige søn. Nemme og virkelig lækre og svampede!! Vi elsker dem og alle dine opskrifter. Tak!
(De er selvfølgelig lavet med smør og ikke olie ?)
Hvor længe holder de sig gode?
2 dage kan de godt holde sig
Lavede Muffins for første gang i dag. Det var regnvejr og lige til at bage.
Mine blev ikke som jeg havde forventet. Manglede sødme og var alt for gulerod og en smule brødagtigt. Brugte kun 3 store tynde rulerødder og en stor. Mhmmm
Hej Bjarke
Det lyder næsten som om der er gået noget galt undervejs, for med 200 g sukker i opskriften, så oplever jeg de er meget kage-agtige :)
Kh AC
Mums, de ser lækre ud… 5 gulerødder, hvor mange gram er det?
Lækre kager som altid. Men tjek frosting opskriften i appen. Ikke alle ingredienser er nævnt med hvor meget der skal i.
Prøv at slette appen og hent den igen, så skulle opskriften gerne være opdateret der også. Der er lidt problemer med at den ikke opdateret straks vi ændre/forbedre en opskrift pt
De ser virkelig gode ud. Kan de fryses med frosting på eller er det kun selve kagen der kan fryses?
Kun kagen :)
Kh AC
Hej Ann-Christine
Kan man lave frosting fx formiddag og komme i køleskabet og komme på kagerne senere om eftermiddagen?
Mh Tascha
Ja, det kan du fint gøre
Kh AC
Hejsa!
Kan man lave dejen dagen før og stille den i køleskab til dage siden efter og så bage dem?
Vh Thea
Jeg tror dejen vil falde sammen og blive lidt kedelig af det, desværre.
Kh AC
Er det bedst at lave frostringen på dagen for servering?
Du kan godt lave den dagen før og gemme den på køl
Kh AC
Har lavet dem mange gange, smager fantastisk og er let at lave. Synes 1 tsk salt er i overkanten og nøjes med 1/2 tsk.
Jeg tilsætter ca. 75 gr. hakkede valnødder – det ødelægger ikke noget 😄