Påskemuffins
Fine påskemuffins med en saftig kagekrumme, sød og syrlig cremet frosting og små fine påskeæg som pynter og smager herligt.
Jeg har bagt de saftige påskemuffins med gulerødder og pyntet dem med lakridsdronningmandler, som har det fineste mønster. Her kan man bruge lige de påskeæg man har lyst til og selv vælge hvor farvestrålende kagerne skal være på påskens kaffebord. Er det lige netop lidt ekstra farver der skal på, så kan man også fint tilsætte et par dråber farvepasta til frostingen, så den bliver lidt ekstra farverig.
Prøv også: Opskrift på de fineste påskereder >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Påskemuffins
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 150 g smør, blødt
- 200 g sukker
- 4 æg
- 250 g gulerødder, groftrevet
- 225 g hvedemel
- 25 g grovvalset havregryn
- 2 tsk bagepulver
- 1½ tsk stødt kardemomme
- ½ tsk salt
- Frostning
- 150 g smør
- 100 g flormelis
- 1 spsk citronsaft
- ½ øko citron, fintrevet skal herfra
- ½ tsk vaniljesukker
- 150 g naturel flødeost
- Pynt
- 36 påskeæg, efter eget valg
- frisk rosmarin, i små kviste
Pisk sukker og æg til det er luftigt og rør derefter gulerødderne i dejen.
Rør hvedemel, havregryn, kardemomme, bagepulver og salt sammen i en skål og rør det i dejen. Smelt smør ved lav varme og rør det i dejen.
Fordel dejen i muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter.
Lad de nybagte muffins køle af på en rist inden der kommes frosting på.
Frosting
Pisk smørret blødt, og tilsæt først derefter flormelis, citronskal og citronsaft.
Pisk til det er ensartet i konsistensen og pisk derefter flødeost i.
Fyld cremen i en sprøjtepose og dekorer de fine påskemuffins med frosting og påskeæg, så det ligner små søde påskereder
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvedemel er streget i ingredienslisten men fremgår stadig i vejledningen – er det fordi mel kan udelades….?🤔
Hej Susanna
Godt du skriver, for hvedemel kan endelig ikke undlades i opskriften.
Det overstregede i opskriften er kommet ved, at du har klikket på den på din computer/telefon eller tablet, og du kan gøre det både på ingredienser og fremgangsmåde. Du kan ligeledes klikke det fra igen, hvis du har streget over ved en fejl :)
Det er en smart funktion der gør at man kan se hvor man er kommet til i opskriften, både i ingredienserne og fremgangsmåden.
God fornøjelse med bagningen ♡
Kh Ann-Christine
Kan man lave muffins dagen før og så lægge dem på køl? :-)
Hej Victoria
De kan sagtens laves dagen før, med frostning og sætte dem på køl.
Hvis du venter med at komme frostning på, kan de blot opbevares i en lufttæt beholder på køkkenbordet.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Jeg vil spørge hvor meget citronskal der skal i frosting’en? Det står ikke på ingrediens listen, men i fremgangsmåden og jeg er ikke en så erfaren bager at jeg kan gætte mig frem til hvor meget der skal til ; )
Dbh Karen
Hej Karen
Det er opdateret i opskriften nu :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine