Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/berlinere/ Afternoon tea Efterår, Forår, Kager, Kager og søde sager, Sommer, Vinter

Berlinere

Berlinere er et skægt og hyggeligt weekend ‘bageprojekt’ – for egentlig skal de skønne kager ikke bages, men koges i olie. Præcis lige som man gør med donuts.

Resultatet er umodståeligt lækkert og måske lige en skøn ide til weekenden

Lækre saftige skønne kager med et sprødt drys sukker og et herligt fyld af marmelade. Jeg bruger hindbærmarmelade, men prøv også med chokoladenøddecreme, saltkaramel, brombærmarmelade eller lignende.

Prøv også: Opskrift på en skøn blåbærtærte >>

PT14HPT1H30M30

Berlinere

Tid i alt14 timer
Arbejdstid1 time 30 min.
Kan frysesJa
Antal30 stk.
Ingredienser
  • 20 g gær
  • 2,50 dl mælk, stuetempereret
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 60 g sukker
  • 1 øko citron, lidt fintrevet skal herfra
  • 1 knivspids stødt kardemomme
  • 2 æg
  • 0,50 tsk salt
  • 500 g hvedemel
  • 125 g smør
  • Derudover
  • 1 liter fritureolie, til kogning
  • 125 g hindbærmarmelade
  • 100 g sukker
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gæren ud i en skål med mælk. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn med sukker og kom det i skålen med mælk og gær, sammen med æg, citronskal, kardemomme og hvedemel. Rør ved lav hastighed i 5 minutter på en røremaskine. Kom smør i skålen og rør ved høj hastighed i 5 minutter, til dejen er blød og blank. Dejen skal være meget blød.

Kom dejen i en ren skål smurt med lidt olie. Sæt låg over og lad dejen hæve i en time på køkkenbordet og sæt den derefter i køleskabet i cirka 12 timer.

Del den kolde den i lige store stykker til små boller. Vej dem gerne for at sikre, at de er lige store. Form og tril helt runde boller. Sæt dem på et stykke meldrysset bagepapir og lad dem hæve i 1 1/2 time på køkkenbordet.

Varm fritureolie op i en gryde, til den er 170-175 grader varm. Kog 2-3 berlinere af gangen i cirka 2 minutter på hver side eller til de er flot gyldenbrune.

Tag de færdige berlinere op med en hulske og lad dem dryppe af på en rist eller på køkkenrulle. Vend dem derefter i sukker på alle sider.

Snit et hul på ca 1 cm i toppen af hver berliner med en skarp og spids kniv.

Kom hindbærmarmelade i en sprøjtepose med en sprøjtetyl. Sprøjt marmelade ind i alle berlinerne og nyd dem, mens de er frisktlavede og nykogte.