Kiksekage


Chokoladelækker kiksekage er altså bare et evigt hit!
Her får du min opskrift på kiksekage uden palmin og æg og i stedet med kondenseret mælk og en masse lækker chokolade. Resultatet er toplækkert, særligt når det drysses med et fint lag nødder til pynt og knas.
Smagen er i top og så er den super nem og hurtig at lave – skal dog lige have nogle timer på køl, så på trods af at den er nem, så er det ikke den kage, man bikser sammen 15 min, inden den skal spises.
Prøv også: opskrift på brownie >>
Kiksekage
- 50 g smør
- 300 g sød kondenseret mælk
- 350 g mørk chokolade, finthakket
- 1 øko appelsin, revet skal herfra
- 125 g kiks, firkantede
- Toppings
- 60 g hasselnødder, hakkede
- 25 g pistaciekerner uden salt, hakkede
- 1 spsk kakaonibs
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Smelt smør i en gryde ved middel varme. Sluk for varmen, så snart smørret er smeltet og kom chokolade og fintrevet appelsinskal i gryden. Rør godt rundt til al chokoladen smelter og konsistensen er helt ensartet og rør dernæst den kondenserede mælk i gryden.
Kom et stykke bagepapir i en form på ca. 25 x 11 cm og fordel et tyndt lag chokoladecreme i bunden og i siderne.
Læg en række kiks og chokoladecremen lag på lag. Brug en dejskraber til at fordele chokoladen glat og jævnt.
Afslut med resten af chokoladen og drys med hakkede hasselnødder, pistaciekerner og kakaonibs.
Stil kagen i køleskabet i minimum 3 timer inden servering.
Næringsindhold

Pr. pers.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Hvor ser den lækker ud! Hvilken slags kiks vil du anbefale? Gætter på at tuckiks fx er en dårlig idé ;)
Gode vaniljekiks eller nogle der er lidt neutrale i smagen, fx synes jeg at de fuldkornskiks fra Madame Butterfly er ret gode til formålet :)
Vores weekend bliver forhåbentlig uhyggelig. Den mindste på 12 får Halloweengæster på mandag, så vi skal have bagt en kage. – Jeg forestiller mig en ombre-kage med nuancer i gråt, sønnike vil have fyld af kagecreme og solbærsyltetøj (lur mig, om der ikke kommer lidt orange farve i den creme?) – og udvendig skal den have hvid smørcreme med flænger med blødende sår af glaze.
Fantastisk med en kikskage uden palmin. Min søster insisterer på altid at lave kikskage (den gamle opskrift), og jeg kan slet ikke have det. Denne tror jeg, jeg ville kunne leve med;-)
Uii, jeg synes simpelthen den halloweenkage lyder helt fantastisk! Sejt :)
Du må da lige lave denne kiksekage til din søster en dag ;)
Kan kiksekagen fryses, til senere brug?
Det tror jeg sagtens den kan :)
Har du nogen erfaringer eller bud på om man kan lave den med lys chokolade? Har en datter, som ikke kan lide mørk chokolade.
Ja, det kan du godt, den bliver en del sødere i smagen, og jeg vil forslå at du bruger samme mængde chokolade og blot 300 g kondenseret mælk, da mælkechokoladen også er lidt blødere i konsistensen.
Hvor lang tid at holdbar kikskage uden æg og Palmin?
4-5 dage i køleskab
Den skal prøves i weekenden! Men synes ikke vaniljestangen er nævnt i fremgangsmåden – hvor indgår den?
Jeg ved ikke hvordan den lige er smuttet ind i ingredienslisten. Jeg må have tastet forkert på et tidspunkt :)
– den er væk igen. Jeg kommer ikke vanilje i denne opskrift
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Tak for alle dine dejlige opskrifter.
Jeg har lavet kiksekagen, chokoladecremen smager dejlig, men jeg kan ikke skære en hel Skive uden den går itu.
Hvad har jeg gjort forkert?
mange hilsner Bendina
Hej Bendina
Tusind tak for din søde hilsen. Prøv måske at tage kagen ud af køleskabet en halv times tid før og varm kniven op, du skærer med – evt under lidt kogende vand og tør den af mellem hvert snit.
Kh Ann-Christine