Chokolade Cookies


Mælk og chokolade cookies er et godt team! Johan er helt enig med mig i, at den kombination er himmelsk, hvorimod Julie foretrækker et krus varm kamille te med honning til sin cookies. Dét er også godt – lige som cookies og god kaffe i kombination er et evigt hit.
I dag har jeg faktisk tænkt mig at tage en håndfuld chokolade cookies kugler op af fryseren og varme dem i ovnen til når Martin har hentet børnene fra skole i eftermiddag.
Så er det lektietid og det bliver jo bare lidt ekstra hyggeligt med tændte stearinlys på en gråvejrsdag, varm te på kanden og en tallerken med nybagte chokolade cookies.
Chokolade Cookies
- 150 g smør, stuetempereret
- 100 g rørsukker
- 100 g muscovadosukker, eller brun farin
- 200 g hvedemel
- 2 spsk kakao, usødet
- 1 tsk bagepulver
- 200 g mørk chokolade, hakket
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 0,25 tsk flagesalt
Se videoen, hvor jeg viser opskriften her >>
Kom blødt stuetempererede smør, rørsukker, muscovado eller farin og vanilje i en skål.
Pisk det godt sammen med en håndmikser. Tilsæt tilsidst ægget.
I en anden skål røres mel, bagepulver, salt og kakao godt sammen. Rør melblandingen i smør/sukkermassen. Rør tilsidst chokolade i og bland det hele godt sammen.
Form til 10 kugler kugler.
Sæt de cookies der skal spises samme dag på en bageplade med bagepapir – sæt dem med lidt god afstand i mellem da de flyder ud til cookies.
Alle de cookies kugler der ikke skal bages og spises nu – kommes i fryseren i en lufttæt beholder. Så er der altid lynhurtige nybagte cookies til uventede gæster.
Bag chokoladecookies i 12-15 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varm luft.
Hold øje med dem, de må kun lige blive en smule sprøde i kanten, men stadig bløde inden i. De bager nemlig lidt videre på bagepladen når de er taget ud af ovnen, og skal gerne have et godt chewy bid med en sprød kant.
Tag dem ud – lad dem køle af og nyd dem med en god kaffe, te eller et glas kold mælk.
Næringsindhold

Hvis man laver dem på str. med golfbolde, hvor mange bliver der så pr. portion?
Ca 10
og tak for lige at spørge, jeg havde glemt at skrive det, men har lige rettet det til så det står i opskriften også :)
Det er mig der takker :-) Tror de kommer på to-do listen i morgen :-) Det glæder mig at se at man kan bruge muskovadosukker, for jeg tåler nemlig ikke farin :-) De fagfolk jeg har spurgt, bagere og kokke, har aldrig haft noget bud på hvad jeg kunne erstatte farin med.
Ej, hvor dejligt at det tip kan bruges. Muscovado sukker er bare så lækkert og smager virkelig skønt – en smule mørkere i smagen end farin, men kan ellers bruges til de samme ting.
Kh AC
Åhhhh så lækre de ser ud. Tror jeg skal ha’ lavet en portion til fryseren.
Laver også af og til en rulle småkager og ligger på frost. De kan skæres direkte fra fryseren og bages klar på et split sekund.
Bruger også den metode til kammerjunker. Selv om den sæson jo synger på sidste vers. Laver en stor portion 5-8 ruller og når vi får lyst til koldskål og kammerjunker smider negligé en plade eller to i ovnen. Og vupti skønne friskbagte kammerjunker hele sommeren. ( dobbelt bager dem ikke)
God eftermiddags hygge til jer.
Nicoline
jeg elsker den slags genveje til en nemmere hverdag :) Så god en ide at gøre det med kammerjunker også – det vil jeg benytte mig af næste sommer :)
Rigtig god eftermiddag til dig (hov, nu kommer de vist hjem :) )
Kh AC
Uff, hvor ser de laekre ud!Desvaerre har jeg ikke en ovn her i Madrid.. Men saa bliver jeg i det mindste ikke for fristet ;-)
Maaske det falder lidt udenfor kategori, men jeg har et spoergsmaal vedr. din opskrift paa Rocky Road:
Min soede mor mener at der i sommers var en opskrift paa Rocky Road (her mener jeg ikke den laekre version med is, men en anderledes version end den “julede”). Kan det mon passe eller har hun set forkert?
Jeg tror næsten det må have været Rocky Road isen.
Alternativt, så denne http://www.valdemarsro.dk/rocky-road/ bare uden jul i … ;) Jeg kan ikke lige mindes jeg har haft andre rocky roads her
Jo,jo…
Se under “konfekt og slik” – der er de lækreste, julede Rocky Roads :-)
Ja, okay – det er jo netop dem, du linker til (rødme), og Fie havde jo netop spurgt efter andre end de julede (rødme igen) så min geniale kommentar, var pludselig knap så genial :-D
Men apropos jul – ja, det nærmer sig jo den tid – så kan jeg altså ikke finde et særligt “jule-tema”, selvom du i indledningen til netop dine “tema’er” nævner det som eksempel.. Måske er det bare mig, der sover i timen (igen) ;)
Hehe, helt ok :) Og de er jo også skønne de julede rocky roads!
Mht juletema, så er den fluks hevet op i hovedmenuen – så er sæsonen skudt i gang ;)
Den er også at finde under temaer, som nu på grund af julen er puttet under opskrifter
Mums, de ser gode ud! Tror godt vi kan finde plads i fryseren til sådan en portion, hvis der altså bliver nogle tilovers ;) Hvor længe skal de bage, når de kommer op af fryseren?
Det er i hvertfald næsten som at have guld i fryseren ;)
Jeg plejer bare at tage dem op af fryseren og sætte dem på bagepladen mens ovnen varmer op – og så får de næsten samme tid som ellers – måske 2-3 minutter ekstra.
Kh AC
Nøj, hvor ser de bare enormt lækre ud! Du fanger virkelig cookie-atmosfæren – jeg kan næsten høre de jublende barnestemmer, dufte chokoladen og mærke tænderne løbe i vand ;)
Jeg er helt enig i, at mælk eller kaffe og cookies bare er match made in heaven!
Åh, hvor er du sød – og jeg elsker ordet “cookie-atmosfæren” <3
Mums lækre må prøves ?? Ang. Gram koppen, samler selv på dem hva farve den der er vist på billede, lyseblå e. Den der hedder fjor blå?
Mvh. Gitte
De er så fine de kopper.
Den hedder lyseblå, den på billedet :)
Kh AC
Hejsa,
Er lige ved at prøve kræfter med de skønne cookies.
Skal man putte de runde kugler direkte på bagepladen uden at trykke dem flade inden de skal ind i ovnen, eller skal man trykke dem flade først?
Tak for en helt vidunderlig blog. Har prøvet en del af opskrifterne og det smager intet mindre end fantastisk.
Søger altid herover for traditionelle opskrifter.
Glædelig jul.
Kh. K
Tusind tak for de pæne ord, Kristina! Det er jeg glad for :)
Mht disse cookies, så flyder de selv ud når du kommer dem i ovnen, så det er ikke nødvendigt at give dem et tryk – men hvis du gør, så sker der heller ikke noget ved det. Begge dele fungere fint.
Rigtig glædelig jul
Kh AC
Vil det være fint at lave og bage dem i dag, selvom de først skal serveres i morgen aften?
Mvh Katrine
Ja, det kan du sagtens gøre :)
Mange tak for det :)
Du skriver: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem med sukker – hvor meget normal sukker er det??
På forhånd tak hilsen Katrine
Blot med en spsk fra den samlede mængde sukker
Hejsa:-)
De lyder virkelig gode! Kan man lave dejen om aftenen og stille den i køleskabet? Og så bage dem om morgenen?
Det kan du sagtens gøre :)
Hej kan man bruge Vaniljesukker I stedet for vaniljestang og hvis ja hvor meget Vaniljesukker skal der bruges? :)
Ja, det kan du sagtens – 1 tsk :)
Hvor lang tid kan de holde sig i fryseren? :)
2-3 måneder uden at miste kvalitet og smag, vil jeg tro
Okay mange tak :)
Okay mange tak for svaret. Jeg skal helt sikkert lave dem Idag :)
Uhm… De bedste chokoladecookies! De smager vanvittig godt.
Serverede den til min fødselsdag i påsken og gæsterne skamroste dem.
Hvor er det skønt at høre! ♡
Tak for din søde tilbagemelding på opskriften, Nanna
Kh AC
kan man også bruge vaniljesukker
Ja, det kan du fint gøre
Mine flader ikke rigtig ud, som dine gør. Hvad gør jeg galt? :-)
Det ved jeg sørme ikke … håber de blev gode alligevel. Næste gange kan du evt give dem et lille tryk inden kagerne sættes i ovnen.
Tak for svar :-) det vil jeg prøve. Smagen var der heldigvis ikke noget i vejen med, men en flad coockie var det bestemt ikke! ;-)
De er gode hvis man putter hvid og mørk chokolade i det får lidt en karamel smag.
Uhm, det er jeg helt enig med dig i ♡
Hvor længe kan de holde efter de er bagt? Har nemlig planer om at lave en hel masse til en barnedåb ?
De kan fint holde sig 3-4 dage
God fornøjelse
Kh AC
Hej.
Bruger du mørk eller lys Muscovadosukker?
Det er vist noget med at det mørke har en lidt lakridssmag så ville lige høre :)
Jeg synes begge dele fungere så godt til denne opskrift, så har derfor ikke skrevet det på. Men ja, den mørke har lidt lakridsnoter i smagen
Kh AC
Hvornår skal ægget i? ?
Det står i opskriften, 2 afsnit :)
DOGH!!!!
Hvis du vidste, hvor mange gange jeg har læst opskriften igennem, og ikke kunne se det!!
Jeg har vel fået Corona på øjnene..
De er MEGA-gode!
Haha :) Tusind tak!
Kh AC
Når de tages op af fryseren, skal de så tøes op inden de kommer i ovnen???? Eller direkte fra frost og ind i ovnen??
Hej.
Tak for en super inspirerende og lige at gå til app og siden her.
Et lille spørgsmål til choko cookies kugler der har ligget på frost – er det bare direkte fra fryseren i forvarmet 175 grader varmluftovn i 12-15 min eller skal de tø op inden?
Hej Tanja
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Jeg plejer at lade dem tø på bagepladen i 10-15 minutter (eller længere) og hvis det skal gå lidt tjept, så kan de også gå direkte i ovnen.
Kh AC
I listen over ingredienser til Chokolade Cookies står der intet om en vanillestang, men derimod 0,50 tsk vanillesukker!?
Jeg HAR købt ind, og står klar til at bage til et barnebarns fødselsdag, så jeg regner ikke med at nå at høre fra dig, så jeg satser på den halve tsk vanillesukker……. men er det ikke en meget lille mængde i forh til en hel vanillestang?
Måske man skal bruge begge dele?
Spændende!!
Håber at høre fra dig en af dagene.
De bedste hilsener
Maj-Britt
Det er rettet nu :)
God fornøjelse og tillykke med barnebarnet ♡
Kh AC