Brownie


Lækker brownie med en fyldig og skøn chokoladesmag – helt perfekt smovset.
Brownies skal helst bages dagen før de skal serveres, da kagen bliver ekstra god af at få lov at sætte sig. Men kan man ikke vente, så fungere det nu også glimrende at nyde den samme dag. Det er testet ♡
Tip
Hasselnødderne er valgfrie, de kan enten undlades i kagen eller udskiftes med fx valnødder, mandler eller med tilsvarende grofthakket mælkechokolade, for en endnu mere chokoladesmovset kage.
Brownie
- 200 g Valrhona chokolade – 64% (heraf 50 g hakket)
- 200 g smør
- 4 æg
- 225 g sukker
- 80 g mel
- ½ vanillestang
- 125 g ristede hasselnødder
- meldonsalt, ¼ tsk i dejen og lidt flager til at drysse på de færdige kolde brownie ved servering.
Smelt smør i en gryde ved lav varme.
Tag derefter gryden af varmen og rør 150 g chokolade i det smeltede smør. Rør til det er helt ensartet.
I en ren skål piskes æggeblommer, sukker og vanilje til æggesnaps, rør chokoladesmørblandingen i og vend tilsidst mel og salt i, sammen med ristede hasselnødder og de sidste 50 g grofthakket chokolade.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
Dejen hældes i en bageform med bagepapir, str 20 x 22 cm og bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca 22-25 minutter. Det kan variere lidt fra ovn til ovn, men kagen skal gerne være en anelse ubagt, når den tages ud. Den vil sætte sig og er bedst dagen efter den er bagt.
Efter kagen er kølet kan den skæres ud til servering og evt drysses med en smule saltflager, som står virkelig fint til den tunge chokoladekage.
Forrige uge, bagte Julie og jeg chokolade brownie om lørdagen, som skulle være klar til om søndagen hvor vi fik gæster.
Jeg havde slet ikke tænkt over, hvor ualmindelig svært og urimeligt det er, at bage noget virkelig dejligt og så skal man vente en hel dag med at spise det. Jeg ved jo, at det belønner sig at vente. Det ved man ikke, når man er 2 1/2 år. Så vi prøvesmagte lige de lune brownies. Selvfølgelig gjorde vi det.
Vi kan skrive under på at brownie er også virkelig gode, når de er friske og lune. Men kan man vente til dagen efter, så vinder de nu alligevel på, at man er lidt tålmodig med dem.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
- Deborah skrev:9. november 2011 kl. 19:52
De ser bare helt vildt gode ud. De skal prøves, helt sikkert. Du tager nogle dejlige indbydende fotos, og det gør det altid en fornøjelse at kigge mad hos dig!
- Ann-Christine skrev:9. november 2011 kl. 22:36
Tusind tak, Deborah. Det er jeg rigtig glad for at høre :)
- Marina Starcke skrev:9. november 2011 kl. 20:26
Brownies er det helt store hit hos os i øjeblikket og ungerne bestiller snart en kage ved hver eneste lejlighed så jeg snart kan opskriften udenad. Det er iøvrigt dejlig med en kage der også smager skønt dagen efter.
- Ann-Christine skrev:9. november 2011 kl. 22:37
Det er da også en skøn skøn kage. Også mærkeligt at det er så længe siden jeg sidst har bagt den.
- Mette skrev:10. november 2011 kl. 08:15
Tror jeg vil bage dem i weeekenden. De ser LÆKRE ud. Hvor stor er den form, som du bruger ca.? God dag. Hilsen Mette
- Ann-Christine skrev:10. november 2011 kl. 20:45
Min form er 20×22 cm – det må jeg vist hellere opdatere i opskriften. God fornøjelse :)
- Anne au Chocolat skrev:10. november 2011 kl. 22:07
Uhm kære Ann-Christine, nu giver du mig en ustyrlig lyst til brownies! De ser super lækre ud! :)
- Kristine skrev:26. oktober 2012 kl. 20:22
Jeg brugte din fantastiske opskrift til dessert idag, som jeg supplerede med hjemmelavet vaniljeis og hindbær coulis – men den her brownie blev over al forventning! Jeg brugte dog valnødder istedet, men klart den bedste opskrift, jeg har prøvet. Den blev serveret for mine forældre og de var også helt ellevilde! Tusind tak for din skønne blog, som jeg ihærdigt læser med på :-)
- Ann-Christine skrev:27. oktober 2012 kl. 15:30
Dét er bare så dejligt at høre! Tusind tak :) Det er rart med søde tilkendegivelser
Dit tilbehør lyder skønt og jeg får virkelig lyst til selv at bage en portion (vi har nemlig både hindbær og is i fryseren …)
- Merete skrev:11. december 2012 kl. 18:41
Jeg har købt ind til disse lækre brownies, men er ikke så god til det alt for tunge. Kan man mon tilføje lidt bagepulver for at gøre dem mere luftige? :)
- Ann-Christine skrev:12. december 2012 kl. 09:25
Det tror jeg godt at du kan, bland en smule i melet. Smag og behag er jo så forskellig og for mig skal en brownie være tung ;) Lad mig endelig høre hvordan det går.
- Stine skrev:19. februar 2013 kl. 13:43
Elsker dine opskrifter! Jeg går på barsel og nyder at afprøve dine skønne opskrifter :)
- 20. februar 2013 kl. 09:32
Dejligt at høre, jeg kommer helt til at savne den skønne barselstid nu :)
- Kathrine skrev:28. oktober 2013 kl. 11:35
Kære Ann-Christine. Tusind tak for denne fantastisk flotte og inspirerende blog. Jeg har for nyligt fundet din blog, og nu er jeg afhængig :-) Jeg synes, du laver nogle lækre retter, og dine fotos er virkelig smukke. Det er dejligt med en blog, hvor man kan få inspiration til lækker og sund mad, når man selv er rendt helt tør for ideer. Mht. til denne brownie, så vil jeg høre, om du lader den stå til dagen efter på køkkenbordet eller i køleskabet? Endvidere kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad kagen er pakket ind i, mens den står til dagen efter? På forhånd tak for svar. Hilsen Kathrine :-)
- Ann-Christine skrev:28. oktober 2013 kl. 21:09
Hej Kathrine,
Tusind tak for din søde hilsen. Det blev jeg rigtig, rigtig glad for!
Mht brownien, så lader jeg den stå til dagen efter, den har godt af lige at sætte sig – og pakker den ind i madpapir eller bagepapir.
Kh Ann-Christine- Kathrine skrev:25. november 2013 kl. 08:10
Kære Ann-Christine
Så fik jeg endelig lavet brownien. Jeg lavede den torsdag aften, og vi spiste af den henover weekenden. Jeg har længe ledt efter den helt perfekte brownieopskrift, men jeg synes, det har været svært at finde en, der er rigtig tung og svampet, og ikke er “klassens time kakaokage”-agtig. Din opskrift på brownie er helt fantastisk, og det er helt sikkert den, jeg vil bruge fremadrettet. Mange tak :-) Hilsen Kathrine.- Ann-Christine skrev:25. november 2013 kl. 09:11
Kære Kathrine,
Hvor er det skønt at høre – og din beskrivelse er bare så fin! En brownie skal nemlig ikke være en ‘klassens time kakaokage’ :D Dejligt at min version også faldt lige i din smag! Nu har jeg bare super meget lyst til brownie .. ;)
Kh Ann-Christine
- Manja skrev:16. december 2013 kl. 10:40
Mange tak for en lækker opskrift, min kæreste og jeg bagte den dog uden nødder og kun 2\3 af opskriften, men til trods for det, kunne vi dog ikke spise hele kagen … Jeg er stor fan af din blog, den er bare skøn med de fristende opskrifter og skønne fotos.. Vh. Manja
- Ann-Christine skrev:17. december 2013 kl. 07:59
Hej Manja,
Tusind tak for din dejlige hilsen og de søde ord om min blog – det gør mig glad kan du tro! Og ikke mindst at den lækre chokoladebrownie var et hit – den er i øvrigt også god efter et par dage ;)
Kh Ann-Christine
- Sofie skrev:6. juni 2014 kl. 16:24
Kære Ann-Christine,
Jeg bagte dejen i smørsmurte forme i stedet. Hvornår bør jeg forsøge at tage kagerne ud af formene? Når de er afkølet? Og har du et godt råd til, hvordan man får dem ud hele? (Udover at bruge bagepapir ;)
Kh Sofie
- Ann-Christine skrev:7. juni 2014 kl. 21:24
Hej Sofie,
Det er måske nok alt for sent, du ser dette svar … men jeg ville opbevare kagen overdækket ved stuetemperatur og først skære den ud, når den skal spises.
Forhåbentlig lykkedes det også at få den ud af formen ;)
Kh Ann-Christine
- Sofie skrev:6. juni 2014 kl. 16:33
Og et spørgsmål mere: hvis kagen først skal spises dagen efter den er bagt, hvordan opbevares den i så fald – på køl eller ved stuetemperatur og udskåret eller ej?
Kh Sofie
- pia nielsen skrev:9. november 2014 kl. 11:01
Hej ann kristine
har lige prøvet brownie opskriften fra din bog , tror der er en fejl i melmængden- Ann-Christine skrev:9. november 2014 kl. 14:09
Hej Pia,
Ja, det er der desværre.
Vi opdagede det lige umiddelbart efter bogen udkom: http://www.valdemarsro.dk/brownie-med-hvid-chokolade-rettelse/
Håber det gik :)
Kh Ann-Christine
- Lise skrev:21. oktober 2015 kl. 11:38
Kære Ann-Christine
Jeg startede med, at lave din hokkaidosuppe og dernæst kanelsneglene. Smagte eventyrligt begge dele. Jeg er SÅ begejstret for din blog, og har været inde på den et udtal gange den seneste uge. Jeg deler din passion for mad! På fredag skal jeg have 17 piger til fødselsdag. Jeg vil høre, hvad du vil anbefale. Vi skal have en lille portion Hokkaidosuppe til forret (er vild med toppingen). Dernæst skal vi vil have sushi, som jeg bestiller. Til dessert har jeg overvejet, at lave enten din brownie eller verdens bedste chokoladekage 😊. Hvad vil du anbefale af de to opskrifter til denne aften? Har du en ide til tilbehør til kagen. Må gerne være lidt nemt? Desuden vil jeg spørge dig, om du har et forslag til en lækker og nem fødselsdagskage, da vi også skal fejrer min datters otte års fødselsdag på søndag med hele klassen.
Tusind tak for, at du beriger hverdagen!
Mvh Lise- Ann-Christine skrev:22. oktober 2015 kl. 09:20
Hej Lise,
Hvor lyder det dejligt med sådan en fødselsdagsfest.
Jeg ville vælge verdens bedste chokoladekage – husk at bage den dagen før, eller endnu bedre to dage før.
Serveres med fx god vanilje is, en kompot af bær.
Her er en masse dejlige fødselsdagsinspiration: http://www.valdemarsro.dk/category/temaer/foedselsdag/ mon der ikke er en god kage deriblandt der passer lige til jer :)
Tusind tak for de søde ord – det varmer! <3
Kh Ann-Christine
- Lise skrev:22. oktober 2015 kl. 08:19
Hej Ann-Christine
Jeg skrev ovenstående besked i går. Hvis du har mulighed for at sende et kort svar i dag, vil det være skønt. Jeg er på vej ud for at handle ind, så skal lige have det sidste klar :-)
Mvh Lise - Christina skrev:1. juli 2016 kl. 13:24
Hej. Skal bage denne i aften, men skal bage til 20 personer. Hvor mange personer er din opskrift beregnet til?:)
- Ann-Christine skrev:1. juli 2016 kl. 14:44
Hej Christina,
Jeg vil umiddelbart sige at en dobbeltportion rækker fint til 20 personer, men for at være på den sikre side til de der er meget kagesultne, så ville jeg selv vælge at gange den med 3
Kh AC
- Helle skrev:29. august 2016 kl. 14:49
Kære Ann-Christine
Tak for nogle dejlige opskrifter på din blog! Jeg vil gerne lave denne kage, men vil gerne komme noget kakaopulver i, så kage bliver lidt mørkere i udseende og smag – tror du, at det vil kunne lykkes godt? :)
Kh Helle
- Ann-Christine skrev:31. august 2016 kl. 09:37
Hej Helle,
Det kan du sagtens gøre. Måske blot 1-2 spsk usødet kakao og måske lidt ekstra chokolade
Rigtig god fornøjelse med den og tak for din søde hilsen :)
Kh AC
- Alberte skrev:9. marts 2017 kl. 23:08
Super Kedelig brownie.
Jeg lunede smøret sammen med chokoladen, har ikke lige en chokolade smelter ved hånden? Ellers fulgte jeg opskriften nøjagtigt. Ved ikke om det var den enorme mængde smør, eller manglen på kakao? Måske en kombination. Jeg supplere ihvertfald med et par spsk. kakaopulver næste gang :-)- Ann-Christine skrev:11. marts 2017 kl. 16:17
Ærgeligt du oplevede det sådan!
– jeg synes de er skønne ♡
Brugte du mon også den dejlig Valhrona chokolade eller en anden chokolade? Når man bruger den chokolade, så smager den så dejligt igennem og jeg synes næsten det er synd at overdøve den med kakaosmag. Men det er jo alt sammen smag og behag
Kh AC
- Alexandra skrev:26. marts 2017 kl. 11:53
Super lækre brownies. Tak for en dejlig opskrift. Jeg bagte dem med valnødder og smed en lille rest mælkechokolade i. Det fungerede også super!
- Ann-Christine skrev:28. marts 2017 kl. 21:53
Dejligt at høre – lyder lækkert med valnødder også :)
- Lena skrev:30. marts 2017 kl. 11:55
Hej. Er så glad for din blog og besøger den TIT 😊 Bagte i sidste uge chokoladekagen 👏👏 MUMS den er for lækker 😋😋
Jeg vil nu prøve brownien, men kan man lave den i en rund springform? Og i såfald hvilken størrelse ? I opskriften står der 80 g mel, men i dine kommentarer til fejlen i din bog, skriver du 50 g mel, hvilket skal jeg bruge ? 😊🤔
På forhånd tak, Lena
PS glæder mig til flere videoer 👏- Ann-Christine skrev:30. marts 2017 kl. 21:02
Hej Lena,
TUSIND tak ♡ Så dejligt at høre!
Det er to forskellige opskrifter på brownie, men de vil nu begge blive lækre både med 50 og 80 g mel. Hvis du bruger 80 g, så bliver den som her på billedet og hvis du skruer ned til 50 g, så bliver den en smule mere klæg og snasket (også lækkert ;) )
Det er ved at være længe siden jeg har bagt dem, men jeg tænker at den alm springform på 22 cm går fint an.
Jeg glæder mig også til at dele løs af videoer – der er nye vidoer på min YouTube fast hver tirsdag og fredag fremover :)
Dejlig dag til dig og god fornøjelse med kagen
Kh AC
- Milda Jensen skrev:6. april 2017 kl. 13:06
Tak for opskrift!
Siden jeg kom til at have 20 plader ikke-salgsbart chokolade skulle jeg finde på en god måde at bruge dem (udover at spise dem bare sådan). Og din opskrift er rigtig god, fordi man bruger jo ikke hævemidler i brownies (dette fandt jeg i alt for mange opskrifter på nettet…), og at piske æggeblomme og -hvide separat er også en rigtig god idé.
Jeg brugte så en blanding af mælkechokolade og halvt-mørkt chokolade og det blev bare så fin så fin. Smagen ligner lidt en tofifee, det skyldes mælkechokoladen, tror jeg. Jeg var lidt i tvivl om hvor lang tid brownie skal have i ovnen, men 30 min i stenform var nok. Brownien havde våd konsistens den første aften og jeg tænkte at give den en tur mere i ovnen, men næste dag blev den bare en stor lækker mums. Den forsvandt hurtigt :)- Ann-Christine skrev:6. april 2017 kl. 19:22
Åh, hvor er det dejligt at høre og god ide at blande de to chokolader.
Det er jo slet ikke så tosset at stå med så mange ikke salgsbare plader så ;)
- Camilla skrev:11. april 2017 kl. 20:01
Hej
Opskriften blev afprøvet her i weekenden og for pokker hvor er den god, men jeg undrede mig over hvornår salten skal i da du ikke har noteret det i fremgangmåden ;-) Jeg kom den dog bare i sammen med melet :-) Tak for opskriften!- Ann-Christine skrev:12. april 2017 kl. 10:11
Tusind tak for tilbagemeldingen! Hvor er det dejligt at høre ♡
– og godt du skriver det med salten i dejen, det er fluks opdateret :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
- Lea skrev:23. maj 2017 kl. 22:46
Hej Ann-Christine,
Har du nogen erfaring med at bage kagen uden nødder – kan jeg blot følge opskriften eller er der nogen af de andre doseringer der skal justeres?
Tak,
Vh Lea- Ann-Christine skrev:23. maj 2017 kl. 23:03
Det kan du sagtens gøre – du kan evt kigge lidt på min opskrift på chokoladekage her og lave lidt en lækker kombination af de to.
Ellers bare undlad nødder og forkort bagetiden en lille smule :)
Kh AC
- Winnie skrev:13. juni 2017 kl. 15:20
Hej Ann-Christine.
Jeg skal snart holde studentergilde for min familie, og jeg overvejer kraftigt at servere denne lækre brownie med vaniljeis og frugt til dessert. Vi bliver 42 personer, og jeg kan se denne opskrift rækker til 8-10 personer. Hvor mange portioner tænker du, at jeg skal lave for at være på den sikre side? Og hvor mange af disse portioner vil du mene der går på en bradepande? :)
Vh. Winnie- Ann-Christine skrev:14. juni 2017 kl. 11:07
Hej Winnie,
Jeg ville nok lave en stor bradepande og gange opskriften med 5 for at være på den helt sikre side + så er du sikker på at få pæne stykker – omkring 1 stor bradepande + evt en mindre hvis der er dej i overskud.
Alle kanterne og evt overskydende kage, kan du skære fra og fryse ned til fx romkugler eller træstammer :)
Rigtig god fornøjelse
Kh AC- Winnie skrev:14. juni 2017 kl. 14:07
Hej igen
Mange tak for dit svar! :)
Ifht. Bagetid, hvad tænker du ved den? Skal det bare være sådan, at man kan stikke en nål i uden, der er dej på?
Også har jeg lige et sidste spørgsmål: Vil du anbefale at den skal bages i alm. ovn eller varmluft? :)
Vh. Winnie- Ann-Christine skrev:14. juni 2017 kl. 17:22
Jeg vil tro at jeg, i min ovn, stadig ville give den omkring 30 minutter. Muligvis 35, men nok heller ikke mere end det. Den må gerne være en smule ubagt i midten, da det giver den lækre lidt ‘klæge’ (i mangel af bedre ord) brownie konsistens.
Jeg bruger varmluft
Kh AC- Winnie skrev:15. juni 2017 kl. 19:49
Mange tak for dine beskeder – nu har jeg fået lidt mere mod på at kaste mig ud i det :)
Vh. Winnie
- Nanna skrev:18. januar 2018 kl. 10:50
Hej
Kan man lave værd med at tage nødder i?
betyder det noget for kagen? Skal der så noget mere af noget andet i?- Ann-Christine skrev:18. januar 2018 kl. 19:20
Du kan også glimrende lave den uden hasselnødder, det smager også dejligt og nødderne skal ikke erstattes af noget andet.
Kh AC
- Tine Larsen skrev:2. februar 2018 kl. 22:26
Hej!
Og tak for den skønneste og bedste side med fantastiske opskrifter! Tak fordi at du deler med os alle 🙏🏼😊.
Jeg skal lave en konfirmationskage til min datter- og den skal bestå af CHOKOLADE! Og den skal kunne bære et sukkerbillede. Jeg har kigget på din Gateau Marcel og brownie. Hvilken vil du anbefale?
De bedste hilsner
Tine- Ann-Christine skrev:5. februar 2018 kl. 14:45
Hej Tine,
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for at høre ♡♡♡
Det lyder som en super skøn plan! Jeg vil anbefale brownien – evt kan du forsigtigt dele den i to, så det bliver lagkagebunde og så fylde dem med chokoladeganache eller en creme ala den ubagte del af Gateau marcel kagen.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
- Steffen skrev:9. maj 2018 kl. 23:58
Jeg har lige sat en omgang brownie i ovnen, håber de bliver gode. Måske jeg har gjort noget forkert, men jeg kunne ikke få dejen til at absorbere alt smøret – kun ca. halvdelen. Da jeg havde hældt 3/4 i lå det bare og skvulpede rundt. Så efter lidt mere omrøring hældte jeg det overskydne fra. Skal man blive ved og ved og ved med at røre til det er helt optaget? Der står jo samtidig det skal røres i forsigtigt.
- Ann-Christine skrev:10. maj 2018 kl. 08:39
Hej Steffen
Jeg har lige kigget opskriften igennem igen (det er en del år siden jeg har skrevet den). Når jeg laver brownie i dag, så rører jeg chokoladen direkte i smørret og det har jeg nu rettet til i opskriften. Jeg oplever mest det er en nemmere fremgangsmåde, Den udfordring du skriver, mindes jeg ikke at have oplevet, men måske gør det også at det bliver nemmere at få dejen mere ensartet.
Uanset, så håber jeg det blev en lækker brownie.
Kh AC- Steffen skrev:17. maj 2018 kl. 14:47
Så vil jeg blande det på forhånd næste gang jeg laver den – for det skal jeg helt sikkert. Den var nok blevet endnu mere dejlig svampet med mere smør, selvom den på ingen måde var tør.
Den smagte også rigtig godt og blev vel modtaget af mine kollegaer :)
- Mai Kristiansen skrev:7. juni 2018 kl. 13:03
Hej Ann-Christine :-). Jeg vil gerne høre, om denne opskrift er den samme som du har i din bog: “opskrifter og små glimt af hverdagslykke” ?
Opskriften i bogen “siger” der skal 500 g mel i til 100 g. chokolade og 100 g. smør samt 2 æg ???
Jeg har lige lavet den dej fra din bog – jeg har ganget dejen op med 5 – fordi den skal bruges til en fest. Syntes godt nok dejen ligner en tyk brunkagedej. Nu prøver jeg at bage den – meeeen, tror der er noget galt med målet på mel ?Mange hilsner
Mai Kristiansen- Ann-Christine skrev:7. juni 2018 kl. 13:30
Hej Mai,
Det er ikke helt den samme opskrift, men der er rigtig nok en fejl i bogen, hvor der meget uheldigt har sneget sig et nul ekstra ind, da det skal være 50 gram mel og ikke 500 gram. Vi opdagede det først på selve udgivelsesdagen, hvor jeg skrev det her: https://www.valdemarsro.dk/brownie-med-hvid-chokolade-rettelse/
Beklager fejlen!
Kh Ann-Christine- Mai Kristiansen skrev:7. juni 2018 kl. 14:35
Så forstår jeg det bedre – nå, håber alle ormene i kompostbeholderen bliver glade for kage til 60 personer ;-). Jeg retter selv opskriften til :-). Go sommer til dig og dine.
- Sarah skrev:9. september 2018 kl. 13:06
Kære Ann-Christine
Tak for mange gode opskrifter. Jeg vil bare høre dig, hvor jeg kan købe Valrhona Guanaja chokolade? Har prøvet at google, og det ligner mest, at man kun kan bestille det online. Kan det passe?
De bedste hilsner
Sarah- Ann-Christine skrev:9. september 2018 kl. 14:57
Jeg køber det oftest online selv (gerne større mængder fra tyskland, hvor der er en del at spare) men ellers ved jeg at det også kan fåes i Salling, Magasin og så er der en del delikatesse/vin-forretninger der også har valhrona i sortiment.
Tusind tak for din søde hilsen og dejlig dag til dig
Kh AC
- Lene Ringheim skrev:18. oktober 2018 kl. 19:19
Hej Ann-Christin.
Hvor opbevarer du kagen til dagen efter? Køleskab eller bare på køkkenbordet?
Tak for dine altid lækre opskrifter :-)
Mange hilsner fra Lene- Ann-Christine skrev:19. oktober 2018 kl. 12:08
Hej Lene,
Gerne på køkkenbordet i en lufttæt beholder, hvis der ikke er alt for varmt, alternativt i et køligt skab.
Tak for din søde hilsen
Kh AC- Amanda skrev:8. februar 2019 kl. 15:59
Hej
Jeg undrede mig lidt over at der står 225 g sukker i selve opskriften, men ikke i fremgangsmåden. Hvornår ville du komme det i?- Ann-Christine skrev:9. februar 2019 kl. 07:53
Det er fluks opdateret – tak for at gøre mig opmærksom på at den var smuttet ud af teksten :)

Jeg hedder Ann-Christine, er mor til to skønne 9 årige og gift med Martin.
Valdemarsro er min livsstil- og madblog, hvor jeg deler mine madopskrifter, rejseoplevelser og guides, inspiration til gode bøger, samt en hel del små hverdagslykkeglimt.
Læs mere om Valdemarsro.dk her >>
Se med når jeg laver mad i mit køkken ...
Har du lyst til at se mine opskrifter på video - så kig endelig med indenfor, når jeg laver mad i mit køkken på
Valdemarsro YouTubekanal her >>