Der er sommerferie lidt endnu og i næste uge er det så tilbage til hverdagen med arbejde, skoleliv for Johan og Julie, fritidsaktiviteter, madpakker osv. Der er masser rart at glæde sig til – og over – i den kommende måned og efter en herlig sommerferiemåned er det nu dejligt med en kombination af feriefølelse og hverdagsliv i den kommende måned.
Juli måned har i den grad været præget af udgivelse af vores Valdemarsro App – og sikke en udgivelse og fin modtagelse, den har fået.
Tusind tak for alle de fine tilbagemeldinger, mails, beskeder osv – det gør os så glade, at I er så mange der melder positivt tilbage og det er dejligt at så mange melder tilbage til os at appen er en stor hjælp og et godt værktøj i hverdagen.
Det har været og vil fortsat være et kæmpe projekt for os at udvikle og drive et madplanlægningsværktøj. Det er virkelig blevet et hjertebarn og en stor passion at skabe rammerne for et godt og nyttigt værktøj – og vi har så mange fine ideer, planer og projekter i støbeskeen til videreudvikling af features til madplanerne, indkøbsseddel osv.
I august måned glæder jeg mig til …
- at arbejde videre med Valdemarsro App. Samle op på udgivelsen, alle tilbagemeldinger og feedback. Få rettet småfejl i appen og set på kommede projekter til videreudvikling af features. Vi glæder os sådan til at dele det hele med jer.
- at se min nye kogebog … åh, hvor er jeg spændt! – jeg ved faktisk ikke med sikkerhed om jeg når, at få den i hænderne i denne måned allerede … Valdemarsro Aftensmad udkommer 5. september, så mon ikke der er en fin chance for, at den lander hos mig i slutningen af måneden?
- Små ture i Aarhus. Jeg vil gerne være endnu bedre til at opleve vores by og små nye steder og områder. I juni havde min søster og jeg en hel dag, hvor vi havde lagt det fineste dagsprogram og den slags vil jeg gerne være endnu bedre til at gøre – også blot som små udflugter på et par timer.
- koldskål, iskaffe og sensommerlækkerier. Sommerkøkkenet hitter stort og vi nyder at spise alle de lækre friske råvarer der er i sæson lige nu.
- Høstfest fra haven, hive gulerødder op af jorden, plukke tomater, nippe bønner og plukke fine buketter ind af alt der blomstre så fint.
- at se den nye Løvernes Konge i biografen på en regnvejrsdag, sammen med Johan og Julie
- at læse den seneste bog i Clifton Sagaen af Jeffrey Archer – en super god serie!
- Frisk start på hverdagen. Jeg kan så godt lide denne tid på året, hvor man har haft tid til at komme lidt ned i gear i sommerperioden og derefter starter op igen på hverdagen og sensommeren.
- i rimelig fordeling med ovennævnte punkt vil jeg også glæde mig til fortsat at drysse lidt sommerstemninger og feriefornemmelser ind over weekenderne og hverdagsaftenerne hist og her.
- Skrive en masse nye blogindlæg, udvikle opskrifter og dele inspiration med jer.
Hvad med jer … Hvad glæder I jer særligt til i den kommende måned?
Del gerne løs i kommentarfeltet, det er altid så hyggeligt at læse med på jeres månedsplaner også ♡
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for din nye app. Den er så fin, enkel og velfungerende!
Jeg har dog et enkelt lille ønske til madplanen. Er det muligt at den kommende uges madplan allerede kan frigives senest søndag ugen før. Så kan man være på forkant med ugens indkøb :-)
Hej Lea,
Hvor er det dejligt at høre! :) Tak for din fine tilbagemelding på appen.
Vi udgiver pt næste uges madplaner torsdag, så lige nu frigives den 4 dage inden den nye uge – som det er lige nu, men vil helt sikkert skrive dit ønske på listen over mulige tiltag
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Som altid dejligt at læse dine måneds beskrivelser. Er fuld af beundring for alt det, du/I har nået med bog og app.
Kh Lis
Tusind tak, Lis – hvor er det sødt skrevet! Vi har også haft nok at se til det sidste års tid ;)
Kh AC
Åh mon der snart kommer nyt madpakkeinspiration :0)
Ja, det er jeg ved at kigge på i øjeblikket :)