Hønsefrikasse
Hønsefrikasse er en fantastisk klassisk sommerret med smørmørt hønsekød i en smagfuld og cremet hvid sauce fyldt med sprøde grøntsager fra sommerkøkkenet. Den lækre sauce får den lækre smag fra suppevandet fra kødet med grøntsager og er fyldt med god næring, saft og kraft.
Hønsefrikasse er sommersimremad når det er dejligst og sådan en servering hønsefrikasse er virkelig hyggelig at tilberede på en sommerdag og servere med dejlige nye danske kartofler til. Man kan fint variere den lækre ret med andet grønt alt efter hvad man har.
Prøv også: opskrift på kylling i rømertopf >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hønsefrikasse
- 1 suppehøne
- 1,50 liter vand
- 1 dl tør hvidvin
- 1 løg, skåret i kvarte
- 2 gulerødder, i tern
- 1 porre, i tern
- 2 laurbærblade
- 4 stængler persille
- 10 peberkorn
- 1 spsk salt
- Sauce
- 50 g smør
- 4 spsk hvedemel
- 1 dl piskefløde
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 250 g gulerødder, i tern
- 1 porre, i tynde skiver
- 250 g friske ærter
- 1 dl frisk dild
- Til servering
- 1 kg nye kartofler
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Soigner suppehønen og kom den i en stor gryde med vand og kog langsomt op ved middelvarme. Skum overfladen flere gange for urenheder og skum, da det sikrer, at saucen bliver fin og klar.
Tilsæt hvidvin, løg, gulerødder, porre, laurbærblade, persille, peberkorn, salt når vandet koger. Læg låg på og simre svagt ved lav varme i 1 time. Fjern skum og urenheder i overfladen med en ske undervejs.
Tag hønen op af gryden. Sigt suppevandet ned i en skål gennem en finmasket sigte, kassér smagsgiverne til suppevandet.
Pluk kødet fra hønen og sæt det til side til senere.
Kom gulerodstern og porre i skiver i en gryde med kogende letsaltet vand og kog i 5 minutter, hvorefter de dryppes af.
Sæt også kartoflerne til at koge i en gryde med letsaltet vand til de er perfekt møre.
Smelt smør i en gryde, pisk mel i det smeltede smør og pisk derefter suppevandet fra suppehønen i lidt efter lidt til saucen er cremet og lækker.
Lad saucen koge i et par minutter og tilsæt piskefløde og smag godt til med salt og peber. Kog op igen og juster evt konsistensen med ekstra suppevand.
Kom porre, gulerødder, ærter og kød i saucen, varm det godt igennem i 1-2 minutter og tilsæt derefter finthakket dild. Anret hønsefrikasse på tallerkener med et drys dild og nye danske kartofler til.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for en dejlig opskrift. Energiberegningen ser dog lidt off ud? For 100g passer det sikkert, men per person skal man så spise 1 kilo af retten for at beregningen giver mening? Det lyder voldsomt.
Hej Mette
Mange tak for din hilsen – der var en lille fejl i beregningen, – det er rettet til nu.
Kh Ann-Christine
Har netop lavet retten med stor begejstring, men der er rester i stor stil og hurra for det. Mon det kan fryses?
Hej Sidsel
Hvor dejligt, det er jeg glad for :)
Det vil jeg tro, men sprødheden i ærter og saftigheden af kylling kan dog nok ændre konsistens og blive en anelse mere kedeligt.
Jeg ville nok selv vælge at spise det næste dag, eller dagen efter igen – og så varme det nænsomt op i gryden inden servering.
Kh Ann-Christine
nej man kan ikke lave hønsefrikasse uden en høne det er en ommer..træls at i ødelægger de gamle opskrifter så unge aldrig lære det og gammel danske opskrifter bliver ødelagt og går i glemmebogen.. hvordan kan du lave en ret uden ingrediensen er i ? du kan lave kyllingefrikasse eller hvad du vil men ikke hønsefrikasse.. kan du også lave kødboller uden kød det samme gælder jeres høns i asparges ..
Hej Thomas
Selvfølgelig er der da høns i min opskrift på hønsefrikasse – og ligeledes høns i asparges. Det står jo også i ingredienslisten.
Jeg kan læse af din kommentar, at du nok ikke har læst teksten i indledningen til min opskrift på hønsefrikasse, eller selve opskriften
– her står nemlig netop afklaring på det, som du ærger dig over.
God søndag
Kh Ann-Christine