Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/i-marts-maaned-glaeder-jeg-mig-til/

I marts måned glæder jeg mig til …

i marts glæder jeg mig til

Første forårsdag og selv om der er frost i luften, så synes jeg de seneste dage med forårssolskin har givet det dejligste humørboost. Samtidig er dagene blevet mærkbart længere og det er så dejligt at spise morgenmad med familien inden Johan og Julie skal følges i skole og ikke mindst så jubler jeg over noget så enkelt (og lidt skørt!) at jeg igen snart kan fotografere vores aftensmad, hvilket jo i min verden, betyder endnu flere muligheder for nye opskrifter med skønne billeder til jer og bloggen ;)

Jeg har glædet mig til denne måned og glæder mig så meget til alt det dejlige, som jeg har tænkt mig at fylde den med.

I marts måned glæder jeg mig til …

  1. påskeæg … både de købte lækre påske æg og de chokolade påskeæg vi selv laver
  2. at holde påskeferie med min familie og måske få flettet en lille dejlig påskefrokost ind i planerne også
  3. at arrangere en lille sjov påskeæg-skattejagt i haven efter påskeharen har været forbi
  4. at spise endnu mere frisk stenbiderrogn. Det er i sæson lige nu, og man bliver jublende glad af den skønne forårsspise – min opskrift på stenbiderrogn med blinis får I her
  5. at fortælle jer om en skøn og skør bog, som jeg netop har læst
  6. at komme rigtig i gang med havearbejdet
  7. også at nyde, at der endnu er tid til ‘bare’ at læsebøger indendørs om aftenen, uden at skænke haven (og ukrudt) alt for mange tanker. Og måske tage en pause udendørs i lun forårssol med tæppe, kaffe og bog. Hver ting til sin tid …
  8. at fylde vores hjem med tulipaner, påskeliljer og forårsgrene
  9. at lave påskeklip, gækkebreve og andet hyggeligt med Johan og Julie
  10. og sidst men ikke mindst, at optage mine første youtubevideoer … uhh, og det er en stor personlig udfordring. I er efterhånden en del der har spurgt til det og det har faktisk været undervejs i mine planer længe. Ja, og så forpligter det jo lidt at melde det ud her – så meld jer endelig til ovre på min youtubekanal, så får jeg snart indrettet mig på min side derinde og tipper så snart der er nyt. Der er allerede en enkelt lille video, men jeg tror nu at stilen bliver anderledes på de nye kommende film.

Hvad er jeres planer for marts måned?

Lige som sidste måned, så del endelig jeres planer for den kommende måned i kommentarfeltet, det er så hyggeligt og inspirerende at læse!
– og hvis I har en blog, så er I hjertelig velkomne til at linke til jeres marts indlæg herunder

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Anna Emilie:
    2. marts 2016 kl. 13:15

    Hold nu k… hvor kan jeg relatere til “…at fotografere aftensmaden” ❤
    Det er glædeligt med lyse aftener og naturligt lys er jo det eneste der fungerer…

    • Ann-Christine:
      4. marts 2016 kl. 16:26

      Haha, tænkte nok at jeg ikke er den eneste med trang til det efter en lang vinter ;)

  • Ann-Christine:
    2. marts 2016 kl. 12:15

    Lyder skønt! Jeg vil også have plantet stedmoderblomster udenfor vores fordør nu :)
    Rigtig god marts til dig

  • 2. marts 2016 kl. 10:20

    Udover at du har en fantastisk blog med god sans for at vide, hvad vi, læsere, gerne vil se og læse om, så kan du også sætte andre på total overarbejde (på den gode måde) ;-) Jeg så dit indlæg i går, og fik bare travlt med at poste min egen marts månedsliste, så jeg kunne følge med :-))

    P.S. og mange tak for du er så sød og åbner op for muligheden for, at vi andre nystartede, “små” bloggere kan indsætte vores links herinde og på den måde blive “fundet” i den store “webverden”. Så det er rigtig sødt af dig :-)

    • Ann-Christine:
      2. marts 2016 kl. 12:31

      Hej Diana,
      Hvor er det en dejlig liste du har lavet med marts planer på din blog. Så dejligt med drivhus, håber det snart bliver dejligt mildt forårsvejr, så der kan komme gang i det :)
      – og hvor er du sød, at skrive så dejlig en hilsen til mig! Tusind tak <3 Jeg synes det er så rart at vi hjælper hinanden og da disse lister er så inspirerende, så er det helt efter tanken ‘jo mere jo bedre’ + det kan jo sagtens være der er nogle læsere der bliver inspireret til at føje nye blogs til deres faste bloglæsning.
      rigtig dejlig dag til dig
      Kh AC

      • 2. marts 2016 kl. 15:18

        Supersød pointe, A.C :-)

  • Vis alle 22 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.