Rigtig godt nytår alle sammen ♡
Et helt nyt årti … 2020, jeg synes det har en god lyd. Det er særligt, så lad os få det bedste ud af det!
Vi har haft en skøn juleferie, som stadig er i fuld gang hele denne uge med. Nytåret fejrede vi i sommerhus og det var virkelig bare så hyggeligt.
Lidt om året der gik her hos os …
Det har både været virkelig godt arbejdsår og et rigtig hyggeligt familielivs-år med fokus på hverdagen.
Familielivet 2019
I 2019 har vi ikke været så meget omkring, eller ude at se og opleve, men har prioriteret familietid med ro, tid, hygge, familieliv, nærvær. Været hjemme eller i sommerhus, læst bøger, set film, spist sammen og spillet spil. I et lidt travlt arbejdsår har der på den måde været balance med alt det vigtigste i privatlivet.
Vores børn, Johan og Julie, går i 4. klasse nu og har fuldt fart på med henholdsvis fodbold og heste, som er deres helt store passioner. Det er virkelig så dejligt at være med på sidelinjen i de interesser, som betyder så meget for dem. Vi hygger os enormt meget sammen os fire – og det er simpelthen så vidunderligt at være forældre til de to skønne 10 årige.
Valdemarsro 2019
Valdemarsro APP og Valdemarsro Aftensmad kogebogen på et og samme år. Kæmpe succes begge dele. Det er virkelig ikke gået stille for sig og det har været ganske overvældende!
Der har været temmelig meget at se til for Martin og jeg. Vi er SÅ glade for den meget flotte modtagelse som både app og kogebog har fået og vi er topmotiveret til de planer vi har for det næste år.
Tusind, tusind tak for det ♡
I januar glæder jeg mig til …
- at komme godt med fra start i det nye år. Der er så mange opskrifter og indlæg jeg gerne vil skrive, udvikle og teste af. Det glæder jeg mig til, køkkentid og kreativitet med at finde på opskrifter. Der skal også skrives og fotograferes en ny kogebog + udvikles og skrives en masse skønne retter til at dele med jer her og i appen.
- Vores nye store opdatering af Valdemarsro APP som kommer ud i denne måned, som vi har arbejdet på længe og glæder os SÅ meget til at dele med jer.
- At læse en forhåbentlig rigtig god bog, som jeg har liggende og hvis den er så skøn som jeg håber, så deler jeg selvfølgelig en boganbefaling. Det er så hyggeligt at læse i vintermånederne og jeg elsker de der indendørshyggestunder.
- Spise granatæble, blodappelsiner og appelsiner i det hele taget. Januars bedste frugt.
- Planlægge og drømme grønne havedrømme. Vi skal i gang med sommerhushaven i foråret. Det er 2 1/2 år siden vi købte sommerhuet og vi er nu klar til at tage fat på haven, sådan rigtigt! – jeg glæder mig enormt meget til at få skabt en grøn oase, som skal danne rammerne om mange skønne ferier, hyggestunder og udendørs madlavning.
- At gå lange ture i den kolde januarluft, det er endelig med at komme ud og få lidt lys og luft, når man har muligheden for det i denne måned. Det er virkelig en humørbooster her i den kolde vintertid.
- Se den nye sæson af ‘Badehotellet’ som vist skulle starte op i slutningen af måneden. Johan og Julie synes også den er mægtig god og det er sjovt at se den sammen.
Hvordan ser jeres januar ud?
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor er dit fine krus og tallerken fra?
Dem har jeg malet selv på en hyggedag hos Creative Space med min søster
Kh AC
Så tror da pokker jeg ikke kunne Google mig til dem. Tak for svar og god dag ☺️
Jeg fik din kogebog om aftensmad i julegave, og jeg er vild med den! Elsker at sidde og bladre i den, den er SÅ smuk og lækker. Opskrifterne er nemme at forstå og følge, hvilket er alfa og omega for mig.
I aften skal vi, for anden gang siden jul, have lakse/spinat-lasagnen :-)
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tusind tak for din søde hilsen og fine feedback på min bog, det er jeg rigtig glad for.
God fornøjelse med aftenens skønne middag :)
Kh AC
Fantastisk fin kogebog er nr. 2 på vej
Ja, ik`
Vi glæder os :)
Kh AC