Det var den dejligste overraskelse, da jeg blev tippet om at Lucinda Riley havde udgivet en roman mellem hendes serie om De Syv Søstre.
Den måtte naturligvis fluks reserveres og lånes på biblioteket (jeg er fan af de danske biblioteker – hvilken luksus det er at have adgang til alle de skønne bøger), ventetiden var kort og nu er den læst … – og nydt! ♡
Jeg har læst samtlige af Lucinda Rileys bøger der er udkommet på dansk. Kærlighedsbrevet oplever jeg som en del anderledes end de forrige (eller burde jeg skrive efterfølgende*?) bøger fra hendes forfatterskab.
Med *efterfølgende, så er Kærlighedsbrevet nemlig en af Lucinda Rileys første bøger, som blev udgivet i sin oprindelige form i år 2000 og nu har fået en opdatering og udgivelse på dansk.
Jeg faldt for Lucinda Rileys forfatterskab og hendes andre bøgers fine evne til at spinde to fortællinger fra fortiden og nutiden sammen til romaner, der har tryllebundet mig gang på gang. Det er ikke stilen i denne bog, men selv om historien bindes op på hændelser i fortiden, så sker kærlighedsbrevets handlinger og fortælling kun i nutiden, med tilbageblik på fortiden og ikke som en parallelhandling. Her forestiller jeg mig, at Lucinda Riley først efterfølgende har fundet sin yndlingsskrive stil med at flette fortællinger sammen fra fortid og nutid.
Uanset, så er bogen helt bestemt anbefalelsesværdig og en skøn gribende fortælling, som vel er det nærmeste man kommer på en sød romantisk triller.
Hvis jeg ikke vidste at det var en Lucinda Riley bog, så havde jeg ikke gættet på det, efter at have læst den.
Jeg er spændt på, om I der har læst den, har samme oplevelse? Del også gerne hvad I er i gang med at læse pt. – måske vi kan inspirere hinanden til god sommerlæsning?
Om Kærlighedsbrevet
Journalisten Joanna sidder til en mindegudstjeneste for en kendt engelst skuespiller, som hun skal skrive om til den avis hvor hun er ansat. En ældre dame ved siden af hende får et ildebefindende og da Joanna følger hende hjem, får hun stukket et gammelt kærlighedsbrev og en gådefuld besked i hånden. Joannas nysgerrighed er vakt og mens hun undersøger brevet bliver hun hvirvlet ind i hændelser, som blot skærper Joannas behov for at finde ud af sandheden og historien bag det mystiske kærlighedsbrev.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Havde samme oplevelse som dig. Sad og ventede på hvornår vi skulle tilbage i tiden. Men den var meget gribende selvom den var anderledes end hendes andre bøger.
Sidder tilbage med en følelse af at der burde komme en 2’er.
Har ligesom dig også læst alle hendes andre romaner og kan simpelthen ikke få nok. Venter i spændjng på sidste bind sf De Syv Søstre
Jeg er så meget med på ideen om en 2´er til denne bog, den vil jeg også gerne læse.
– og håber også meget der kommer den sidste bog til efteråret af de syv søstre. Indtil da, kan jeg også varmt anbefale Sommerfugleværelset, hvis du ikke allerede har læst den :)
Kh AC
Hej og go’søndag
Jeg er lige ved at afslutte “Kærlighedsbrevet’ en dejlig bog. Venter nu på den næste i rækken af de syv søstre.
Har forøvrigt også læst “Den der lever stille” af
Leonora Christina Skov. Den er også læseværdig.
Kh Karin
Mange tak for anbefalingen, jeg har også den til at stå højt på min læseliste og gemmer den til efterårsferien ♡
– glæder mig sådan til at læse den.
Tak for din fine hilsen og rigtig skøn dag til dig
Kh AC
Hej Ann-Christine!
Det er bare så hyggeligt at læse dine bog anbefalinger. Jeg er selv nu klar til at læse “kærlighed brevet”.
Jeg har lige nu afsluttet “inden vi blev jeres” af Lisa Wingate, som også er en dejlig bog. Hende vil jeg gerne læse mere af.
Kh Karin
Hvor er det dejligt at høre, Karin – jeg holder også meget af at skrive og dele dem.
jeg var også virkelig begejstret for ‘inden vi blev jeres’ – og vil også gerne læse mere af Lisa Wingate.
Rigtig god fornøjelse med Kærlighedsbrevet.