Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/skyggesoesteren-perlesoesteren-lucinda-riley-boganbefaling/

Skyggesøsteren + Perlesøsteren af Lucinda Riley – boganbefaling

perlesøsteren

Vi skal da næsten også lige vende denne skønne bog, skal vi ik?

Jeg ved I også er mange der læser med og har glædet jer til den næste bog i serien og efter jeg havde taget billederne her i haven på denne skønne sommerformiddag – og sidder ved computeren på solsengen i skyggen og skal til at skrive, slår det mig at jeg helt har glemt at dele min oplevelse af Skyggesøsteren, så skal vi ikke slå de to sammen i et og samme blogindlæg.

På sin vis er det temmelig uretfærdigt, eftersom netop Star fra bogen Skyggesøsteren i hele sin barndom, ungdom og de første voksne år har holdt sig i skyggen af sin søster Cece fra bogen Perlesøsteren.

Den første bog i serien De syv Søstre kan I min beskrivelse af her>> og anden bog i serien Stormsøsteren kan I læse om her>> i begge disse indlæg fortæller jeg lidt om seriens opbygning, så den del springer jeg let og elegant hen over i denne omgang.

perlesøsteren boganmeldelse

Skyggesøsteren
Lad os starte med Skyggesøsteren, som jeg var meget spændt på forinden og blev meget begejstret for. Jeg glædede mig virkelig meget til at se hvilken personlighed Star gemte på, for hun stod for mig som en lidt mystisk stille kvinde … i skyggen af sin søster, uden mange ord og uden at gøre sig så bemærket. Men under overfladen kunne man sagtens fornemme at der gemte sig en dybde, som var værd at dykke ned i.

Star delte så mange af de samme interesser som jeg selv, viste det sig. Glæden ved de små, nærværende og hjemlige ting, som madlavning, havearbejde og planter samt litteratur. Alle tre mine bedste sysler at hygge med, så det var uundgåeligt at jeg var meget begejstret. Jeg nød at dykke ned i historien og blive tryllet ind i Englands smukke landskaber, haver og natur. Det var en virkelig dejlig bog, og alle forventninger blev indfriet til fulde.

Perlesøsteren
Hånden på hjertet, så havde jeg slet ikke de samme forventninger til denne bog forinden. Jeg glædede mig ikke på samme måde til at finde ud af hvad Cece gemte på, men alligevel glædede jeg mig naturligvis til næste bog i rækken af den fantastiske serie … og mit forbehold for Cece må jeg tage i mig igen! Hun er (naturligvis) akkurat lige så fantastisk en personlighed, med en dybde og passion der brænder lige under overfladen. I denne bog bliver vi taget med til fantastiske Australien – jeg var der selv for ca. 20 år siden og drømmer om at komme tilbage med min familie en dag. Har da også googlet lidt efter flybilletter og muligheder, mens jeg læste bogen. Men det rejsebudget, der skal på plads til sådan en rejse, ligger lidt ud i fremtiden pt.

Cece rejser i sorg over at have mistet først sin adoptivfar, og over at hendes søster Star har løsrevet sig fra deres lidt for tætte bånd, og fundet sit eget liv. Først tager Cece til Thailand, hvor hun har været flere gange tidligere og her møder hun Ace som er lige så ensom og mystisk som hun selv er. De finder trøst i hinanden i noget tid inden Cece rejser videre mod Australien for at finde sin familie og rødder.

Jeg er stadig helt og aldeles begejstret for denne serie, og kan varmt anbefale den. Det har været så fin en læseoplevelse at følge de to søstre i disse to bøger og se hvor deres veje skulle gå hen. Næst i rækken er der bøgerne om Tiggy, Electra og måske Merope, sidstnævnte er den hemmelige søster, som ikke er fundet.

Har I læst dem – og er I stadig lige så begejstret, som jeg er? – og lad mig endelig høre, hvordan I oplevede disse to bøger i serien. 

32 kommentarer
  • Ann skrev:
    22. maj 2018 kl. 12:13

    Jeg læste bøgerne efter din anbefaling og er helt up to date med serien.

    Begge bøger var gode, men jeg var især vild end Skyggesøsteren. Jeg elskede Stars karakter og var vild med både den nutidige og den fortidige historie, der udspillede sig i England.

    • Ann-Christine skrev:
      22. maj 2018 kl. 12:25

      Det er helt svært at vente på de sidste bøger i serien :) Jeg har flere gange tænkt om Lucinda Riley mon har disse historier på plads allerede eller om hun stadig er i gang med dem … kunne være så spændende at høre hende fortælle om processen i sådan et arbejde.
      Jeg havde det på samme måde som dig, synes også skyggesøsteren er lidt en my bedre, fordi jeg elskede rammerne for fortællingen i England, hendes personlighed og karakter – samt interesser ikke mindst. Det var så herligt at læse om.

      • Ann skrev:
        22. maj 2018 kl. 17:04

        Jeg kan heller kan heller ikke regne ud, om hun har lagt en plan for alle bøgerne. Jeg er virkeligt spændt på, hvornår vi hører mere konkret om den syvende søster!

        Og så er der mange små ting omkring deres far, der er mystiske, så jeg tror også, historien gemmer på mere om ham :)

        • Ann-Christine skrev:
          25. maj 2018 kl. 12:41

          Nej vel, for nogle af personerne kender vi jo knap nok – jeg synes ikke vi har hørt meget til hverken Tiggy eller Electra, omend hun næsten må have en råskitse på plads om deres virke og det glimt af personlighed der trods alt har været. Jeg glæder mig meget til at høre om dem og tænker også om vi ikke hører mere til Pa Salt også (har flere gange tænkt, om han mon virkelig er død …)

          • Camilla skrev:
            19. juli 2018 kl. 15:58

            De er så fantastiske de bøger. Lånte dem ved en tilfældighed via biblio, fordi Skyggesøsteren var en af de mest lånte (de laver en top ti). Nu er jeg helt bidt af dem.

            Jeg ved, at hun i næste bog har skrevet og researchet i Skotland og at bogen udkommer til november i år.
            Den hedder “The moon sister” og handler om Tiggy og den forgår ud over Skotland også i Spanien.
            Julegaveønske et, yes.

            Jeg er sikker på, at Pa ikke er død.

            • Ann-Christine skrev:
              30. juli 2018 kl. 17:07

              Jeg har også en mistanke om at han ikke er død, flere af bøgerne kommer med små hentydninger – men det er også næsten for skørt et setup, hvis han ikke er. Tænk at påtvinge sine nærmeste den sorg … det vil næsten være for meget, ik`

      • Camilla skrev:
        19. juli 2018 kl. 16:36

        Hun dikterer sine bøger, sidder ikke ned og skriver. Vildt. https://www.panmacmillan.com/blogs/fiction/how-i-write-a-novel-by-bestselling-author-lucinda

        • Ann-Christine skrev:
          30. juli 2018 kl. 17:09

          Ej, hvor vildt! Det var interessant at læse.
          Tak for linket ♡

  • Mette Christiansen skrev:
    22. maj 2018 kl. 15:49

    Har haft det på samme måde som dig, tror jeg. Synes måske at CeCe virker lidt dominerende og egoistisk, selv om Skyggesøsteren jo åbner op for, at CeCe har haft sit at slås med. Men Perlesøsteren er reserveret på biblioteket, så jeg vil bare glæde mig til den kommer. Min datter på 20 slugte Engletræet sidste år på sommerferie, og er klar på endnu en “tyk” bog af Lucinda Riley når vi drager på ferie igen i år. Dejligt når man også kan finde bøger der kan fange ens “unge mennesker”
    Bedste hilsener
    Mette

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 12:38

      Dét er da helt vildt hyggeligt at kunne dele læseoplevelser og skønne bøger med sine børn ♡
      Synes også denne serie, og faktisk alle Lucinda Rileys bøger, spænder vidt og kan nydes uanset om man er 20 eller 90 :)
      Jeg håber sådan at du kommer til at nyde perlesøsteren lige så meget som jeg gjorde.
      Kh Ann-Christine

  • Lis Madsen skrev:
    22. maj 2018 kl. 19:41

    Hej AC.
    Jeg synes også, at Skyggesøsteren var en dejlig bog. Jeg venter nu spændt på Perlesøsteren fra biblioteket. Uha, jeg har også tænkt på den far!!!
    I mellemtiden læser jeg bøger af Kimberley Freeman, som du også har anbefalet. Også skønne bøger.
    Kh Lis

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 12:45

      Ja, det er meget mystisk med ham. Jeg glæder mig også til at vi finder ud af mere om ham.
      Hvor skønt med Kimberly Freeman, de er gode.
      Og jeg har i øvrigt lige læst den du anbefalede med Rabbit Hall, den var virkelig skøn og fin ♡

  • Hanne Støttrup skrev:
    22. maj 2018 kl. 20:06

    Jeg har netop læst Perlesøsteren og kan ikke vente til næste bog.

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 12:46

      Det er næsten fristende at spare den og vente til de sidste kommer, så man ikke trækker pinen ud så mange gange ;) – men det kommer jeg nu alligevel ikke til, for jeg kan slet heller ikke vente!

  • Lene Stødkilde skrev:
    22. maj 2018 kl. 20:29

    Jeg læser også med, dog i de engelske versioner.
    Jeg var også meget glad for at læse om Star, dejlig historie. Jeg gik lidt modvilligt igang med historien om Cece. Efter at have læst de foregående bøger var hun bestemt ikke min favorit. Men jeg elskede Perlesøsteren. Synes hun blev beskrevet så fint. Virkelig fedt med en positiv overraskelse. Glæder mig til de næste søstre, særligt Tiggy. Den kan forudbestilles til 8/11 på dansk.

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 12:47

      Der havde vi det på helt samme måde – og jeg sikker lige og tænker om det mon ikke bliver lige sådan med Electra …

  • Marianne Holst skrev:
    22. maj 2018 kl. 22:17

    Elsker disse bøger, og er skrevet på venteliste til den næste bog. Mener den kommer i efteråret og jeg er nr 15!! Så der er flere som er begejstrede.
    Kan godt lide den måde som hver enkelt søster rejser tilbage til deres fortid.
    Nu glæder jeg mig til at Kærlighedsbrevet af samme forfatter er klar til mig på biblioteket.

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 12:54

      Fantastisk tip! Jeg har fluks reserveret kærlighedsbrevet og der var ikke meget kø – så det bliver en dejlig sommerbog ♡

  • Henriette skrev:
    23. maj 2018 kl. 08:10

    Jeg elsker denne serie – jeg bliver helt opslugt, hver gang jeg går i gang med en af bøgerne. Jeg er lige blevet færdig med perlesøsteren – helt fantastisk. Synes det er spændende, hvordan Lucinda kæder fortid og nutid sammen. Og hele konceptet i bøgerne, hvor søstrene finder ud af, hvem de virkelig er ved at finde tilbage til deres biologiske forældre. Så er der mange ting, der pludselig giver mening. Men samtidig har de også fået så meget kærlighed og livssyn fra Ma, Pa Salt og hinanden, selvom de jo ikke er biologisk beslægtet.
    Vil lige anbefale alle de andre bøger Lucinda Riley også har skrevet, hun er en af mine yndlings forfattere.

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 12:55

      Jeg er helt enig – og har du set at hun netop har udgivet en ny på dansk der hedder ‘kærlighedsbrevet’ – jeg har ikke læst den endnu, men glæder mig :)

  • Helle Spang skrev:
    24. maj 2018 kl. 22:45

    Nu skrev jeg dette herunder, inden jeg læste alle de tidligere kommentarer. Så er der måske ingen grund til at skrive også, men I får det alligevel. Er fuldstændig enig med jer og kan ikke vente, til vi får næste bog i slutningen af året.
    Lucinda er helt fantastisk til at spinde/flette historierne sammen (det må kræve en stor kortlægning på forhånd og detaljeret skabelon). Samtidig får man i hver bog indsigt om emner rundt i verden, som man aldrig har tænkt over: historiske, kulturelle, geografiske etc. Dette mix af virkelige hændelser og fiktion er meget spændende. Godt man kan google facts ved siden af.
    Har I husket at se op på syvstjernene (de syv søstre) på stjernehimmelen? Cece kan sagtens ses som den lille utydelige stjerne lidt væk fra de andre 6.
    Jeg venter spændt på, om vi får noget om den 7. og umiddelbart ikke eksisterende søster om nogle år. Jeg kan også læse, at der er andre end mig, der synes, der er noget mystisk omkring Pa Salt’s død…
    I mellemtiden må jeg bruge tiden på at genlæse de første 4 bøger, det kan de vist godt tåle.

    • Ann-Christine skrev:
      25. maj 2018 kl. 13:11

      Sikke et godt tip med de syv søstres stjernebillede, det vil jeg se efter om jeg kan finde næste gang jeg kigger op på en stjernehimmel. Jeg vil også gerne genlæse dem og tror jeg vil gøre det, når de alle er udkommet, så kan jeg nuppe dem lige træk og rigtig nyde fortællingens flow.

  • Helle westervang skrev:
    28. maj 2018 kl. 19:27

    Tak for din boganmeldning af Lucinda ‘ søster bøger jeg har lige færdig gjort de syv søster og må straks igang med de andre. Det er en fantatisk fortælling.

    • Ann-Christine skrev:
      28. maj 2018 kl. 20:48

      Ja, det er det virkelig og jeg er glad for at du kunne finde inspiration i anbefalingen herfra – synes du er rigtig heldig at du stadig har de skønne historier at nyde :) Rigtig god fornøjelse med dem
      Kh AC

  • sarah skrev:
    6. juni 2018 kl. 10:44

    Åhhh jeg var vild med dem begge, på hver deres måde :).
    Det er som om at mens man læser den ene bog (hvilken en af dem) i serien, så tænker jeg at jeg kan da umuligt synes lige så godt om den næste og bliver næsten helt skuffet når jeg så er førdig. Så går jeg igang med den næste og sørme om den ikke formår at få mig til at have det ligesådan. Hun har en eller anden evne til at få mig til at synes om dem alle sammen :). og nu glæder jeg mig bare endnu mere til bog nummer 5 :)
    Har forresten lige læst “I morgen kommer en ny himmel”. Er sikker på den kunne være noget for dig :)
    Kh Sarah

    • Ann-Christine skrev:
      6. juni 2018 kl. 12:28

      Den følelse kender jeg godt! En lille mikro tristhed over at være færdig med en fantastisk bog og tanken om, at de næste nok aldrig kan måle sig … og glæden ved når de kan ♡
      Tusind tak for tippet – den er nu reserveret :)
      Kh AC

      • Sarah skrev:
        13. juni 2018 kl. 19:14

        Er meget spændt på hvad du synes om den :)
        Det var min veninde der stak mig den en dag, havde aldrig hørt om den og der er altså noget skønt ved at lade sig fuldstændig overraske af en bog, når man ikke engang ved hvad den handler om når man starter :)
        Skal llige have færdiggjort nr. 4 i Clifton krøniken og så venter Guillaume Musso, som jeg er meget spændt at læse. Har længe haft kig på hans bøger og nu har jeg anskaffet en, så glæder mig til at komme igang og se om han kan indfri mine forventninger
        Kh Sarah

        • Ann-Christine skrev:
          14. juni 2018 kl. 12:13

          Jeg har lige fået den hjem – så nu er den blandt sommerens læsestak. Jeg glæder mig!
          Har også læst Clifton krøniken, sikke en cliffhanger der er i samtlige bøger. Det er jo næsten umuligt at vente på de næste.
          Tak for tippet om Guillaume Musso bøger, dem vil jeg da også lige se nærmere på :)
          God læselyst til dig
          Kh AC

          • Sarah skrev:
            15. juni 2018 kl. 11:49

            Ja for pokker, han forstår at gøre ind nysgerrig til næste bog :).
            Og tak, håber at få et par timers læsetid i weekenden :)
            Kh Sarah

            • Ann-Christine skrev:
              15. juni 2018 kl. 18:10

              Uhh, ja det har jeg også planer om – her under VM ser resten af familien fodbold og jeg har ekstra læsetid ;)

  • Tina skrev:
    1. august 2018 kl. 18:34

    Tak for tip om De syv søstre bøgerne. Jeg er netop færdig med “Skyggesøsteren” i en hængekøje i Frankrig ? Jeg var aldrig selv kommet i gang med disse bøger, da jeg ikke kan fordrage deres forsider. Alt for romantisk/kliché, synes jeg. Men jeg er ret vild med bøgerne.
    Du skriver, at du kan identificere dig med Star. Og det slog mig, da jeg læste ‘Forfatterens bemærkninger’ følgende: “Star har ikke forandret verden, men hun gør livet bedre for de mennesker, hun kommer i kontakt med…” – at sådan er Valdemarsro måske også… ?

    • Ann-Christine skrev:
      2. august 2018 kl. 10:05

      Hvor er det en sød tanke om Valdemarsro ♡ – det glæder mig meget, hvis det opleves sådan!
      – og jeg er helt enig med dig mht bogomslagene, jeg var af samme grund meget skeptisk for Lucinda Rileys forfatterskab, men heldigvis gemmer der sig nogle helt særligt fine fortællinger under den lidt sukkersøde indpakning. Jeg tænker at du også vil kunne lide mange af hendes andre bøger. Lavendelhaven og Midnatsrosen er også virkelig skønne.
      Tusind tak for din søde hilsen
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.