Rabarbergrød


Hjemmelavet rabarbergrød er fantastisk og tilmed en dejlig nem dessert, som fint kan tilberedes i forvejen, da den skal stå nogle timer på køl og serveres, når den er iskold.
Vi spiste den som en sød dessert i tirsdags, aftenen inden Johan og Julies 9 års fødselsdag og de mente begge to, at det var den perfekte dessert at slutte 8 års alderen med ♡
Vi nyder gerne rabarbergrød med vaniljeis eller flødeskum – men det er også lækkert blot med en smule mælk.
Prøv også: flere skønne opskrifter med rabarber her >>
Rabarbergrød
- 1 vaniljestang
- 700 g rabarber
- 1 dl vand
- 170 g sukker
- 1 spsk kartoffelmel, blandet med to spsk. koldt vand (kan undlades)
- Mandelkrokant
- 50 g mandler
- 1 spsk honning
- Derudover
- 2 dl piskefløde
- 2 spsk sukker, til drys
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og bland dem med sukker.
Skær rabarberne i skiver af cirka 1/2 cm. Kom dem i en gryde med vand, sukker, vaniljekorn, samt den flækkede vaniljestang.
Lad det koge op og lad derefter grøden simre under låg i cirka 15-20 minutter.
Smag grøden til – hvis den ønskes sødere, så tilføj sukker til den er perfekt. Hvis grøden skal tyknes en smule, så gøres dette bedst med en smule kartoffelmel rørt op med koldt vand. Kom to spsk. grød i blandingen og bland derefter resten over i al rabarbergrøden (det sikrer at der ikke kommer klumper)
Kom rabarbergrød i serveringsskåle eller i en stor skål, som drysses med sukker – hvilket hjælper til at rabarbergrøden ikke trækker skind.
Stil grøden i køleskabet til den skal serveres.
Server rabarbergrød koldt med piskefløde eller lidt luftig flødeskum. Den smager også vidunderligt med en kugle vaniljeis.
Hurtig og nem mandelkrokant
Rist mandlerne på en sliplet pande, under omrøring til de er varme og dufter, hold øje med dem for de må endelig ikke brænde på.
Skrue helt ned for varmen, tilsæt honning og rør det godt sammen.
Varm op til honningen bruger og hæld derefter mandlerne over på bagepapir til afkøling og gør panden ren i kogende vand.
Hak derefter mandlerne groft.
Hej AC
Mums – endnu en lækker opskrift, jeg må prøve fra din blog :-)
Tror du ikke godt, man kan bruge frosne rabarber til den?
Go weekend
Mange hilsner fra Stine
Ja, det kan du sagtens gøre ♡ Rigtig god fornøjelse og tak for din søde hilsen
Skøn solskinsweekend til dig også
Kh AC
Uhm! Rabarbergrød! Og duften af rabarber det koges til grød eller saft får mig til at mindes dejlige og varme barndomsdage! Så lækkert det var og er med den kolde grød på en varm sommerdag! Nu har jeg lige lavet rabarbersaft og synes det får den smukkeste lyserøde farve! Den bliver derfor serveret i husets fineste glaskande :-)
Så lækkert ♡ Det er virkelig også sommerskønt :)
Kan man fryse denne rabarbergrød?
Overvejer at lave en større portion så vi har til fryseren hvis man kan
Ja, det kan du sagtens
Selvfølgelig havde du også en fantastisk opskrift på en rabarbergrød. ?
Havde handlet ind til at lave din påskekage med citronfromage, men da jeg så danske rabarber på markedet i byen, så slog jeg til og så blev dessserten rabarbergrød, som skal nydes i vores solfyldte have som en skøn finale på det grillede lam ?
Hvor lyder det som en skøn påskemenu :)
God påske til jer
Kh AC
Hvis man vælger at fryse noget af rabarbergrøden, hvordan tør man den så op igen? Skal man lade den tø op af sig selv eller “koge” den op? Lige nu simrer den på komfuret og duften af rabarber gør mig helt sulten, så måske løser problemet sig af sig selv ?
Jeg tænker du kan gøre begge dele, men at det er nemmest at varme den igen efter den er tøet op.
Håber det smagte skønt :)
Kh AC
Jeg ender som regel altid med at bruge dine opskrifter når jeg søger efter noget … også denne. ? Tak ??
Hvor er det dejligt at høre! Det er jeg glad for :)
Kh Ann-Christine
Hejsa der er noget jeg ikke helt forstår i din opskrift? ang ingr skriver du 170g sukker +2 spsk sukker til drys
Men under fremgangsmåde står der 150g sukker, vanilje og vaniljestang.
Det forstår jeg ikke helt? Og er en knækket vaniljestang en som bare er skåret over og puttet i eller hvordan??
Ja, start med de 150 og smag til med mere efter behov – der er stor forskel på hvor meget sukker rabarbersorter skal have.
Flækket vaniljestang er den tomme vaniljstang som kornene er skrabet ud af.
Kh AC
Ahhh på den måde? skal man så slet ikke bruge kornene fra vaniliestangen?
I anden linje står der vanilje, samt den flækkede vaniljestang. – vaniljekornene skrabes ud først og skal i :)
Det skal jeg nok lige skrive mere tydeligt :)
Kh AC
Hejsa og tak for en masse fantastiske opskrifter.
I fremgangsmåden hér står der at man skal tilsætte 150g sukker, det samme står der i appen, også selvom man laver en lille portion med under 100g sukker ialt og det kan godt forvirre. Jeg vil forslå der istedet bare står “sukker”
Hej Julie
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre du er glad for mine opskrifter!
– og mht sukkermængden, du har ret – det er rettet nu. Det skyldes at opskriften er lavet før appen og derfor ikke taget højde for at der kan være mulighed for at rette op og ned i opskrifterne.
Kh AC