Kage med rabarber
Opskrift på saftig kage med rabarber og hvid chokolade, som er nem at bage og smager helt vidunderligt! Perfekt til alle de mange søde stunder, mens rabarber er i højsæson.
Jeg bager denne kage uden marcipan, men i en sandkage-inspireret opskrift hvor jeg kommer lidt piskefløde i, som giver en dejlig saftighed og god smag til den sød-syrlige rabarber.Kagen holder sig dejligt saftig i flere dage, så den kan sagtens bages dagen før kagen skal serveres.
Prøv også: flere opskrifter med rabarber >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 kage
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kage med rabarber
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- ½ vaniljestang
- 300 g sukker
- 300 g smør
- 4 æg
- 1 dl piskefløde
- 2½ tsk bagepulver
- 290 g hvedemel
- 400 g rabarber, i tern
- 100 g hvid chokolade, grofthakket
- 1 spsk flormelis, til drys
Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab forsigtigt kornene ud med en kniv og fordel dem i sukkeret. Pisk vanilje, sukker og smør sammen, til det er lyst og luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen og pisk til sidst fløden i.
Bland bagepulver med hvedemel og sigt det i dejen. Vend dejen sammen og vend derefter rabarber og den hvide chokolade i dejen.
Kom dejen i en smurt form beklædt med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter.
Lad kagen køle lidt af på en bagerist og drys med flormelis inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine,
Jeg bryder mig ikke om hvid chokolade – har du et substitutions forslag? Måske gule rosiner og pecan nødder? Kandiseret ingefær? Eller noget helt tredje?
Tak for dine dejlige opskrifter!
Mvh Eva
Hej Eva
Ja, rigtig fin ide med ingefær, det vil være interessant at prøve af. Skriv endelig om det blev et hit!
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg skal bage den til 16 Hvad foreslår du jeg gør? Stor springform med en tykkere kage?
Hej Ea
Jeg ville i stedet bage den som en god bradepandekage. Det kan den sagtens.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for hurtigt svar.
Jeg regner med en dobbeltportion. Har du et forslag til størrelse bradepande og bagetid?
Mh
Ea
Og så det sidste 😊 Hvordan ville du opbevare kagen fra aften til formiddag dagen efter?
Tak!
Hej Ea
Omkring 25×36 cm vil passe til en dobbeltportion. Bagetiden vil være nogenlunde den samme, omkring 40-45 minutter.
Har du en anden form, kan du evt bruge denne til at matche: https://www.valdemarsro.dk/beregning-fra-en-bageform-til-en-anden-bageform/
Jeg ville opbevare den i formen og lægge et låg eller husholdningsfilm + et rent klæde over.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor stor er springformen ?? Og hvor meget skal man bruge til en springform på 33 cm.
Hej Johnna
Opskriften passer til en springform på 22-24 cm, du kan omregne til din form i min beregner her: https://www.valdemarsro.dk/beregning-fra-en-bageform-til-en-anden-bageform/
God fornøjelse
Kh Ann-Christine