Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kalenderlys-dekoration/

Fin og nem kalenderlys dekoration

kalenderlys dekoration nem

Sidste år lavede jeg en juledekoration, næsten magen til dette års julekalenderlys. Helt enkel og nem og jeg synes den var så fin, så det var en gentagelse værd! Dekorationen er fint holdbar gennem hele julemåneden og kan nemt tilføjes lidt ekstra pynt indimellem, hvis vi lige synes den skal friskes lidt op.

Den er klar på 5 minutter og kræver blot et stykke lidt råt træ, gerne med bark som her, lidt kogler, et kalenderlys og en sød fyrfadsstage.

kalenderlys dekoration nem

Grankoglerne er fra mine forældres skov, og er i år blevet malet på spidserne med lidt guld metalmaling, for at give dem lidt ekstra shine – det er også ganske fint uden og kan jo ellers snildt tilføjes og leges med i løbet af dekorationens levetid, hvis man synes. Egentlig er det jo smadderhyggeligt med sådan et julekalenderlys, som ikke ‘bare’ er færdigt og så ser sådan ud resten af måneden, men som ændrer sig lidt og bliver pyntet op løbende.

kalenderlys dekoration

 

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




15 kommentarer
  • 26. november 2014 kl. 11:06

    Er også tilhænger af de enkle juledekorationer, og har faktisk et stykke træ jeg ville bruge. Men har gået hele ugen og tænkt over hvordan kalenderlyset kan stå fast (så det ikke vælter). Hvordan holder du dit kalenderlys fast?

    • Ann-Christine skrev:
      27. november 2014 kl. 15:01

      Jeg synes det står ret stabilt. Men ellers tænker jeg at man kan dryppe lidt stearin og sætte lyset fast i – eller alternativt bruge klæbepuder eller elefantsnot

  • Helle Kjelgaard skrev:
    26. november 2014 kl. 13:05

    I hvor du juler for tiden!:-) Jeg er vild med din natur-tilgang til tingene. Det synes jeg klæder julehyggen så godt og det gør det til at holde ud at kigge på lidt længere efter min smag. Siden jeg var 5 (i 1987) har jeg lavet juledekorationer sammen med min farmor og vi har altid været i skoven for at hente masser af naturmaterialer. Selvom min farmor ikke er her mere, har min søster og jeg ført traditionen videre og det er simpelthen så hyggeligt og et fantastisk minde om vores dejlige farmor. Vi har også planer om at vores egne børn skal inddrages når de bliver store nok. Nå, det blev lige en lidt længere fortælling, men tak for inspiration til kalenderlyset. Jeg har også i ugens løb gået og tænkt på hvordan jeg skulle gribe det an i år og jeg vil nemlig gerne indgå ler og gran i den dekoration og her var ideen så.

    • Ann-Christine skrev:
      27. november 2014 kl. 15:02

      Ja, jeg kan slet ikke styre det ;) Det er så skønt med rare juleminder og jeg synes det lyder skønt med en skovtur, hvor man samler pynt – det er nemlig også julehygge i mine øjne :)

  • Kirstine skrev:
    26. november 2014 kl. 13:16

    Hold op hvor er det fint og stemningsfyldt! Tak for ideen :-)

    • Ann-Christine skrev:
      27. november 2014 kl. 15:02

      tusind tak og dejligt at du måske kan bruge ideen :)

  • Sophie skrev:
    26. november 2014 kl. 13:23

    Hvor ser det fint ud! :)

    Hvor har du fundet det fine og meget enkle kalenderlys? Og hvor har du købt/fundet træstykket?

  • Rikke skrev:
    26. november 2014 kl. 16:05

    Flot og enkel dekoration til kalenderlyset :-) hvor er det dejligt, du holder din enkle naturlige stil, fuldstændigt.
    KH Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      27. november 2014 kl. 15:06

      Mange tak, Rikke :)
      Og ja, det er nok meget tro mod den stil jeg godt kan lide – en generel kombination af det enkle, det naturlige og så med lidt lyserødt hist og pist ;)

  • tina nymann skrev:
    26. november 2014 kl. 18:42

    Snupper lige ideen, hvis det er ok:-)?
    dDen er super fin og lige I tråd med mine tanker om at bruge naturens materialer frem for en masse plastic ting til julepynt:-)

    • Ann-Christine skrev:
      27. november 2014 kl. 15:07

      Ja, er så meget okay :) Dejligt at du kan bruge tippet

  • Camilla Pilgaard skrev:
    27. november 2014 kl. 11:38

    hvor ser det fint ud!
    Hvor har du fundet træstykker og den lille trækrukke til træet? :)

  • Lena Bundgaard skrev:
    18. oktober 2015 kl. 17:38

    Hej AC.
    Sidder lige og hygger med din blog . Nyder alt hvad I har lavet i ferien og skal da også lige prøve havregryns cookien. Faldt lige over kalenderlys dekoration med kogler – lavede den sidste år og tror også jeg vil gentage succesen i år. Ingen vissen og kedelig gran, bare sådan sød og enkel.. Men et lille nyttigt tip til fine kogler får du: samle kogler der er lukkede, sprøjt hele koglen med guld, sølv eller hvad man synes. Når den så kommer ind i varmen og folder sig ud er der kun farve på spidserne af skællene og det ser ud som man møjsommeligt har siddet med en pensel. Man kan sprøjtemale ned i en papkasse for at undgå svineri . Der kan de også ligge og tørre.
    KH Lena

    • Ann-Christine skrev:
      19. oktober 2015 kl. 10:47

      Hej Lena,
      Super fint tip, det skal jeg da helt sikkert prøve i år.
      Rigtig god ide og tusind tak for at dele den :)
      Kh AC