En frostklar mandag, som i går blev lige pludselig ekstra hyggelig, da vi fyldte spisebordet med perler og perleplader og jeg bagte en lille portion æbleskiver til os efter denne æbleskive opskrift.
Årets første æbleskiver!
Året rundt bliver der produceret perleplader i massevis herhjemme. Det er sådan en fin lille hyggestund og en god måde at komme lidt ned i gear efter en børnehavedag. Jeg er også selv blevet helt glad for at dimse perlerne og der er gået en smule jul og vinter i perlerne. Specielt efter, at jeg gik på opdagelse for at finde en masse af de fineste ting, man kan lave med perlerne. Pinterest er et fantastisk værktøj at gå på opdagelse efter inspiration og jeg har simpelthen lavet mig et hama board på Pinterest, hvor jeg samler alt den fine inspiration, som jeg finder rundt omkring.