Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/morgenmad-yoghurt-med-himmelsk-topping/

Morgenmad – yoghurt med himmelsk topping

Jeg synes, at Julies Mummitrold kop er så fin. Så jeg har (lidt i smug) lånt den til min morgenmad i dag. Vi har sovet længe, helt til klokken 6.30. Hurra for sommertid.

Skiftet til sommertid passer perfekt i år, for vores vedkommende. Det er lige nu at Julie er stoppet med middagsluren, og Johan sover kun en lille times tid, så de er alligevel klar på at komme tidligt i seng ved sædvanlig tid. Og en time mere søvn om morgenen, det er hjerteligt velkomment. Vi har ikke nået at spise morgenmad sammen i dag, men så nyder jeg bare en stille morgenmad nu, med et blad og morgenradio. Helt rart.

Morgenmaden i dag består af skyr, granola, pære i tern og en lille bitte smule grofthakket chokolade. Jeg laver ikke granolaen særlig sød og bruger kun en smule honning, så er der fin plads til et sødt indslag af chokolade, uden det bliver for dessertagtigt.

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Sarah:
    9. maj 2019 kl. 11:24

    Hej
    Jeg er en pige på 12 år og det er snart Morsdag (:
    og jeg vil gerne lave en lækker morgenmad til min mor men min mor er ikke sådan en som kan spise virkelig sødt mad om morgen hun drikker kaffe og et stykke brød med marmelade på
    men jeg vil bare lave noget flot mad til hende
    kan du hjælpe+

    • Ann-Christine:
      10. maj 2019 kl. 09:54

      Hej Sarah,
      Hvor er det dog en sød og fin ide ♡
      Hvad med at lave en hjemmelavet müsli i ovnen og servere den i glas med yoghurt naturel og friske bær. Det vil se rigtig fint ud.
      Rigtig god fornøjelse
      Kh AC

  • Heidi:
    14. april 2012 kl. 12:40

    Mummikoppen er helt sikkert rigtig fin, så den kan jeg godt forstå, du låner lidt i smug! ;O) Jeg synes til gengæld også, at din lille mælkeflaske er rigtig fin, og har været på jagt efter dem, men desværre uden held.. -hvor har du fundet dine henne? :O)

    • Ann-Christine:
      15. april 2012 kl. 14:18

      Den er jeg også glad for. Jeg har fundet den på et loppemarked for nogle år siden. Min mor har en del af dem stående og har også samlet dem i forskellige størrelser fra diverse loppemarkeder og genbrugsbikser.

  • Sille:
    5. april 2012 kl. 20:51

    Det er vigtigt at gøre morgenmaden til et ”helligt” øjeblik, og det har du forstået Ann-Christine. En god morgenmad er en god start på dagen. Tak for fantastisk inspiration!

    • Ann-Christine:
      8. april 2012 kl. 20:47

      Selv tak, Sille :) Det er dejligt med sådan en sød kommentar!

  • Vis alle 11 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.