Jeg oploadede dette billede på instagram af min morgenmad i går. Jeg havde lavet morgenmadsvafler til os alle fire og lavet skåle med forskelligt frugt, bær og skyr, så kunne vi hver især selv anrette vores morgenmadsvaffel. Kæmpe hit hos børnene og det tog under 15 minutter at lave morgenmad, så det er ikke en tidskrævende ret.
Det er mit første forsøg ud i morgenmadsvafler.
Jeg har sukket efter at få vores vaffeljern igen efter jeg har set de lækreste billeder af morgenmadsvafler hos flere af dem jeg følger på instagram og forskellige blogs – så nu hvor vaffeljernet er tilbage og køkkenet er på plads, skulle det være! Jeg ville ikke bruge min mere traditionelle vaffel opskrift, da det mere er en dessertvaffel og de her morgenmadsvafler skal efter min smag ikke være med sukker. De skal være sunde, holde blodsukkeret stabilt og så skal de mætte godt. Give en god start på dagen. Jeg har startet ud med at ‘vafle’ min opskrift på sunde bananpandekager. Det passer til ca 4 vafler, hvilket var passende til os fire. Vi drak dog også en smoothie ved siden af. Vaflerne blev super gode, jeg kan nok ikke lade være med at forsøge at justere opskriften en anelse, specielt til vaffelbrug.
På min morgenmadsvaffel var der skyr, granatæble, frysetørret hindbær og nektarin.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine. Tak for en god blog med inspiration til madlavning, der endda også kan handles ind til for en S.U! Jeg har nu prøvet dine morgenmadsvafler, og de bliver jo virkelig gode. Vil dog lige høre dig, om du formår at gøre dem sprøde? Mine bliver meget bløde i det – modsat almindelige “sukker” vafler:-)
God dag.
/Julie
Hej Julie,
Hvor er det dejligt at høre, at du finder god S.U venlig inspiration her på min blog :)
Jeg formår heller ikke at gøre disse morgenmadsvafler sprøde – men så kommer jeg sprød topping på, hvilket opvejer det en smule ;)
God dag til dig
Kh AC
Super sejt med vaffeljernets revival! Arme op for lækker morgenmad og vaffeljernet. Ha en vidunderlig dag!
Jeg elsker jo lækker morgenmad ;) Dejlig dag til dig også
Der er også virkelig gået vafler i den her, og vi har altid lavet mange pandekager, så det er fedt at lave en variation af det-og en fryd for børnene at få som morgenmad..
Ja, det er nemlig sådan lidt ekstra luksus. Vi er også vant til pandekager, og dem elsker jeg – men variation er også dejlig