Hjemmelavet nutella
Nutella rimer på sommerhushygge og sommerferie. På lune nybagte boller, lyst brød og kiks.
Vi spiser ellers aldrig nutella, men der er noget nostalgisk og hyggeligt ved at have lidt smørbart chokolade på bordet i ferien. Jeg Kan rigtig godt lide at lave hjemmelavet nutella og give den lidt ekstra knas fra ristede og grofthakkede hasselnødder.
Den lækre nøddecreme smager af chokolade og hasselnødder og er et hit at sætte på weekendmorgenbordet.
Prøv også: min opskrift på bamseboller >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Nutella
- 50 g hasselnødder
- 100 g mælkechokolade
- 1 dl piskefløde
- 40 g smør, stuetemperet
- 0,50 tsk flagesalt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist hasselnødderne i ovnen ved 180 grader varmluft i 10 minutter på en bradepande, til hinderrne revner og bliver sprød.
Tag hasselnødderne ud af ovnen og kom dem i et rent klæde, gnid hasselnødderne i klædet så hinderne falder af.
Kom 3/4 af hasselnødderne i en foodprocesser og hak dem fint til nøddemel, eller hak dem super fint på skærebræt. Hak den sidste 1/4 groft, så der kommer godt med crunch i nutellaen.
Hak chokoladen og kom chokoladen og de finthakkede nødder i en skål.Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld fløden over chokoladen i skålen. Rør godt rundt og tilsæt smør under omrøring. Rør det godt igennem til det er helt ensartet. Kør eventuelt hurtigt med en stavblender hvis nødvendigt.
Rør de grofthakkede hasselnødder og flagesalt i og hæld chokoladen på et glas.
Stil i kølesskabet i 3 timer, så den kan sætte sig.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg kan vel godt lave en større portion ristede nødder, foodprocesse dem og så gemme nøddemelet på glas? Det giver ikke rigtigt mening at køre 37,5 gram hasselnødder i fodprocessoren. 😉 Det tror jeg ikke engang min kan! Det ud til at være en super opskrift – må prøves! For at få mere nøddesmag, kunne man så komme lidt hasselnøddeolie i?
Ja, det kan du sagtens – og det er en fin ide at komme lidt hasselnøddeolie i også
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har lavet den nogle gange og altid super godt, valgte i denne omgang at lave en men en rigtig mørk chokolade (70%) for en lidt mere voksen udgave måtte tilsætte lidt sukker for der kom til at mangle noget sødme men det kan klart anbefaledes at prøve med en mørk chokolade for en mere “ tung” udgave ikke så børnevenlig men efter min mening lidt mere luksus agtig til de voksne men smag på det undervejs om man skal tilsætte lidt sukker
Så lækkert! Mange tak for din søde hilsen, det minder mig om at det er alt for længe siden jeg har lavet den herhjemme. Det må jeg nok snart få gjort noget ved ;)
Kh Ann-Christine
Har lavet nutella efter din opskrift, og den er fuldstændig magisk.
Hvis jeg nu vil prøve at lave den med mørk chokolade, har du så et godt fif? Tænker, at der skal tilføjes sukker?
Jeg synes også den er vidunderlig med mørk chokolade. Du kan godt komme 1-2 tsk i den varme fløde og røre til det smelter, hvis du gerne vil søde den lidt
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine