Bamseboller


Bløde lækre bamseboller, som smager vidunderligt med hjemmelavet jordbærmarmelade og en god kop te til. Mine børn er vilde med de bløde luftige boller, bagt med smør, en anelse sukker og hvedemel.
De er skønne som fødselsdagsboller og til eftermiddagskaffe eller teselskaber. Måske lige et hit her i sommeren – med en picnic på et tæppe på græsset i haven. Iskold lemonade og bamseboller, friskelavet jordbærmarmelade og god tid til en dejlig hyggestund.
Prøv også: min bedste opskrift på iskaffe >>
Bamseboller
- 2 dl mælk, stuetempereret
- 40 g gær
- 2 æg
- 2 spsk sukker
- 450 g hvedemel
- 1 tsk salt
- 100 g smør, stuetempereret
- 1 æg, sammenpisket til pensling
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Rør gær ud i en skål med mælk. Rør derefter æg, sukker og salt i.
Smuldr smørret i en skål med mel til det er som savsmuld og rør derefter mel og smørblandingen i skålen med mælk, æg og gær.
Rør og ælt til dejen er smidig og lækker.
Kom dejen i en skål og lad den hæve overdækket på køkkenbordet i 2 timer.
Hæld dejen på et meldrysset bord og del den i 14 lige store dele. Form 14 runde boller og sæt dem på en bradepande med bagepapir. Læg et rent viskestykke over og lad bollerne efterhæve i 2 timer.
Pensl forsigtigt bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 16-17 minutter.
Næringsindhold

Pr. stk.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Jeg har prøvet opskriften til fødselsdag med børn. De var ellevilde med dem. Den bløde lækre krumme og lidt sødme uden at blive for meget elsker de. Vi voksne synes også de er lækre.
Er super gode😀
Jeg bruger cremefraiche og har 1/3 havregryn i.
Smager fantastisk😋
Vh Mette
Så dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for
Kh AC
Lyder lækre!! Er der nogen særlig god grund til Man skal stå og nasse med smøret og man ikke blot kan putte smelter tempereret smør i?
:-)
Jeg smelter smørret og blander det med cremefraiche og æg inden jeg rører sammen. Det fungerer fint😊
Jeg har puttede i A38 i stedet for mælk det smag så lækkert og bløde boller.
Lækre boller, dem vil jeg bage til min kærestes fødselsdag på søndag 😋 Tænker enten at koldhæve dem eller bage dem et par dage før, derfor lige et par spørgsmål:
– Hvis jeg koldhæver dem, hvordan skal dejen dækkes ned i køleskabet?
– Hvis jeg bager dem nogle dage før, kan de så fryses ned og lunes på dagen?
Tak for en god hjemmeside, den bliver brugt jævnligt 👏🏼🌸
Ja, det kan du sagtens. Dæk skålen med fx et låg eller tallerken.
Jeg har samlet tips til frys af brød og boller her: https://www.valdemarsro.dk/ofte-stillede-spoergsmaal-til-valdemarsro-opskrifter/
RIgtig god fornøjelse og mange tak for din søde hilsen :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann Christine
Sku’ hilse fra børnebørnene og si’ det er en fantastisk opskrift som gir’ så dejlige boller
Hej Bente
Hvor er det dejligt at høre! Tak for jeres søde hilsen
Kh Ann-Christine
De her boller ser virkelig lækre ud. Er det vigtigt de hæver 2×2 timer eller kan man f.eks. nøjes med 2×1 time, hvis man ikke lige har tiden? <3
Hævetid kan altid variere lidt alt efter temperaturen i dit køkken mv, så brug det som guide og hold øje med bollerne, hvornår du oplever de er hævet godt og flot op og er klar til bagning. Det er ærgeligt at lade bagværk hæve for lidt, for så vil man ikke få helt så flot og lækkert et resultat.
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Kan det passe at dejen er rimelig klistret og våd?
Mvh Belinda
Ja, den sætter sig under æltning og derefter hævning.
Kh Ann-Christine