Vi har spist hjemmelavet kaffeis lavet på opskriften fra lakrids is, bare med to shot espresso i stedet for lakrids – det smager SÅ fantastisk! Den blev dog lidt for blød, som I ser på billedet – det kan helt enkelt kun skyldes to ting; enten var det sommervarmen, eller også var det fordi, vi ikke havde tålmodighed til at vente på, at den blev frosset nok …. gæt selv hvilken ;)
På luksusmåden har vi fejret, at vi nu alle fire har ferie. En dejlig sommeraften i haven med noget af det allerbedste fra havet og bobler
Alle højbede i haven er allerede ved at være godt vokset op med grønt og farvestrålende blomster. Selv radisser, salater, gulerødder, blomster osv, som vi næsten lige har sået spirer på livet løs.
Mojitos med her med citron, i stedet for lime (mest fordi øko-lime var udsolgt, men citron smager også dejligt). En yndlingssommerdrink
Vi har plukket alle ribs i haven. Det blev til 1,5 kg og der er lavet saft og andre lækkerier, som kommer på bloggen i næste uge.
Isterninger formet som røde hjerter med saften fra den hjemmelavede jordbærsaft ♥
Den smukke solsort synger for os hver aften i haven.
Med ønsker om en dejlig søndag til jer