Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ribssaft/ Drikkevarer Juice og saft, Sommer

Ribssaft

Ribssaft er en af de dejligste hjemmelavede saft man kan lave om sommeren. Det smager simpelthen så godt!

Den på en gang søde og syrlige smag er rigtig lækker og det er en dejlig tradition hvert år at lave flasker med den dejlige hjemmelavede ribssaft.

Ribssaften skal blandes med vand eller danskvand alt efter smag, og den er også ualmindelig lækker at bruge i en dejlig sommercocktail eller at servere med cava.

Prøv også: min opskrift på rabarbersaft >>

PT40MPT15M2

Ribssaft

Tid i alt40 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed2 uger
Kan frysesJa
Antal2 liter
Ingredienser
  • 1,50 kg ribs, med stilke, skyllede
  • 2 liter vand
  • 0,50 vaniljestang
  • 300 g sukker
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Kom ribs i en gryde med vand og kog op.

Lad vand og bær småkoge under låg i 20 minutter.

Sigt ribssaften gennem et bomuldsklæde i en sigte. Kom den sigtede saft i en ren gryde og tilsæt sukker og vanilje.

Kog op og lad saften simrekoge i 10 minutter under låg, fjerne eventuelt skum med en ske.

Hæld saften på rengjorte skoldede flasker og opbevar i køleskab.