Cortado og hjemmelavede skumfiduser med hindbær og havtorn fra Vestkystens gårdbutik.
Jeg er en læsehest og har altid udfyldt små pauser med bøger og lige et par sider eller et kapitel i en bog. Vi joker lidt med det herhjemme, når jeg lige snupper en side i en bog – i de 4 minutter, mens kaffen trækker i stempelkanden eller de 5 minutter, det tager at koge et æg.
Jeg elsker at læse og jeg elsker mine små pauser mens jeg gør det – i det hele taget elsker jeg at gøre små rare ting, som skaber livsnydelse, både for mig og min familie. En af de vigtigste elementer i den sammenhæng er for mig bevidsthed om, at se de små ting, smage på det jeg spiser og være lige der, hvor jeg er. Hvilket lyder så super simpelt, men faktisk er super svært når både hverdagen, opgaverne, alverdens praktiske ting og drømme har det med også at kæmpe om pladsen i ens bevidsthed. Det er ikke noget jeg bare lige gør, og min blog har, siden jeg startede den, været med til at skabe det fokus – lige som mine søde børn, er super inspirerende i forhold til at være til stedet lige nu og her.
Julie i gang med kiksebagning. En ny opskrift, som er lidt en videreudvikling på disse dejlige havregrynskiks.
Jeg er lykkedes med en super dejlig og nem rugbrødsopskrift – det har også taget sin tid … Nu skal den bare gennemtestes et par gange mere, og så kommer den med i bogen!
Johan testsmager nye smoothieopskrifter – slet ikke en tosset opgave …
Jeg har været tidligt oppe hertil morgen og hygger i sofaen sammen med morgenfriske Johan. Tegnefilm, en bog, blog, billederedigering og lige om lidt også kaffe og hyggeskål med frugt og bær – det er super hyggeligt og jeg kan godt lide den her rare stilhed om morgenen og god tid til at nyde den smukke lyserøde solopgang. God tid til at vågne, inden vi laver lækkert morgenbord om et par timer.
Vi har delt os lidt denne weekend, for lidt tosomhed er rart nogle gange. Så drengene i familien har haft masser tid til at spille fodbold, cykle ture og tage på udflugter sammen – imens har Julie og jeg hygget rigtig meget – med hele to ture ind til byen og biograftur, cafebesøg, samt shoppeture – Simpelthen så rart og hyggeligt! Julie erklærede, at parfumeafdelingen i Magasin var den allerbedste butik i hele verden, næstefter Fætter BR og jeg er næsten enig … mener dog personligt, at interiørafdelingen i Magasin topper Fætter BR ;)
Det har været en dejlig weekend – tætpakket med alverdens dejlige ting. En weekend af den type, hvor jeg her om mandag morgen tænker; hvor nåede vi både mange praktiske ting herhjemme, og havde tid til at være sammen med søde mennesker, samtidig med at vi egentlig også bare slappede rigtig meget af sammen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Ja den med skumfiduser lyder da dejligt, og hvornår udkommer din bog?
Den kommer til efteråret – og jeg satser på slutningen af september/oktober
Hej Ann-Christine :)
kæmpe stort tak for en velsmagende blog :):) Bruger virkeligt mange af dine opskrifter i hverdagen – de er bare så gode.
Og nu vi er ved gode ting – har du en opskrift på skumfiduser? :)
Hej Bettina,
Tusind tak for din søde hilsen – den blev jeg rigtig glad for! :)
Jeg er farligt fristet til at forsøge mig med hjemmelavede skunfiduser efter jeg har smagt de lækre fra gårdbutikken. Så der kommer nok en opskrift her på bloggen en dag :)
Kh Ann-Christine
Jeg tror altså snart, vi må indberette noget børnearbejde i forbindelse med den dér kogebog – kiksebagning smoothiesmagning… Det er jo helt kriminelt ;-)
Ha ha, ja, de har det hårdt ;)