Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-70/

Små glimt

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Fik I bagt fastelavnsboller i weekenden?

Som nævnt på bloggen i går, så gik det op for mig i sidste uge at jeg var liiidt bagefter ift fastelavn. Ikke med fastelavnsbolle bagning, men med alt det andet fastelavnsfestligt. Vi når det hele næste weekend og uanset, så har det været en super hyggelig weekend. Og før det, en til tider lidt hård uge … træningsmæssigt altså, pyyh jeg har været tidligt træt om aftenen. Nu er det sidste uge med bootcamp hos FreeSpirit og på trods af at det har været hårdt, så har det også været virkelig fantastisk og jeg kommer til at savne det lidt bagefter, kan jeg allerede mærke.

Noget helt andet … det kan godt være at vejret er lidt smågråt. Men hvor er det fantastisk at kunne mærke at dagene bliver lysere og at de første vintergækker og erantis titter frem fra jorden. Foråret er på vej – det er jo den dejligste humørbooster!

Ha´ en rigtig fin og rar mandag alle sammen ♥

Fastelavn

♡ Når jeg ikke ‘har pyntet nok’, så finder Johan og Julie ekstra pynt frem og pynter videre ♡

Legeværelse Valdemarsro

♡ Helt fordybet i leg ♡

Molly Valdemarsro

♡Molly er altid hvor Johan og Julie er ♡

Juice stop

♡Chili juice efter træning fredag – MÅ komme mere chili i mine hjemmelavede juice♡

Vintergækker

♡De første vintergækker ♡

Blodappelsiner

♡ blodappelsiner ♡

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




18 kommentarer
  • Dorte skrev:
    8. februar 2016 kl. 09:33

    Hvor er det altså bare et fint legeområde, som ungerne har. Vi har givet den gas med fastelavn både fredag og søndag, så vi kan godt sætte hak ved det for denne gang :-)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2016 kl. 09:09

      Det er så rart at få brugt det store rum ovenpå, som egentlig var stue, men som vi aldrig brugte – legeværelse er meget bedre :)
      Lyder som en super hyggelig fastelavnsweeekend I har haft :)

  • 8. februar 2016 kl. 10:51

    Mums. Sikke nogle lækre fastelavnsboller.Jeg er vild med disse små glimt :D
    Xx Blue Ducklings
    http://www.blueducklings.wordpress.com

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2016 kl. 09:13

      Tusind tak <3

  • 8. februar 2016 kl. 13:54

    Hvor ser det hyggeligt ud.
    Her har vi også bagt fastelavnsboller i weekenden. Jeg har lokket min mormors ældgamle opskrift ud af hende. Wienerdej, vaniljecreme og chokoladeglasur – de blev altså ret så fantatsiske! :)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2016 kl. 09:19

      Mums! det lyder også godt :)

      • 16. februar 2016 kl. 11:59

        Ja, ikke? Faktisk så godt, at jeg har været nødt til at lave endnu en portion. Denne her gang har jeg lusket lidt remonce og nougat i også. Dét gjorde dem bestemt ikke dårligere :). Jeg lader bare lige som om, at det er fastelavn hele februar ;)

        • Ann-Christine skrev:
          16. februar 2016 kl. 13:34

          Jeg synes altså det er en temmelig god plan med fastelavnsboller hele februar. Fastelavnsbollesæsonen er jo også startet helt utidigt tidligt i år – så er det ganske fair at strække den lidt. Kombinationen med nougat er ret fristende ;)

  • 8. februar 2016 kl. 15:21

    Ja, jeg fik også bagt fastelavnsboller. I sidste øjeblik! Har ligget med influenza hele ugen, men fik lige svunget mig op til at få bagt fastelavnsboller i lørdags. Det hører sig jo til, og kæresten skulle ikke snydes. Det blev den gammeldags type med gærdej fyldt med en god, hjemmelavet creme med masser af vaniljesmag.

    Dejligt at se, at Molly er så glad for ungerne. Det betyder rigtig meget for både børn og dyr, sådan et forhold, og det hænger ved hele livet. Både kæresten og jeg er vokset op med kat, og de betyder stadig rigtig meget i vores liv :)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2016 kl. 09:21

      Åh altså, håber du er frisk igen! <3
      Og ja, Molly er helt pjattet med de to, og det er så gengældt. Hun er nogle gange lidt en ‘irriterende lillesøstertype’ synes de, når hun leger bold med lego og så kan hun indimellem blive sendt uden for deres legeværelse ;) SÅ sidder hun pænt og venter uden for døren til hun må komme ind igen :D

      • 11. februar 2016 kl. 23:40

        Det er tough love :D Det damper lidt af, når hun er ovre killingealderen med “ocd’en” ;)
        Jo tak, influenzaen er overstået. Døjer med lidt hoste, men har ladet mig fortælle, at der går nogle uger, før man kan forvente, at det er helt væk. Men er klar til gæster på lørdag, hvor vi fejrer min fødselsdag, så skal have gang i det store kagebageri i morgen :)

        • Ann-Christine skrev:
          12. februar 2016 kl. 08:59

          Årh, hvor hyggeligt! Rigtig god fornøjelse og rigtig god fødselsdag til dig :)

  • Rebecca skrev:
    8. februar 2016 kl. 23:21

    Først lige en ros til din blog og din bog – finder jævnligt inspiration og et lille hyggeligt pusterum i en travl hverdag begge steder.

    Dernæst: jeg kan ikke stå for den fine farve på Essie-lakken på billedet med vintergækkerne – hvad hedder den mon?

    På forhånd tak for svar :-)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2016 kl. 12:01

      Tusind tak, Rebecca <3 Hvor er det dejligt at høre :)
      Neglelakken er også bare så fin i farven, lys hindbærrød og hedder “bump up the pumps”
      Kh AC

  • 9. februar 2016 kl. 08:16

    Mums, hvor ser de fastelavnsboller altså bare gode ud! Jeg kunne godt lige spise en her til morgen ;)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2016 kl. 12:01

      Det kunne jeg også sagtens ;)

  • Mette / Bøgernes Univers skrev:
    9. februar 2016 kl. 19:44

    Åh elsker altså fastelavnsboller! Dine ser virkelig lækre ud! :)

    • Ann-Christine skrev:
      11. februar 2016 kl. 08:21

      Så er vi to! <3 og det er de virkelig også ;)