♡ nissehuer hver dag ♡
Det har været en julehyggelig weekend med helt og aldeles ro på.
Lørdag var Johan og Julie i nattøj hele dagen og tullede bare rundt og hyggede med at bygge huler, læse, lege, tegne, rode og se matador og julekalender inde i sengen sammen. Jeg elsker, at der også kan være tid til sådan en weekend i december, som ellers godt kan have det med at flyve afsted med alt det hyggelige man gerne vil nå, alle de ting man gerne vil ud til, dem man gerne vil se osv. Det er rart også at skrue lidt ned for tempoet også.
Denne uge har vi planer om en tur i Den gamle by, om æbleskivebagning, honningkager og andre små og store juleforberedelser. Udover familielivet, hverdagen, bloggen osv, så er jeg også gået i gang med at lave en del opskrifter på video, blandt andet juleopskrifter her i december. Har netop lavet en video med mine brændte mandler, som var et hyggeligt ønske fra en læser af bloggen ♡
Her er lidt glimt fra den sidste uges tid herhjemme. Rigtig dejlig mandag til jer
♡Min julede tekop til krydrede te i december ♡
♡julestemnin og juledekoration♡
♡ brændte mandler ♡
♡ hyggeligste dukkehus projekt med Julie ♡
Vi er i gang med at tapetsere Julies store Sylvanian Families dukkehus og har det virkelig hyggeligt med at vælge farver, indrette og finde på små ting dertil.
♡ eggnog fredags cocktail også i en børnevenlig version ♡
♡ bedste ostebord at starte weekenden på – opskrift senere i denne uge ♡
♡ smørmør confiterede andelår på kålsalat til frokost ♡
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Kan du mon huske hvor I har fundet de smukke tapeter til Julie’s fine dukkehus? Min pige på 7 år elsker det!
Vh Helle
Hej Helle,
Jeg kan ikke huske den præcise side, men søgte efter ‘free printable wallpaper dollhouse’ på pinterest, der er virkelig meget fint.
Kh AC
Hej
Jeg vil super gerne se en video med din salt karamel, da den har bragt med problemer alle 3 gange jeg har prøvet. Den størkner simpelthen og klumper når jeg putter fløden i ?
Nicoline
Så dejligt at du skriver det – jeg har rykket den op til høj prioritet til youtubelisten ;) – og den kommer i næste uge.
Håber den vil hjælpe til med at få den til at lykkedes.
Kh AC
Ej hvor tåbeligt ser lige det allerede er lagt indtil flere ønsker på,saltkaramel. Nå men rart at vide at andre har de samme problemer. Glæder mig til videoen.
Nicoline
De brænde mandler var et kæmpe hit. Jeg går allerede med ideer til nye smagskombinationer. Jeg pønser på en version med chili som snack til vores mexicanske nytårsmenu :-)
Og super med videoen.
Nøj! Hvor lyder det fantastisk. Det var da en pragtfuld ide til mexi menuen.
Tak for din søde hilsen
Kh AC