I sidste uge viste jeg et billede af min hjemmelavede To Do liste, både her og på instagram og flere har spurgt om jeg ville dele den, og det vil jeg da meget gerne.
Det er ganske simpelt en PDF fil, som jeg har lavet og som styrer min planlægning og opgaver. Jeg printer en stak ud og holder styr på arkene med et fint clipboard fra Ferm Living.
Efter jeg sprang ud som fuldtidsselvstændig, har jeg arbejdet med at lave et planlægningsværktøj, som virkede optimalt for mig. I mine tidligere jobs har jeg arbejdet med online kalenderstyring og det fungerede perfekt, dengang. Og jeg har selvfølgelig forsøgt at overføre mine erfaringer fra tidligere successer til effektiv planlægning – men jeg kunne slet ikke få det til at fungere, sådan som jeg arbejder i dag.
Så jeg startede med at lave en frisk To Do liste næsten hver morgen – og det er helt perfekt for mig!
Alle aftaler med andre og møder er stadig på min iPhone kalender og de dagsaktuelle aftaler skrives på listen. På computeren og på iPhone har jeg en liste, hvor jeg skriver stort og småt ned, alle ideer, tiltag, projekter og forbedringer, kommer på en (ofte meget lang) online To Do liste, så jeg ikke glemmer ideerne – de lister kigger jeg på som inspiration 1-2 gange om ugen.
Andre tips, som virker perfekt for mig – i forhold til effektivitet og nærvær:
- Alle notifikationer på min iPhone er slået fra (sociale medier).
- Alle lyde og vibrationer på min iPhone er slået, undtagen ringetonen (men ja, inkl sms).
- Jeg lukker min mail når jeg sidder ved computeren, så jeg kun ser indkomne mails, når jeg aktivt går ind i mailsystemet.
- Jeg tømmer så vidt muligt, min mail indbakke hver dag.
- Jeg (prøver at huske) at lægge min telefon i et andet rum mellem 15 og 19 hver dag, weekender + når jeg læser bøger og ser film. Det sidste punkt er lidt en udfordring, som jeg øver mig på hver eneste dag!
Hvis I kan bruge min liste, så er I meget velkommen til at downloade den her: