Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/luksus-morgenmad-pa-hverdage/

Luksus morgenmad på hverdage

granola

Jeg elsker min morgenmad og selv om vi også jævnligt spiser en skål havregryn med rosiner, mandler, kerner og mælk til morgenmad – så gør jeg også ofte lidt ekstra ud af vores hverdagsmorgenmad.

Johan og Julie elsker deres havregryn, men det er heller ikke tosset, når den bliver erstattet af ymer med hjemmelavet müsli og bær eller frugt.  groed-med-karamel

Eller når jeg kommer lidt sød/syrlige æbletern, kanel, mandler og karamel på Julies og min havregrød. Tænk at bare sådan en lille tsk karamel, næsten kan få solen til at skinne en kølig efterårsmorgen.
pandekager

Små lækre bananpandekager er så meget nemmere at lave end man lige tror. Jeg laver den nogle gange, så snart resten af familien er ude af døren – det tager 5 minutter – og så nyder jeg en stak mens jeg går i gang med arbejde, mails osv. Jeg ved godt, at man siger at det ikke er særlig zen-agtigt at spise, mens man arbejder eller læser, men jeg elsker det! Elsker også ikke at gøre det … -så er nok bare ret glad for variation.

Det er jo nemt når jeg arbejder hjemme – men det tager ikke lang tid at lave og kan godt betale sig at stå 10 minutter før op for, bare en gang imellem.power-smoothie_maettende

Power Smoothie er min all time bedste morgenmadsven, når det skal gå rigtig stærkt og jeg gerne vil fyldes med vitaminer og sundhed + den mætter længe. Jeg fylder alt muligt spøjst i, lige fra chiafrø og spirulina til gurkemeje og hybenpulver – og giver den masser af smag med vanilje, kardemomme, kanel, lakrids eller søde bær.

mynte_mango_smoothie

Når vi trænger til solskin, sødme og lækkerhed på en hverdagsmorgen, så er det sådan en skønhed jeg tyer til. Mango og passionsfrugt smoothie med en ordentlig håndfuld mynte fra haven. scrambled-egg

I perioder spiser vi flere gange ugentligt scrambled eggs om morgenen. Det smager herligt og jeg tror vi skal i gang med det igen, for krydderurtebedet er fyldt med purløg, og det er altså en dejlig luksus ting at kunne frådse lidt med den slags.

musli-bar

Nogle morgener er bare rare at starte med en skål skyr, en smoothie eller bare et blødkogt æg og en kop kaffe – og så snuppe en lille hverdagsdessert bagefter aka en hjemmelavet müslibar. Og nu jeg nævner dem, så tror jeg faktisk det er ved at være på tide at lave en portion af dem igen …

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




14 kommentarer
  • 3. oktober 2013 kl. 08:41

    Der skal reelt ikke meget til at hverdagens morgenmad bare bliver lidt mere lækker og det giver faktisk en super god start på dagen.

    Lige nu anvender jeg noget af min nektarin marmelade på havregrynen (sammen med hakkede mandler), men ellers skal jeg også have taget hul på noget af mit æblesmør til det. Det giver en super god føelses at man lige bliver lidt forkælet fra morgenstunden på en hverdag

    • Ann-Christine skrev:
      3. oktober 2013 kl. 09:52

      Nektarinmarmelade lyder virkelig lækkert – elsker hverdagsforkælelse :)

  • Anette Henningsen skrev:
    3. oktober 2013 kl. 09:53

    Må man flytte ind hos jer? Altså med hele familien?

    Bare om morgenen??

    Synes dine opskrifter og ideer er fantastisk lækre og inspirerende.

    Vores morgenmad er altid havregryn/Cornflaks (om sommeren) og havregrød (om vinteren) Og underne er vilde med den ens menu.

    Men tænker at weekend morgenerne bare en gang imellem godt kunne byde på lidt nyt. Om ikke andet kan de få det som ekstra tilbud ved siden af deres sædvanlige.

    • Ann-Christine skrev:
      3. oktober 2013 kl. 09:58

      Jamen, selvfølgelig vi rydder da bare lige 1. salen ;)
      Mine børn kan også rigtig godt lide deres faste hverdagsrutine med havregryn og nogle gange havregrød til Julie. Jeg tænker også, at det er dejlig trygt og rart for dem med den forudsigelighed om morgenen.
      Jeg synes, det lyder som en dejlig ide at starte med at supplere med lidt ekstra lækkerier og nye ting i weekenden.

  • Dorthe skrev:
    3. oktober 2013 kl. 12:57

    Hvis man ikke har så megen tid om morgenen, så kan man også fint lave bananpandekager dagen før og så varme dem i microovnen. Så er det bare lige lidt
    topping, man skal bruge tid på.

    Karamel til grøden; er det den hjemmelavede eller Dolce Latte eller lign.?

    Hilsen Dorthe

  • Connie // Larsens Blog skrev:
    3. oktober 2013 kl. 14:57

    DIne müslibarer ser rigtig lækre ud :-) … Hvor længe kan de holde sig? Og her tænker jeg altså ikke på, hvor hurtigt man får spist dem :-) … Kan de evt. fryses? … Lækre ideer til morgenmad, du har listet op her … jeg er selv så konservativ, at jeg hver morgen spiser min yoghurt naturel med hjemmelavet müsli på (Jamie Olivers Granola), men dejligt at blive inspireret :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. oktober 2013 kl. 11:17

      Det er altså også en dejlig morgenmad; yoghurt neutral med hjemmelavet müsli :)
      Jeg har ikke prøvet at fryse müslibarene, men det tror jeg faktisk sagtens de kan og jeg tror ovenikøbet at de smager super lækkert direkte fra fryseren – nok specielt om sommeren ;) Ved almindelig opbevaring vil jeg skyde på 6-10 dage.

  • Maria skrev:
    3. oktober 2013 kl. 19:50

    Jeg elsker morgenmad! Alle dine opskrifter lyder så lækre og jeg har lyst til at prøve at lave alt sammen. Dog ELSKER jeg mine grovvalsede havregryn til morgenmad. Spiser dem med rosiner, mandler, banan og blåbær. Nogle gange spiser jeg det også til frokost…..og til aftensmad:D

    • Ann-Christine skrev:
      4. oktober 2013 kl. 11:19

      Ha, det kender jeg godt! Kan spise morgenmad døgnet rundt! Også den menu du nævner ;)

  • 4. oktober 2013 kl. 18:53

    Åhha, hvor ser det godt ud – især grøden med karamel er så fristende!
    God morgenmad er bare det bedste.

    – Anne

    • Ann-Christine skrev:
      5. oktober 2013 kl. 16:30

      den er virkelig også lækker! :)

  • Marianne skrev:
    7. oktober 2013 kl. 18:07

    Jeg har lige lavet dine müeslibarer i eftermiddag og de er virkelig gode! :)
    Tak for opskriften og jeg tror, at næste gang, jeg laver dem, skal de overtrækkes med enten mørk eller hvid chokolade. :)

    • Ann-Christine skrev:
      8. oktober 2013 kl. 09:10

      Det lyder også som en virkelig lækker variant! Det tror jeg også at jeg vil gøre næste gang