Grød med gulerødder
Grød med gulerødder er et hit og et herligt alternativ til den klassiske havregrød, som er fast på morgenmadsprogrammet i hverdagene til min datter og har været det i mange år.
Julie er lige så vild med denne gulerødsgrød, som jeg er. Hun synes smager lidt af gulerodskage, på den lækre måde en fusion mellem gulerodskage og havregrød. Det er jo helt sikkert en skøn måde at starte dagen på, med sådan en rar kombination. Jeg kommer lidt af mine gode krydderier i, blot lige til at give et strejf af ekstra smag og for at give lidt varme og ekstra ‘uhm’ faktor til grøden.
Prøv også: min opskrift på havregrød>>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Grød med gulerødder
- 120 g grovvalset havregryn
- 2 gulerødder, groftrevet
- 6 dl vand
- 1 knivspids stødt ingefær
- 1 tsk stødt kanel
- 1 knivspids stødt kardemomme
- 2 dl mælk
- 1 knivspids salt
- Topping
- 1 tsk stødt kanel
- 50 g hasselnødder, grofthakkede
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom havregryn, gulerødder, vand, kardemomme, kanel og stødt ingefær i en gryde og kog op ved middel varme under omrøring.
Tilsæt mælk efterhånden, som grøden tyknes og til konsistensen er perfekt.
Rør et nip salt i, når havregrøden er klar og server den med fx. grofthakkede hasselnødder, kanel og sirup
Lækker idé!
Uhm! Jeg elsker havregrød og især luksus udgaven med et revet æble i, men din version med gulerødder skal snart afprøves.