Havregrød med æg
Havregrød med æg er en virkelig mættende og lækker morgenmad. Måske du synes det lyder lidt spøjst at røre et friskt æg i den varme grød, men det smager altså pragtfuldt og giver tilmed ekstra mæthed og fylde til grøden.
Ægget tilføjer proteiner og gør grøden endnu mere cremet og lækker end den jo i forvejen allerede er. Læs flere tips til opskriften nedenfor.
Prøv også: min opskrift på en lækker bagt havregrød >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Havregrød med æg
- 40 g finvalset havregryn
- 2 dl vand
- 1 knivspids stødt kardemomme
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 1 knivspids salt
- Topping
- 0,50 æble, i tern
- 10 g mandler, finthakkede
- 1 tsk smør
- 0,50 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk sukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom havregryn, vand og kardemomme i en gryde og kog langsomt op under omrøring.
Tilsæt mælk efterhånden, som grøden tyknes. Slå ægget ud i en skål. Sluk varmen og rør et helt æg og salt i. Rør til grøden er helt ensartet i konsistensen.
Server med topping – se også tips.
Her er grøden servet med æbler i tern, en lille smørklat, lidt kanelsukker og et drys mandler
Hvordan kan det være man først tager ægget i til sidst og ikke med det samme?
Det skal blot legere grøden (jævne) den og ikke koge, for så smuldre det ala scrambled egg og det er ikke hensigten
Kh AC
Jeg synes ikke rigtig havregrøden er blevet tyk nok… Og jeg synes ellers at jeg rørte og rørte og rørte 😅
Prøv at skrue en anelse mere op for varmen, så sætter den sig hurtigt
Det smager lækkert, men jeg kan blive lidt nervøs ved at spise et æg, der ikke er varmebehandlet ret meget.
Men måske er det bare et levn fra min barndom, hvor rå æg var farlige 😂
Du skal endelig gøre det du har det bedst med!
Fødevarestyrelsen beskriver på deres hjemmeside, at man fint kan bruge rå æg, da risikoen er meget lille. Jeg tjekkede det lige igen, for anbefalingerne kan jo ændre sig, hvis der skulle opstå en øget risiko eller lign.
Kh Ann-Christine